To FN-økonomer kritiserer EU's økonomiske krisepolitik.

Nedskæringer gør ondt værre, og der er brug for at stimulere den hjemlige efterspørgsel, hvis landene skal ud af krisen, lyder rådet fra Jomo Kwame Sundaram og Anis Chowdhury, der begge har ledende poster i FN-organisationen FAO.

"Politikere og økonomer påstod, at hurtig konsolidering af budgetterne ved at foretage hårde nedskæringer på de offentlige udgifter til bistand, sundhed og uddannelse ville styrke investorernes tillid og føre til økonomisk genopretning", skriver de to økonomer i en kommentar, som nyhedsbureauet IPS har offentliggjort.

Men det er gået modsat, påpeger de:

"... lande, der følger en hård nedskæringslinje hænger nu fast i en ond cirkel med recession, faldende indtægter og voksende offentlig gæld."

Og i stedet for at tage ved lære af denne fejltagelse, så er EU's og regeringernes konklusion oftest, at nedskæringerne ikke har været tilstrækkelige.

Lande, der følger en hård nedskæringslinje hænger nu fast i en ond cirkel faldende indtægter og voksende offentlig gæld.

Sundarams og Chowdhurys kommentar handler ikke kun om EU. De henviser til, at de 20 største økonomier i G20-gruppen ved krisens start i 2008-2010 stimulerede økonomierne med investeringer på 2600 milliarder dollars, og det virkede. FN's arbejdsorganisation (ILO) har beregnet, at denne indsprøjtning skabte eller reddede mellem 7 og 11 millioner arbejdspladser.

Fra slutningen af 2009 krævede finansmarkederne en ny politik og pressede regeringerne til at skære ned og begrænse de statslige underskud. Det fangede regeringerne i den nævnte onde cirkel med faldende indtægter, så den offentlige gæld steg, og den stiger fortsat: 

Statsgælden i de 17 eurolande ventes ifølge EU-kommissionens forudsigelser at nå det højeste niveau nogensinde med 94,5 procent af landenes bruttonationalprodukt i 2013, skriver de to økonomer.

I en situation med faldende national efterspørgsel bliver det landenes foretrukne økonomiske politik at styrke konkurrenceevnen og forsøge at eksportere sig ud af krisen. Men ifølge Sundaram og Chowdhury kan "alle lande ikke samtidig finde udenlandske markeder, som kan aftage deres produkter".

Derfor det er bedre at styrke den hjemlige efterspørgsel:

"Regeringerne bør udvide den offentlige service - herunder aktiv jobskabelse, støtte til børneomsorg, sundhedsydelser til alle og uddannelse. Sådanne offentlige ydelser hæver den 'sociale løn' og kan tage presset af lønkrav og kan hjælpe erhvervslivet med at rejse sig", vurderer de to økonomer.