FN's menneskerettighedsråd diskuterede onsdag en rapport, som lægger op til en ekstern undersøgelse af krigsforbrydelser begået af Sri Lankas hær, skriver Al Jazeera.
FN anslår, at op mod 40.000 civile mistede livet, da De Tamilske Tigre i 2009 blev nedkæmpet.
Landets præsident Mahinda Rajapaksa afviser en undersøgelse som indblanding i interne forhold.
FN anslår, at op mod 40.000 civile mistede livet, da De Tamilske Tigre i 2009 blev nedkæmpet. Tamilerne, et etnisk mindretal, kæmpede for selvstændighed.
Sri Lanka var præget af borgerkrigen mellem regeringsstyrkerne og De Tamilske Tigre i 26 år, indtil afslutningen i 2009.
FN-højkommissær Navi Pillay som præsenterede rapporten i Geneve, mener, at en undersøgelse er nødvendig.
- Næsten fem år efter konfliktens afslutning er det vigtigt for Menneskerettighedsrådet at huske omfanget og alvoren af de forbrydelser, som angiveligt blev begået af regeringen og LTTE (De Tamilske Tigre, red.), sagde Pillay til rådet i Geneve onsdag.
Hun kritiserede samtidig Sri Lankas regering for ikke at etablere en uvildig undersøgelse. Det opfordrede en FN-resolution sidste år til.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278