Der er alternativer til at planerne om at optrappe krigen i Syrien.

Det siger flere eksperter, som Arbejderen har talt med, efter at USA's præsident har udsat sit bebudede angreb på Syrien til kongressen har taget stilling til sagen.

De opfordrer politikerne til at bruge pusterummet til at vise eftertanke og undersøge de fredelige og forhandlingsmæssige løsninger på konflikten.

Det er vigtigt, at inddrage de arabiske lande i regionen i at skabe fred.
Gorm Harste, lektor

Gorm Harste, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, glæder sig over pusterummet, men advarer stadig mod at tænke taktisk, for hurtigt og uovervejet i sager om Mellemøsten.

- Man bør tænke på en langsigtet fred, ikke en hurtig krig. I Syrien kan det gå helt galt, slagteriet kan blive endnu værre. Konflikten kan sprede sig til Libanon og Iran, siger han til Arbejderen.

Krudttønde

Hvis konflikten i Syrien smelter sammen med kaos i Irak og et provokeret Iran, vil krudttønden for alvor eksplodere, mener Gorm Harste og advarer mod USA's meget kraftfulde retorik og opførsel.

- Der er fare for endnu en krig "a la the american way". 

Han mener, at det er vigtigt, at række fredsfølerne frem i den nuværende situation, hvor USA tøver, og fredsforhandlinger i Geneve bliver forberedt til denne måned.

- Det er vigtigt, at inddrage de arabiske lande i regionen i at skabe fred. Giv dem en "cadeau" i stedet for bomber. Vi så i Irak, at man uden tøven fjernede Saddam Hussein for 10 år siden uden at tænke på situationen i Irak og resten af Mellemøsten, mener lektoren.

Han foreslår, at Syriens præsident Bashar al-Assad ligefrem bør få form for anerkendelse op til fredsforhandlingerne, så han føler sig inddraget.

- Lad ham officielt stå som leder af fredsforhandlingerne, mens FN og de andre lande, der er med, tager det store slæb og ansvar, siger Gorm Harste, der mener, at USA bør tildeles sideværelset under fredsforhandlingerne.

- Så kan de sidde der med deres hammer. Verden består jo for dem af lutter søm, siger lektoren.

Han advarer imod, at USA udadtil kan virke tilbageholdende i forhold til et militært angreb mod Syrien, men at der er en fare for militær indgriben på en anden måde.

- Faren er ikke ovre. Der er mulighed for, at USA samler private lejesoldater fra sikkerhedsfirmaer i selve USA og andre lande i verden for at indsætte dem i den i forvejen tilspidsede situation i Syrien. USA har jo baser i Golfen og venlige golfstater, der kan bakke op. Det har vi set USA gøre før, så den mulighed er der bestemt igen, mener lektoren.

Vesten skyldige

Jan Øberg, docent og leder af TFF, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, kritiserer, at der i to år ikke er satset på fredsforhandlinger. Desværre.

- Danmark og vestlige lande skabte Friends of Syria (Syriens Venner) og tog parti i krigen. Vesten lyttede til, at den væbnede opposition ønskede våben. Dét fik de. Vi har ikke gjort, hvad vi skulle have gjort - nemlig at mægle fred som neutrale nationer, siger han til Arbejderen.

Jan Øberg mener, at Vesten gjorde det samme fejl med hensyn til den væbnede opposition i Kosovo i Eksjugoslavien i 1990'erne, hvor Kosova Liberation Army (KLA) fik våben til at bekæmpe serberne. Senere angreb NATO med fly og missiler.

Han beder også læserne erindre, at FN's tidligere generalsekretær, Kofi Annan, i en periode var FN's mægler i Syrien, men at hans seks-punkts fredsplan for landet i bogstaveligste forstand blev skudt ned af blandt andet den væbnede opposition mod den syriske præsident Assad allerede i 2012.

- Nogle ønskede tilsyneladende, at vi endte i denne suppedas i Syrien. Vi er endt i skærpet konflikt i stedet for mægling, og det er nu meget svært at gyde olie på vandene, siger Jan Øberg.

Han bemærker, at et USA-ledt angreb på Syrien vil forværre situationen i krigshærgede land, hvor over 100.000 er blevet dræbt siden 2011.

- Det er svært for Barack Obama og andre krigeriske vestledere at bakke ud nu. De har sagt, at de vil straffe Assad i Damaskus. Vi har tidligere set eksempler på, at vestlige lederes retorik gør, at de har svært ved at bakke ud. George Bush sagde for eksempel i 2003, at Iraks præsident og hans sønner havde 48 timer til at forlade landet, ellers...

USA indledte herefter krig.

Følelserne raser

Jan Øberg advarer mod, at hele spørgsmålet om indgreb i Syrien bliver "emotionelt", altså stærkt følelsesladet, uden omtanke og analyse.

- Både USA's udenrigsminister John Kerry og andre vestledere bruger meget følelsesladet retorik for at gå i krig. De gentager igen og igen, at kemiske våben er brugt. Deres sprogbrug og argumenter for indgreb er irrationelle, de strider mod al fornuft, de er meningsløse, mener freds- og fremtidsforskeren.

Han advarer mod, at USA's mål er at "afstraffe" en præsident, Assad, der er "ulydig" og ikke vil danse efter Washingstons pibe.

- Der bliver opbygget et had mod Syrien. Dét kombineres med propagandaen om, at Vesten er verdens politibetjent, der er stærk og magtfuld. Vi har set det i Bosnien i 1990'erne, i Libyen i 2011. Jeg spørger bare, hvad skal vi ind og smadre endnu et land for?

Iran med

Poul Villaume, professor ved Københavns Universitet, mener, Iran bør inddrages i løsningen af konflikten i Syrien.

- Verdenssamfundet må inddrage Iran. Den nye iranske præsident Rouhani er tilsyneladende en moderat mand, man sagtens kan tale med, vurderer Poul Villaume, der er også er bestyrelsesmedlem i den udenrigspolitiske tænketank RIKO, "Rådet for International Konfliktløsning".

- Men det bliver ikke let at inddrage Iran, idet USA har malet sig op i et hjørne og afviser Iran som del af forhandlingerne, siger Poul Villaume til Arbejderen.

RIKO er en uafhængig udenrigspolitisk tænketank, som blev stiftet i 2009. Den arbejder på at "fastholde traditionen i dansk udenrigspolitik for at løse internationale konflikter efter FN’s principper og folkeretten".

- FN's tidligere generalsekretær og tidligere mægler i Syrien-konflikten, Kofi Annan, har sagt, at Iran bør komme med til fredsforhandlinger under Geneve2, siger Poul Villaume, der understreger, at Rusland og Kina bør få indflydelse under fredsforhandlingerne.

Gasangrebet

Selvom RIKO mener, at giftgasangrebet i Damaskus den 21. august har bragt voldsspiralen i den syriske borgerkrig til et ekstremt niveau, tvivler tænketanken på, at et militært angreb vil gavne. 

- Det er imidlertid højst tvivlsomt, om den begrænsede luftmilitære aktion, som USA og en koalition af villige lande, herunder formentlig også Danmark, ser ud til at planlægge imod Assad-regimet og dets militær, er det mest hensigtsmæssige svar, siger Poul Villaume, der dog erkender, at uanset hvem der står angrebet, er der tale om et klart brud på international lov, som det internationale samfund er nødt til at reagere på.

Poul Villaume afviser, at et USA-ledt militært angreb vil bidrage til at beskytte den syriske civilbefolkning mod yderligere angreb. Det vil snarere gøre mere skade end gavn i forhold  til at fremme en diplomatiske forhandlingsløsning, som er det eneste, der kan stoppe befolkningens lidelser.

- Både i krige og i borgerkrige er sandheden det første offer, bekræftet ved en række eksempler før og under de sidste mere end 20 års internationale militære interventioner i blandt andet Mellemøsten med eller uden FN-mandat, siger han.