Engang kæmpede de mod hinanden med våben i de små gyder i palæstinensiske landsbyer på Vestbredden og i Gazas slum. Engang kaldte de hinanden de værste smædeord.

Men nu er de to største politiske grupper blandt palæstinenserne blevet presset af deres bagland til at indgå enhed imod den israelske besættelsesmagt.

Og det er historisk, mener flere iagttagere. Ikke siden den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO's succeser i 1960'erne og 1970'erne er der set en så samlet front.

Enheden er kommet for at blive. Der er ingen erstatning for national enhed.
Mahmoud Abbas

Men ledere i Israel er rasende over de seneste skridt

Så sent som i torsdags skabte det furore blandt politiske kredse i Israel, at lederne af Fatah og Hamas har aftalt en to-årig køreplan for enhed, rapporterer BBC.

Israels premierminister Benyamin Netanyahu er rasende.

- Vi ser nu faren helt klart. Fatah er ved at lave en enhedsaftale med de terrorister, der har forsøgt at udslette staten Israel, og som har affyret raketter mod vores byer, siger han til Jerusalem Post.

Blandt andet skal Hamas og Fatah samarbejde om et parlamentsvalg, mens 12 andre grupper blandt palæstinenserne - heriblandt de venstreorienterede grupper PFLP og DFLP - er indkaldt til enhedsforhandlingerne. Desuden er der enighed om at oprette en midlertidig samlingsregering af såkaldte teknokrater indtil valget.

Desuden ser det ud til, at Hamas og andre grupper kan træde ind i den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO.

Stridigheder

Fatah blev grundlagt i 1959 og blev fra 1967 den ledende kraft i PLO med formand Yasser Arafat i spidsen. Fatahs Mahmoud Abbas er præsident for staten Palæstina på Vestbredden.

Hamas er en islamisk bevægelse, som leder Gaza.

I 2006 tabte Fatah parlamentsvalget til Hamas på Vestbredden og Gaza, men der udbrød hurtigt borgerkrigslignende tilstande og Fatah generobrede i 2007 den politiske magt på Vestbredden, mens Hamas overtog styringen af Gaza.

Valg og respekt

Men ifølge kilder i Fatah og Hamas, som det palæstinensiske nyhedsbureau Maan News har talt med, vil en midlertidig samlingsregering for Staten Palæstina (Vestbredden) og Gaza blive udråbt den 30 januar, bestående af teknokrater, som ikke tilhører nogen af partierne. Regeringen skal planlægge og overvåge kommende parlaments- og præsidentvalg.

Hamas og Fatah blev allerede i maj 2010 og året efter enige om at oprette en midlertidig regering, men aftalen er endnu ikke gennemført.

Men da Abbas sidste år stod i spidsen for det vellykkede forsøg på at opgradere Palæstinas status i FN til observatørland, kom der skred i enheden.

Det blev endelig slået fast, da Hamas stod i spidsen for det succesfulde forsvar mod Israels seneste angreb på Gaza i november sidste år.

Senest blev Fatah tilladt i Gaza og aktivister, der flygtede i 2007, fik lov at vende tilbage, mens Hamas blev tilladt at operere frit på Vedstbredden.

Den 4. januar samlede mellem 200.000-500.000 gazaborgere sig ifølge Maan News for at fejre Fatahs 48-årsdag. Her udtalte Mahmoud Abbas gennem en video-transmission fra Ramallah til folkemængden, at enheden er kommet for at blive.

- Der er ingen erstatning for national enhed, sagde han.

Tilsvarende holdt Hamas massemøder i palæstinensiske byer på Vestbredden.

Fatah anerkendte - i lighed med PLO - i 1993 Israels ret til at eksistere.

Hamas anerkendte i maj 2011 en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne, - altså i "nogle dele af Palæstina" - men fastholdt, at man "aldrig vil anerkende Israel".

- En anerkendelse af Israel vil afskære de næste generationer fra at befri landområderne, sagde Hamas-stifteren og lederen af Hamas i Gaza, Mahmoud Zahar, dengang til Maan News.

Pres fra neden

Marianne Risbjerg Thomsen, lektor i historie og redaktionsmedlem på  bladet Palæstina Orientering, følger enhedsbestræbelserne intenst.

- Der er i dag et meget stort ønske i den palæstinensiske befolkning om at samle den Fatah-styrede Vestbred og det  Hamas-styrede Gaza i et fælles Palæstina, regeret af en enhedsregering, siger hun til Arbejderen og tilføjer, at ønsket kommer fra hele befolkningen, der ser samlingen som den eneste mulighed for at oprette en selvstændig palæstinensisk stat.

Hun mener, at det folkelige krav er den palæstinensiske udgave af det såkaldte Arabiske Forår.

- Lige her og nu er forhandlingerne om enheden de mest konkrete, vi endnu har været vidne til. Kravet fra de store følelsesladede demonstrationer både på Vestbredden og i Gaza i marts 2010 var så stærkt, at politikerne i de to rivaliserende partier bøjede sig og indledte forhandlinger om nyvalg til parlament, valg af en enhedsregering og sammenlægning af de to partiers sikkerhedsstyrker, siger hun.

Men hverken Israel eller størstedelen af det internationale samfund ser umiddelbart ud til at ville acceptere Hamas som en politisk legitim aktør, man kan forhandle med – de står på både USA's og EU's terrorliste.

Marianne Risbjerg Thomsen beklager, at både EU og Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal nægter at have med Hamas at gøre.

- Vores meget islamkritiske udenrigsminister er meget kategorisk i den sag. Men det blokerer for en løsning på konflikten, vurderer hun.