Kampen mod den franske regerings pensionsreform fortsætter. Den længste strejke i nyere fransk historie er intensiveret i denne uge. Siden tirsdag er flere af landets olieraffinaderier blevet lammet af strejke og blokader 96 timer frem.

Ikke siden 1995 har der været en så omfattende strejke. Jernbanearbejdernes strejke er den længste siden 1968.
Aymeric Monville, redaktør

Og i morgen torsdag er der indkaldt til store demonstrationer.

Tog- og metroansatte har været i strejke i 33 dage. Den 5. december blev Frankrig lammet af generalstrejke, og ifølge fagforbundet CGT deltog 1,5 millioner i demonstrationer over hele landet.

Styrkeprøve

Aymeric Monville, der bor i Paris, er begejstret.

– Demonstrationen torsdag bliver en vigtig styrkeprøve. Men allerede nu er strejkebevægelsen en enorm succes og ganske enkelt historisk. Ikke siden 1995 har der været en så omfattende strejke, og jernbanerne har ikke strejket så længe siden 1968, siger han over telefonen til Arbejderen.

Han er redaktør for magasinet Editions DELGA og international sekretær i Centret for Genskabelse af det Kommunistisk Parti i Frankrig (PRCF).

– Vi har ikke oplevet en strejke henover julen i over 30 år, tilføjer Aymeric Monville, hvis magasin siden 2004 har givet spalteplads til artikler om "revolutionær humanisme, folkelig kultur, marxistisk forskning og den internationale kommunistiske bevægelses historie".

Institutionel krise

Den tidligere præsident Jacques Chirac måtte i 1995 droppe sin pensionsreform efter tre ugers omfattende demonstrationer og strejker.

– Men bevægelsen af i dag har konkret bygget sig op siden protesterne mod den socialdemokratiske præsident Hollandes arbejdsmarkedslove for tre år siden. Og siden er den sociale bevægelse De Gule Veste kommet til og har markeret sig i over et år nu. Dét har skabt en sand institutionel krise for det kapitalistiske Frankrig, hvis ledere er dybt rystede, vurderer Aymeric Monville, der tilføjer, at "venstredrejningen" i arbejderklassen er i stor fremgang.

Støtte til strejke

En meningsmåling den 3. januar viste, at 61 procent af de adspurgte stadig støtter eller har forståelse for den aktuelle strejke mod Macrons pensionsreform. Den 19. december var støtten på 66 procent, viste en måling fra meningsmålingsinstituttet Odoxa. 57 procent gav regeringen skylden for selve konflikten.

Tidligere har en meningsmåling vist, at især unge i aldersgruppen 18-34 år støtter strejkerne allermest. 

– Her i Frankrig oplever vi en helt speciel form for beslutsomhed og politisk vilje til at vinde dette slag. Det er i sig selv utroligt i en situation, hvor arbejderklassen har mistet sit politiske lederskab – det kommunistiske parti, der er hensygnet og degenereret i de seneste år. I dag står arbejderklassen som en hær uden generaler, siger Aymeric Monville.

Macron: Kun ét pensionssystem

Frankrigs præsident Emmanuel Macron og regeringen, der består af politikere fra det nyliberale parti La République En Marche!, vil ændre landets pensionssystem. I dag eksisterer der 42 forskellige pensionsordninger. De skal samles til én. Pensionsalderen skal hæves fra gennemsnitligt 62 til 64 år.

I dag kan arbejdere med hårdt og nedslidende arbejde imidlertid gå på pension allerede omkring de 50-55 år.

Aymeric Monville mener, at Macrons nye pensionssystem, hvor optjente points igennem livet afgør pensionens størrelse, og hvornår man kan gå på pension, skal helt af bordet.

– Tænk på, at den gennemsnitlige levealder for mellemlag og funktionærer – populært kaldet middelklassen – er 79 år, mens levealderen for franskmænd med fysisk hårdt arbejde ligger på sølle 69 år, siger redaktøren.

Derfor vil pensionsreformen gå ud over dem med hårdt arbejde, idet de må arbejde længere for at få en højere pension udbetalt, tilføjer Aymeric Monville.

Del og hersk

Aymeric Monville mener, at langt størstedelen af arbejderklassen i dag afviser regeringens, arbejdsgivernes og Macrons forsøg på at gennemtrumfe pensionsreformen og "splitte modstandsbevægelsen".

I sin TV-transmitterede nytårstale sagde Macron, at "et hurtigt kompromis" var muligt med de faggrupper og fagforeninger, der var villige – som for eksempel politi- og fængselsbetjente og brandmænd, der er blevet lovet en pensionsalder på 57 år og i visse tilfælde 52 år. Det samme har flyveledere fået, mens piloter, kabinepersonale, fiskere og chauffører har fået mindre indrømmelser. Alle faggrupper er organiseret i det socialdemokratiske fagforbund CFDT.

Også de ansatte på Paris’ opera fik tilbud om "favorable pensionsordninger", så de stadig kan gå på pension som 57-årige, men de har allerede afvist "splittelsesforsøget og guleroden", oplyser den franske TV-station france24.com.*

For få dage siden dansede balletdanserne ved Paris' Statsballet i øvrigt ved en demonstration til støtte for strejkerne. De ønsker at fastholde deres rettigheder til at gå tidligt på pension. Rettighederne stammer helt tilbage fra 1600-tallet under solkongen Ludvig den 14.

Bløde knæ

Men trods afvisningen er mindre dele af fagbevægelsen tilsyneladende indstillet på at gå på kompromis med Macron. Det gælder især grupper indenfor det socialdemokratisk-dominerede fagforbund CFDT (Confédération française démocratique du Travail).

– CFDT var i starten imod regeringen, men er blevet bløde i knæene og forhandler aktuelt med den. De accepterer desværre pointsystemet, som Macron vil indføre i pensionerne, siger Aymeric Monville.

Kommunisten oplyser, at det er den mere radikale fagorganisation Confédération Générale du Travail (CGT), der udgør hovedkraften i protesterne og strejkerne. CGT var indtil 1980'erne tilknyttet kommunistpartiet PCF.

Og CGT får støtte fra fagforbundet Force Ouvrière (FO), uddannelsesforbundene FSU, Sud Éducation, FAEN samt det militante fagforbund Solidaires.

Revolutionære traditioner

Aymeric Monville oplyser, at blot 8,1 procent af de franske arbejdere i dag er organiseret i fagforeninger, og tilføjer, at den franske arbejderklasse – trods fraværet af høj organisationsprocent og et stærkt kommunistparti – har en revolutionær tradition, der går helt tilbage til jacobinerne og senere kommunarderne under Pariserkommunen i 1871.

– Vi har et helt andet fagligt system end i de skandinaviske lande, hvor folk i høj grad er organiseret, og hvor arbejdsmarkedet har kollektive overenskomster. Men alligevel oplever vi stor kampgejst og militans i faglige kampe i Frankrig i øjeblikket, bemærker Aymeric Monville.

Han tilføjer, at franske fagforeninger ikke har deciderede strejkekasser med millioner på kistebunden.

Råd til pensionerne?

I november præsenterede den franske premierminister Édouard Philippe en rapport, der viste, at landets pensionsunderskud i 2015 ville blive på 17,2 milliarder euro, hvis det nuværende system fortsatte.

Men straks gik nogle af regeringens tidligere trofaste støtter ud og betvivlede tallet.

Det uafhængige pensionsrådgivercenter (COR), der tidligere har formuleret dele af Macrons pensionsreform, har beregnet, at pensionsunderskuddet rent faktisk vil falde med fem milliarder euro frem til 2030.

Konklusionen fra COR er, at de samlede omkostninger ved det franske pensionssystem er ved at "stabilisere" sig eller ligefrem "skrumper".

– Der er derfor tale om talmanipulation fra regeringens side. Underskuddet vil blive dækket ind inden 2025, lyder det fra Aymeric Monville, der minder om, at Macrons ansvarlige minister for pensionsreformen, Jean-Paul Delevoye, allerede i december måtte træde tilbage, da pressen kunne afsløre, at han havde bånd til private pensions- og forsikringsselskaber.

Dansk støtte

Aymeric Monville slutter med at opfordre danske faglige klubber og fagforeninger til at sende støttehilsner og penge til de strejkende i Frankrig.

– Den bedste støtte, I kan give, er dog selv at konfrontere kapitalen i jeres eget land og afvise EU's nyliberale politik.