I dag er der generalstrejke i Grækenland. Og den bliver historisk stor, idet alle de væsentligste grene af fagbevægelsen deltager, tyder alle oplysninger fra Grækenland på.
For første gang opfordrer de to socialdemokratisk dominerede LO'er - de privatansatte i GSEE og de offentligt ansatte i ADEDY - til strejke sammen med den meget aktive og militante arbejderfront PAME, der især består af kommunistisk-orienterede fagklubber, forbund og venstresocialdemokratiske arbejdere.
Alle har retten til at kunne leve et liv i værdighed.
Michalis Kouklos.
PAME står for "den pan-hellenske front for militante arbejdere" og tæller otte forbund – blandt andet sømændene, bygningsarbejderne, ansatte indenfor hotel- og turisme samt ansatte i supermarkeder.
PAME er ikke et alternativ til græsk LO, men er en front, der arbejder i det eksisterende faglige apparat. Men PAME er meget kritisk overfor "klassesamarbejdet".
Samarbejde
Hundredetusinder vil demonstrere i knap 80 byer i dag, lyder rapporterne fra Grækenland.
- PAME havde oprindeligt indkaldt til generalstrejke den 26. oktober, men foreslog selv at flytte den, så de to LO'er kunne være med. Dét blev accepteret på LO's ledelsesmøder, da PAME rejste forslaget hér, så nu går vi sammen, fortæller Panos Apergis til Arbejderen. Han er formand for det græske kommunistparti KKE's udlandsafdeling i Danmark.
PAME har ledt over ti generalstrejker siden 2010, mens GSEE og ADEDY ofte har afholdt sine egne strejker.
Ledelsen af GESSE og ADEDY er domineret af socialdemokrater, der bakker op det socialdemokratiske parti PASOK, der danner regering med det konservative parti Nyt Demokratii. Begge partier har forsvaret nedskæringerne, der på fem år har udhulet den gennemsnitlige grækers købekraft med 40 procent.
Kravene for generalstrejken i dag er:
- Alle arbejdelsøe skal have ret til understøttelse.
- De kollektive overenskomster, som regeringen er ved at fjerne til gengæld for personlige og individuelle aftaler på arbejdspladserne, skal bevares.
- Væk med de 21 ejendomsskatter, der rammer mange græske arbejdere med hus eller ejerlejlighed.
- Stop for at sygehuse, skoler og institutioner bliver lukket eller slået sammen.
- Nej til massakren på det offentlige område.
- Nej til pensionsreformen, der forhandles i parlamentet, og som vil betyde langt lavere pensioner.
EU-krav
Nedskæringerne er en konsekvens af lånepakken fra 2010 mellem den græske regering og trojkaen (IMF, EU og EU's centralbank) på knap 970 milliarder kroner - udbetalt i rater.
En betingelse for lånet er, at landet skal privatisere og overføre 25.000 offentligt ansatte til en pulje, hvor de vil modtage en del af deres løn i et par måneder, inden de til sidst bliver fyret.
I alt 150.000 offentlige arbejdspladser skal nedlægges inden udgangen af 2014.
Panos Apergis mener at kampen for arbejdsløshedsunderstøttelse er vigtig.
- Man kan kun opnå understøttelse, hvis du har optjent point. Men mange gange indbetaler arbejdsgiverne ikke til systemet, og den arbejdsløse er efterladt uden point eller med for få point, siger grækeren, der er maler.
Handicappede med
Ældre grækere og handicappede ser ud til at tilslutte sig protestdagen i dag i massivt omfang. Allerede torsdag i sidste uge spærrede de det centrale Athens trafik af i otte timer i protest mod den aktuelle pensionsreform og de 21 forskellige ejendomsskatter. Flere af dem skabte kaos i bymidten med deres kørestole.
De handicappede er blevet nægtet en undtagelse fra de nye ejendomsskatter.
- Vi er de fattigste af de fattige, men bliver alligevel ramt, sagde Yannis Vardakastanis, der er leder af det europæiske handicap-forum (EDF) til nyhedsbureauet AP under protesten.
Den blinde og arbejdsløse Michalis Kouklos havde taget den seks timer lange bustur fra fra den nordlige by Thessaloniki for at deltage i demonstrationen.
- Vi er her for at forsvare, at alle helt åbenlyst har ret til at leve i værdighed, sagde han.
De to berettede, at mange fattige grækere op til vinteren skærer deres forbrug af fyringsolie og el ned for at spare penge, selv om temperaturen falder.
Krisetal
Nye tal for arbejdsløsheden får det også til at løbe koldt ned ad ryggen på mange grækere. Hver anden unge under 25 år er uden job - helt præcist 55 procent.
Den samlede arbejdsløshed er på 27,6 procent, mens august-tal viste, at industriproduktionen på blot ét år er faldet 7,2 procent.
Det græske sundhedssystem er allerede på randen af sammenbrud. Hospitaler mangler det mest basale udstyr og medicin, og 40 procent af den arbejdende befolkning i Grækenland har ingen sygeforsikring. En ny lov træder i kraft den 1. januar, som kræver, at de, der har sygesikring, skal betale 25 euro per behandling på hospitalet.
Alligevel forsøger regeringspartierne at indgyde mod i befolkningen.
Vicefinansminister Christos Staikouras mener, at "fire års modgang og ofre er begyndt at vise resultater". Han lover, at recessionen stopper i 2014.
- Vi ser de første tegn på, at Grækenland er på vej ud af krisen, sagde han tidligere på måneden til stats-tv og præsenterede regeringens budgetforslag for 2014, der lover, at økonomien vil vokse 0,6 procent i 2014 for første gang siden 2007.
Regeringen håber, at besparelser og stop for skatteunddragelse vil vende udviklingen. Grækenlands offentlige gæld ligger dog stadig på omkring 320 milliarder euro, hvilket svarer til 175 procent af bruttonationalproduktet.
IMF hældte da også straks malurt i den optimistiske ministers bæger. Valutafonden nyeste prognose viser, at Grækenland skulle spare voldsomt helt frem til 2016.
- Det er for tidligt at komme med detaljerede oplysninger om potentielle nye foranstaltninger. Det vil afhænge af effektiviteten af skattereformer og landets privatiseringsprogram, sagde IMF's leder, Christine Lagarde ifølge erhvervsportalen Marketwatch.com.
IMF og resten af trojkaen ankom mandag til Athen for at inspicere landet overholder låneaftalen. IMF har slået til lyd for, at landet næste år skal have næste rate i lånepakken.
Trusler
Ved generalstrejken i dag er der en gruppe, der umiddelbart ikke kan deltage: Metroførerne.
De blev nemlig i januar udsat for en lov om militær undtagelsestilstand efter en strejke. Politiet greb ind, efter at regeringen aktiveredet en nødretslov fra 1970'erne frem, som den fascistiske militærjunta indførte for at knægte arbejderprotester.
Loven fungerer på den måde, at hver enkelt strejkende får et brev, om at de skal vende tilbage til arbejdet, ellers vil de blive fyret, skal betale bøde eller fængslet.
Dagbladet Proto Thema skriver, at metroførerne stadig er omfattet af den militære undtagelseslov og fortsat har status af "militære værnepligtige". Uaftalt fravær kan i værste tilfælde straffes med fængsel.
Kort før metrooførerne blev tvunget tilbage på arbejde, ramte samme militære undtagelseslov strejkende søfolk på landets mange færgeruter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278