27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Harvey-orkanen hænger sammen med klimaforandring

Oversvømmelser i Texas

Harvey-orkanen hænger sammen med klimaforandring

Millionbyen Houston i Texas er hårdt ramt af oversvømmelser på grund af orkanen Harvey. Men der er næsten ingen, som kæder katastrofen sammen med sort energi og klimaforandring. Houston huser flere af verdens største olieselskaber.

Der lever 6,8 millioner mennesker i Houston, der er den fjerdestørste by i USA og hjemsted for hovedparten af USA's olieindustri. Der ligger mange store olieraffinaderier i området.
FOTO: Win McNamee/AFP/Scanpix
1 af 1

Medierne tier stort om forbindelsen mellem oversvømmelseskatastrofen i Texas, USA, og de menneskeskabte klimaforandringer, som overvejende skyldes afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.

For hver grad lufttemperaturen stiger kan den indholde syv procent mere vand.

Det påpeger journalisterne Dahr Jamail og Anton Woronczuk i artikler på netportalen Truth Out. 

Woronczuk har tjekket hundredevis af artikler om orkanen Harvey for perioden 17. til 29. august. Kun to artikler nævner fossile brændstoffer, og ingen aviser eller blade rejser på lederplads kritik af den sorte energi-industri.

Uerkendt sammenhæng

En ny meningsmåling fra Gallup viser, at 38 procent af USA's befolkning fejlagtigt tror, at global opvarmning endnu ikke påvirker klimaet, skriver Dahr Jamail.

I alternative medier er der omvendt en omfattende debat om sammenhængen mellem klimaforandring og de stadig hyppigere og hårdere tropiske storme og orkaner. 

Meteorologen Eric Holthaus søger at komme ud med kritisk viden via sociale medier. For nogle dagen siden tweetede han information om, at nedbøren over millionbyen Houston er vokset med 167 procent siden 1950'erne.

Der lever 6,8 millioner mennesker i Houston, der er den fjerdestørste by i USA og hjemsted for hovedparten af USA's olieindustri. Der ligger mange store olieraffinaderier i området.

Orkaners brændstof

Vandet i Den Mexicanske Golf er i dag flere grader varmere end før i tiden.

– Det er stormens brændstof, siger videnskabsmanden Kevin Trenberth fra USA's Nationale Center for Forsknings i Atmosfæren. Selvom storme opstår naturligt, så ved vi, at storme bliver hårdere, større og varer længere tid samt medfører langt mere regn på grund af havenes opvarmning, tilføjer han.

For hver grad lufttemperaturen stiger, kan den indholde syv procent mere vand, og opvarmningen af både luften og havene vil fortsætte, skriver Dahr Jamail.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2017 - 10:57   01. sep. 2017 - 13:47

Katastrofe

se@arbejderen.dk
Her er klimaproblemet
  • Jo mere CO2 vi udleder, des mere stiger temperaturen, hvilket øger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaændringer.
  • CO2 i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Det tillader solens varme at trænge ind og lukker derefter varmen inde.
  • I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2.
  • I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
  • I 1997 vedtog landene under Kyotoprotokollen at sænke den samlede CO2-udledning i verden med 5,2 procent (i forhold til udledningen i 1990) mellem 2008 og 2012. Målet blev ikke nået.
  • I december 2015 vedtog knap 200 lande Parisaftalen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

Kilder: COP19, COP21, FN’s miljøprogram UNEP