Torsdag erklærede Bolivias faglige hovedorganisation COB generalstrejke på ubestemt tid mod det militærkup, der søndag-mandag tvang den socialistiske præsident Evo Morales fra posten.

Kuppet skal besejres. Kuplederne får 24 timer til at genoprette den forfatningsmæssige orden. 
Juan Carlos Huarachi, fagforeningsleder

Selv om COB søndag tilsyneladende opfordrede Evo Morales til at træde tilbage for at undgå flere forfølgelser af venstreorienterede og "et blodbad" i det sydamerikanske land, indkalder COB's leder nu til "generalstrejke på ubestemt tid imod kuppet".

"Kuppet skal besejres. Vi giver kuplederne 24 timer til at genoprette den forfatningsmæssige orden. Ellers er der tidsubegrænset generalstrejke", lyder det i en twitterbesked fra COB-lederen Juan Carlos Huarachi.

Juan Carlos Huarachi er minearbejder. Og netop landets minearbejdere har en lang revolutionær tradition. I 1952 besejrede de eksempelvis militærdiktaturets soldater og tvang tropperne til at paradere i deres undertøj foran de triumferende masser i landets hovedstad La Paz, skriver det alternative latinamerikaske netsted izquierdaweb.com.

Morales gik af

Generalstrejken er den seneste udvikling i landet, siden den folkevalgte præsident gik af efter pres fra militæret og dele af politiet.

Landet har siden valget den 20. oktober været ramt af uro, oppisket af højrefløjen, der tabte både præsident- og parlamentsvalget.

Valget var præget af valgsvindel, lyder det fra demonstranterne, der blev bakket op af en rapport fra den USA-støttede organisation OAS – Organisationen af Amerikanske Stater. Rapporten indeholder dog ingen dokumentation for påstanden.

>> LÆS OGSÅ: Fare for kup i Bolivia

Da Evo Morales var trådt tilbage, fik han et tilbud om asyl i Mexico. Mandag blev han fløjet fra lufthavnen i Cochabamba til Mexico i et mexicansk regeringsfly.

Undgå blodbad

Evo Morales forklarede i en TV-tale, at han gik af "for at undgå et blodbad", i håb om at hans tilhængere og andre venstreorienterede politikere ikke bliver udsat for forfølgelse.

– Jeg træder tilbage for at beskytte Bolivias arbejdere, de fattige og oprindelige befolkning mod højreorienteret vold, sagde Morales ifølge dagbladet The Guardian.

Han tilføjede, at "dette er ikke en ende på kampen", men at MAS – Bevægelsen for Socialisme – nu vil "vende tilbage til græsrødderne". MAS har ledt Bolivia de seneste 13 år.

Voldsomme sammenstød

Siden mandag har titusinder af arbejdere og bønder oprettet vejblokader i hele landet og indtaget vejkryds, rapporterer TV-stationen TeleSur.
 
Der er meldt om sammenstød mellem politi, militær og demonstranter, og op til seks mennesker skal være blevet dræbt i arbejderkvarteret El Alto i hovedstaden La Paz.

>> LÆS OGSÅ: Latinamerika – opgør med højreregeringer

Landets militær har erklæret en de-facto-undtagelsestilstand og kræver beføjelser til at skabe "ro" i de områder, hvor modstanden er stærkest, skriver TeleSur.

Alligevel viser en video fra El Alto tusinder af vrede demonstranter, der løber gennem gaderne med slagord mod kuppet og råb som "ja til borgerkrig".

USA advarer

Uroen fik tirsdag USA's udenrigsministerium til at reagere ved at opfordre alle laverestående amerikanske diplomater samt embedsmænd og deres familier til at forlade landet med henvisning til den "vedvarende politiske ustabilitet".

"Der er fortsat omfattende demonstrationer, strejker, vejspærringer og marcher i større byer," lyder advarslen, citeret af den amerikanske TV-station CBS News, der tilføjer, at kupmodstandere afspærrer vejene til hovedstadens lufthavn.

Jeg træder tilbage for at undgå et blodbad og beskytte Bolivias arbejdere, de fattige og oprindelige befolkning mod højreorienteret vold.
Evo Morales, afsat præsident

Ny "præsident"

Advarslen fra USA's udenrigsministerium kom, samtidig med at viceformanden i Bolivias Senat Jeanine Áñez erklærede sig som ny præsident. Hun tilhører højrepartiet Plan Progreso para Bolivia-Convergencia Nacional (PPB – CN).

Jeanine Áñez beskrives af aviser som Washington Post som en hård modstander af Evo Morales. I 2013 skrev hun, at Bolivias indfødte aymara-folk, der udgør 25 procent af landets befolkning, er "sataniske", og at intet kan erstatte "Gud".

Hun udnævnte sig selv til præsident, selv om parlamentet ikke var beslutningsdygtigt. Evo Morales parti MAS har stort flertal i både Senat og Deputeretkammeret, men de fleste MAS-parlamentarikere kunne ikke være til stede på grund af manglende garantier for deres sikkerhed.

Socialister forfulgt

Før og efter kuppet søndag har MAS-medlemmer og ledere været udsat for vold, chikane og forfølgelse fra dele af politiet, militæret samt højreorienterede demonstranter, rapporterer TeleSur. For få dage siden blev Evo Morales' søsters hus nedbrændt.

Volden er også gået ud over MAS-borgmesteren Patricia Arce i byen Vinto, der i sidste uge blev angrebet af højreorienterede demonstranter, der trak hende barfodet gennem gaderne, overhældte hende med rød maling og klippede hendes hår af, viser fotos fra den britiske TV-station BBC. Borgmesterens kontor blev efterfølgende afbrændt og indianernes hvide flag pillet ned fra offentlige bygninger.

Højreorienterede demonstranter er hørt råbe: “Dette er ikke Cuba og Venezuela”, rapporterer BBC.

Ny præsident ikke godkendt

Kongressens flertal nægtede at anerkende Jeanine Áñez' nye præsidentskab. Alligevel har hun erklæret sig som præsident. Kongressen nægtede også at anerkende Evo Morales', hans vicepræsidents og senatsformands afgang.

Det samme gør den centrale sammenslutning af landarbejderforbund i Bolivia (CSUTCB).

"Vi accepterer ikke Evo Morales' tilbagetræden", lyder det i en erklæring, der opfordrer landets bønder og landarbejdere til at "konfrontere kuppet fysisk".

Evo Morales forsvarsminister Javier Zavaleta trak sig mandag og fordømte den vold, som politi og militær udfører. Han afviste, at han på noget tidspunkt har "beordret militær styrke anvendt mod befolkningen".

Uro ledt af fascist

En af kupmagernes virkelige ledere hedder Luis Fernando Camacho, der er formand for civilkomiteerne i byen Santa Cruz.

Han har bedt sine tilhængere om at forblive mobiliserede i 48 timer for at konsolidere kuppet. Han har også forlangt Evo Morales, regeringen og ledende MAS-medlemmer fængslet og retsforfulgt. Han kalder det "hellig retfærdighed".

I øvrigt er Camacho højreorienteret multimillionær, der stammer fra fascistiske bevægelser i Santa Cruz-regionen, hvor USA har opmuntret til separatisme.

Han har støtte fra Colombia, Brasilien og den venezuelanske opposition, afslører de kendte undersøgende journalister Max Blumenthal og Ben Norton fra det amerikanske netmedie thegrayzone.com.

Camacho er ikke blot nævnt i de berømte Panama-papers om skattely, men hans familie mistede store pengesummer, da MAS-regeringen for flere år siden nationaliserede landets gasressourcer.

Camacho ledede i årevis den åbenlyst fascistiske organisation Unión Juvenil Cruceñista, viser et foto.

Camacho støtter i øvrigt Carlos Mesa, der den 20. oktober tabte præsidentvalget til Evo Morales. Mesa er såkaldt "ekspert" i den interamerikanske tænketank "Inter-American Dialogue", som er finansieret af USA's regerings nødhjælpsorganisation USAID, flere olieselskaber og en række multinationale selskaber, aktive i Latinamerika.

Danske protester

Også i Danmark er der protester mod statskuppet i Bolivia. På lørdag indkalder organisationen Hands Off Venezuela (Danmark) og Patria Grande Denmark til demonstration i København klokken 12:00 til 13:00 på Christianshavns Torv.

– Bolivia gennemgår lige nu et forfærdeligt og blodigt statskup. Vi har brug for alle gode kræfter til at sende et signal om, at vi ikke accepterer hverken kuppet eller den undertrykkelse, der rettes imod venstrefløjen. Dette er en af de vigtigste begivenheder i Latinamerika i årevis, og dets endelige udfald kan få dramatiske konsekvenser, udtaler Andreas Bülow fra Hands Off Venezuela (Danmark). 

Følg eventuelt udviklingen via hashtagget #GolpeEnBolivia på Twitter.