Den kendte israelske menneskerettighedsgruppe B’Tselem, der er en del af den israelske fredsbevægelse, har fået forbud mod at besøge skoler og holde foredrag for eleverne.
Israel kan ikke betragtes som et demokrati. Det er et apartheid-regime.
Amit Gilutz, B'Tselem
Søndag den 17. januar – en måned før parlamentsvalget – besluttede Israels undervisningsminister, generalmajor Yoav Galant, at "forhindre organisationer, der benævner Israel som en apartheidstat eller nedværdiger israelske soldater", i at tale til eleverne i skolerne, citerer TV-stationen Al Jazeera et tweet fra Yoav Galant.
>> LÆS OGSÅ: Zionismen kører på larvefødder
Undervisningsministeren tilføjer, at ministeriets opgave er at "fremme jødiske, demokratiske og zionistiske værdier". Israel regering har længe præsenteret sig som et blomstrende demokrati, hvor palæstinensiske borgere har lige rettigheder med israelske jøder.
Israel er et apartheidstyre
BTselem udsendte i sidste uge en rapport, hvor Israel for første gang blev beskrevet som et apartheidregime. Gruppen mener, at ikke blot palæstinenserne i de besatte områder, men også de 20 procent af Israels befolkning, der er arabere, og som bor indenfor landets grænser, har færre rettigheder end israelske jøder.
>> LÆS OGSÅ: FN-rapport kalder Israel for et ‘apartheidregime’
Talsmand for B'Tselem, Amit Gilutz, forklarer Arbejderen i en mail, at sagen er principiel.
"Yoav Galant hævder – mens han beordrer skoler til at forbyde B'Tselems besøg – at han er imod "løgne" og for et "jødisk og demokratisk" Israel. Men det er Galant, der lyver, idet Israel ikke kan betragtes som et demokrati, for det arbejder for at fremme og opretholde overherredømmet for en gruppe mennesker, jøder, over en anden, palæstinensere. Dette er Israels apartheidregime. Ingen kan censurere virkeligheden", skriver han og tilføjer:
"Disse kendsgerninger fører til den konklusion, at der ikke er tale om to parallelle regimer, men om et enkelt, der styrer hele området og alle de mennesker, der bor i det."
Diskriminerer indbyggere
B'Tselem skrev i rapporten om Israel, at diskriminationen mellem jøder og palæstinensere er ganske tydelig.
"Mere end 14 millioner mennesker – halvdelen af dem jøder og den anden halvdel palæstinensere – bor mellem Jordanfloden og Middelhavet og er underlagt en fælles lov. (...) Hele området er organiseret ud fra princippet om at fremme rettighederne for én gruppe – jøderne – og ikke palæstinenserne. Der er ikke tale om to parallelle regimer, der opretholder det samme princip, men et regime, der styrer hele området og de mennesker, der bor i der, ud fra ét enkelt organisationsprincip", lyder det i rapporten.
>> LÆS OGSÅ: Palæstinenser: Golflandes sheiker er på kollisionskurs med deres befolkning
En jødisk nationalstat
Konkret henviser B'Tselem til Israels nye nationalstatslov fra 2018, der fastslår, at Israel er en jødisk nationalstat, hvor det "jødiske folk har en unik ret til selvbestemmelse". Statens hovedstad er det "forenede Jerusalem", det eneste officielle sprog er hebraisk – tidligere var det både arabisk og hebraisk.
>> LÆS OGSÅ: Israels kommunister: Netanyahu må væk!
Arabere kan desuden ikke eje jord i Israel, mens to millioner palæstinensere i besat område ikke kan stemme i israelske valg.
Et falsk demokrati
Organisationen har hidtil ment, at Israel kun praktiserede apartheid på den besatte Vestbred. Men det ændrede sig, da Israel vedtog nationalstatsloven i 2018.
Men Amit Gilutz forklarer, at udviklingen har taget fart i de seneste år.
”Israel har været i stand til med succes at fremstille sig selv som et demokrati, nyde alle fordelene ved at være medlem af klubben af vigtige stater – blandt andet gennem særlige forbindelser, handelsaftaler og så videre. Det ignorerer resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd takket være vetoer fra USA og fortsætter med at forankre et regime med jødisk overherredømme på dagsordenen", skriver han.
Nabil Shaath, talsmand for den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, istemmer.
– Der er intet land i verden, der er tydeligere i sin apartheidpolitik end Israel, siger han.
Israel vedtog samtidig med nationalstatsloven en lov, der forhindrede foredrag eller aktiviteter i skoler af grupper, der støtter retslige skridt i udlandet mod israelske soldater. Loven blev tilsyneladende udarbejdet som svar på arbejdet i Breaking the Silence, en whistleblowergruppe for tidligere israelske soldater. Det er ikke klart, om Galants dekret var forankret i 2018-loven.
De facto annektering
Galants direktiv om at lukke munden på B’Tselem er mødt med kritik. Blandt kritikerne er den kendte amerikanske professor i statskundskab Norman Finkelstein. Han mener at Israels seneste besættelse, som startede i 1967, er mundet ud i anneksion.
"Efter mere end et halvt århundrede med israelsk besættelse, hvor israelske regeringer tydeligt tilkendegav, at de ikke havde til hensigt at trække sig tilbage, er det en kendsgerning, at områderne de facto er annekteret, uanset dén etikette Israel har givet dem", skriver Finkelstein, der også er forfatter, i en kommentar i den amerikanske netavis mondoweiss.net.
Den palæstinensiske menneskerettighedsgruppe Adalah mener, at Galants udspil er et forsøg på at "gøre legitime ytringer tavse".
Passivt internationalt samfund
Selv retter Amit Gulitz fra B’Tselem stor kritik af internationale stormagter og lande, der understøtter Israels apartheidpolitik.
"I flere år har B’Tselem opfordret til international handling for at ændre israelsk politik over for palæstinensere. Men der mangler politisk vilje hos en del af hovedaktørerne på den internationale arena, selv om et pres er nødvendigt. Det er den eneste ikke-voldelige vej", skriver han.
Han tilføjer, at B’Tselem agter at ignorere regeringens skoleforbud.
"Vi er fast besluttede på at fortsætte vor mission med at dokumentere virkeligheden, analysere den og offentliggøre vores resultater for ikke blot den israelske befolkning, men også globalt. Konkret afholdt B’Tselem mandag i sidste uge et onlineforedrag for elever fra Haifa i protest mod de nye retningslinjer", slutter Amit Gulitz.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278