18 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN's straffedomstol skaber frygt i Israel

Efter afgørelse i ICC

FN's straffedomstol skaber frygt i Israel

Tidligere leder af det israelske militærs generaladvokatur, Pnina Sharvit Baruch, mener, at der eksisterer en reel frygt blandt tidligere israelske soldater for at blive begæret udleveret for at have begået krigsforbrydelser.

Den nuværende forsvarsminister Benny Gantz (nummer to fra højre) fra dengang han var leder af Israels hærstab. Nu risikerer han at blive afhørt af straffedomstol.
FOTO: Sgt. Ori Shifrin/IDF/CC 2.0
1 af 1

Efter at Den Internationale Straffedomstol (ICC) den 3. marts officielt meddelte, at Israel vil blive efterforsket for at have begået krigsforbrydelser mod palæstinenserne, gør den israelske regering sig klar til at beskytte hundredvis af personer i samfundets top og i hæren.

Jeg har talt med soldater om den potentielle trussel. De er virkeligt bekymrede, og de er bange for at blive arresteret.
Pnina Sharvit Baruch, tidligere leder af Israels militærs generaladvokatur

Israel frygter, at hundredvis af israelske borgere kan blive afhørt af ICC, der besluttede at undersøge mulige krigsforbrydelser begået på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza siden 13. juni 2014.

ICC har 123 medlemslande og kan undersøge og afsige domme i sager om alvorlige internationale forbrydelser som folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Frygt blandt soldater

Tidligere leder af det israelske militærs generaladvokatur, Pnina Sharvit Baruch, siger til dagbladet Times of Israel, at der eksisterer en reel frygt blandt tidligere israelske soldater for, at de kan blive udsat for internationale arrestordrer.

– Jeg har talt med soldater om den potentielle trussel. De er virkeligt bekymrede, og de er bange for at blive arresteret den dag i morgen. Men jeg beder dem om ikke at bekymre sig, da de blot er soldater på lavt niveau ... men frygten er der, siger hun.

Israels udenrigsminister Gabi Ashkenazi beroliger også i en udtalelse.

– Israel kommer til at tage alle nødvendige skridt for at beskytte landets civile og soldater fra retlig forfølgelse, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

>> LÆS OGSÅ: Israel begik krigsforbrydelser i Gaza

Forsvarsminister i fare

Times of Israel skriver alligevel, at en af de militære topfolk, der kan blive afhørt af ICC, er den nuværende forsvarsminister Benny Gantz. Han var øverstbefalende for Israels hær fra 2011 til 2015 og har ledt to krige mod Gaza, blandt andet i 2014, hvor 2251 palæstinensere ifølge FN blev dræbt – herunder 578 børn.

Men Gantz har pralet af netop angrebene mod Gaza.

På et tidspunkt udtalte han i en TV-reklame, at han har dræbt 1364 palæstinensere i Gaza, og at dele af Gaza "var sendt tilbage til stenalderen".

Benny Gantz leder det nyliberale parti Blåt & Hvidt, der bliver kaldt "generalernes parti", fordi partiets profiler består af to andre tidligere hærchefer, Moshe Ya'alon og Gabi Ashkenazi.

Officielt siger Benny Gantz, at han ikke er bange for ICC.

– Jeg har aldrig været bange for at krydse fjendens linjer i kamp, og jeg vil fortsætte med dette overalt, siger han ifølge sydafrikansk TV, SABC.

På spørgsmålet fra Reuters om, hvor mange israelere, inklusive ham selv, der kan forvente at blive afhørt, hvis ICC begynder sin efterforskning, siger Gantz: "Jeg gætter på flere hundrede, men vi tager os af allesammen."

Netanyahu kan afhøres

Israelske medier spekulerer samtidig på, at også premierminister Benjamin Netanyahu kan blive indkaldt til afhøring. Han har blandt andet stået bag mere end 10 års politik for bosættelser på Vestbredden. Og i 2019 udtalte han offentligt ifølge TV-stationen ABC News, at "Israel ikke er en nationalstat for alle, men kun for det jødiske folk."

Benjamin Netanyahu udtalte kort efter ICC-meddelelsen, at "israel var under angreb".

– Efterforskningen er intet mindre end ren antisemitisme og topmålet af hykleri, sagde han.

Kort efter talte han i telefon med USA's vicepræsident Kamala Harris, der udtrykte "den amerikanske regerings fuldstændige modstand mod ICC-anklagerens beslutning". Forsvarsminister Antony Blinken uddybede kort efter i et tweet USA's modstand mod ICC-undersøgelsen af Israel.

Også Canada og Australien har åbent modsat sig ICC's efterforskning af Israel. Også Tysklands udenrigsminister har vendt sig imod den.

ICC: Vi er upartiske

ICC meddelte den 3. marts, at den vil arbejde videre.

– Vi åbner nu en efterforskning i kølvandet på næsten fem års omhyggelige indledende undersøgelser udført af mit kontor, siger chefanklager ved ICC Fatou Bensouda ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi bekymrer os først og fremmest om krigsofre – både palæstinensiske og israelske – efter lang tids vold og usikkerhed, der har skabt stor lidelse og fortvivlelse hos alle parter, siger hun.

Hun understreger samtidig, at ICC vil se sagen fra begge sider.

– Mit kontor kommer til at have den samme værdifaste, upartiske tilgang, som det har haft i alle situationer, hvor det har haft kompetence, lyder det.

>> LÆS OGSÅ: FN-domstol vil undersøge formodede krigsforbrydelser i Palæstina

Palæstinensere tilfredse

ICC's beslutning den 3. marts kom, efter at domstolen den 5. februar afgjorde, at konflikten falder inden for dens kompetence. Det palæstinensiske selvstyre (PA) bifaldt afgørelsen. Styret er også i dag tilfreds med, at der kommer en konkret efterforskning.

"Det er et længe ventet skridt, der tjener Palæstinas utrættelige jagt på retfærdighed og ansvarlighed", lyder det fra styrets udenrigsministerium.

Det palæstinensiske selvstyre blev medlem af ICC i 2015.

Hamas byder også ICC-efterforskningen velkommen, selv om organisationen selv kan blive undersøgt.

"Det palæstinensiske folk har længe afventet den dag, hvor besættelsen og dets ledere bringes for retten for deres zionistiske terror og forbrydelser", lyder det.

Israel ikke længere beskyttet

Ifølge FN's tidligere rapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, er ICC's seneste beslutning "historisk".

– Den viser, at ICC ikke lader sig skræmme af kriminelle anklager, som kommer fra lande, som bliver beskyttet af vestlig geopolitik, siger han til det tyrkiske onlinenyhedsmedie TRT World.

Richard Falk, der er amerikansk professor emeritus i international ret ved Princeton University, hentyder til, at USA og andre vestlige lande holder hånden over Israel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2021 - 06:05   10. mar. 2021 - 13:54

Israel

ah@arbejderen.dk
ICC-domstolen
  • ICC startede sit arbejde i 2002.
  • I 1998 blev 120 lande enige om at oprette en domstol, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
  • I dag er 123 lande med i ICC.
  • Den 11. april 2002 havde 60 lande underskrevet den såkaldte "Romstatut", som er grundlaget for ICC's virke, og dermed trådte domstolen i kraft.
  • Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten, rejser. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Det gælder blandt andre USA og Israel.
  • FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.
2014-angrebet på Gaza
  • Den 8. juli angreb Israels hær den besatte Gaza-stribe.
  • En permanent våbenhvile blev indgået den 26. august.
  • FN siger, at 2251 palæstinensere blev dræbt – 1462 af dem var civile. 
  • 67 soldater og seks civile blev dræbt på den israelske side.
  • Blandt de palæstinensiske ofre var 578 børn mellem én måned og 17 år.
  • 263 kvinder og 102 ældre blev dræbt. 
  • Mindst 11.100 blev såret, heraf 3374 børn, 2088 kvinder og 410 ældre.
  • 73 procent af de dræbte palæstinensere er ifølge FN civile.
  • 450 israelske soldater og 80 civile israelere blev såret.
  • En tredjedel af alle hospitaler i Gaza er beskadiget.
  • 23 læger, sygeplejersker, ambulanceførere eller andre sundhedsansatte blev dræbt.
  • Israel bombede syv FN-skoler. I alt 77 FN-bygninger blev beskadiget.
  • 10 FN-ansatte blev dræbt.
  • 143 Gaza-skoler blev ramt af bomber, granater eller missiler. 24 blev helt ødelagt..
  • 220 fabrikker er ødelagt.
  • 70 moskeer er jævnet med jorden.
  • 20.067 civile hjem blev ødelagt. 13,395 hjem delvist ødelagt.
  • 469.793 er interne flygtninge.
  • Det palæstinensiske selvstyre anslår, at det vil koste 30 milliarder kroner at genopbygge Gazas infrastruktur.
  • FN anslår, at 370,000 børn i Gaza nu får brug for psykologhjælp.
  • >> LÆS MERE PÅ ARBEJDERENS TEMASIDE HER

Kilde: Wikipedia, CIA World Factbook, Leksikon org.