04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Honduras er i frit fald

Økonomisk kollaps åbner for for nyliberal chokterapi

Honduras er i frit fald

En afgrundsdyb udlandsgæld. Lærere og soldater der ikke har fået løn i månedsvis. Hospitaler der mangler den mest basale medicin. Det mellemamerikanske land Honduras er tæt på kollaps. Korruption og svag økonomi er fulgt efter statskup i 2009.

Det private firma, der står for kameraovervågning i Honduras største og farligste byer, har ikke fået betaling fra staten, og derfor har firmaet slukket for kamerarene. Falder betalingen ikke snart, vil også byernes politiradioer blive slukket. Her undersøger politi formodede bandemedlemmer i verdens farligste by San Pedro Sula.
FOTO: Orlando Sierra / AFP / Scanpix Denmark
1 af 1

I disse dage står de dårlige nyheder i kø for befolkningen i Honduras. Hvis nogle skulle tænke, at en minimalstat eller slet ingen stat er en fordel, så skal de bare spørge i Honduras.

Udover en eksplosion i den organiserede kriminalitet og antallet af mord, kæmper det mellemamerikanske land med en økonomi, der er tæt på et kollaps. I flere måneder har landets politikere ikke kunnet blive enige om et budget, der skal betale for offentlige ydelser og lønninger til ansatte i staten. Det er noget den almindelige honduraner kan mærke. 

På torsdag går landets lærere endnu en gang på gaden. De ikke fået løn i månedsvis, og frustrationen er til at få øje på. Udover et utal af demonstrationer, så har 96 procent af alle landets skoler lukket flere dage om ugen eller måneden, fordi lærerne strejker.

- Nu skylder de mig løn for fem måneder. Der er ingen, der fortæller os noget om, hvornår det er lønningsdag, siger Daniel Espunda, statsansat skolelærer, ifølge AP. 

På mange måder fungerer staten ikke længere.
Robert Naiman, Just Foreign Policy

Også landets læger klager over, at deres felt ikke bliver tilført nok midler. Hospitalerne er ved at løbe tør for helt basale ting som gazebind, kanyler, gummihandsker og almindelige medicin. Manglerne går ud over patienterne.

- Der er uden tvivl patienter, der ikke er blevet raske på grund af det her problem. En epileptiker, der ikke får sin medicin, vil få en krise, og det er, hvad der sker i øjeblikket, forklarer børnelæge Lilian Discua.

Staten fungerer ikke

Ifølge økonomiske eksperter er staten i noget nær en komatilstand på grund af en uheldig cocktail af korruption, politisk uenighed, der er skærpet op til valget i november, og svag økonomi. Honduras er aldrig kommet sig økonomisk efter at landets højrefløj i ledtog med militæret kuppede den tidligere præsident Manuel Zelaya i 2009. 

- På mange måder fungerer staten ikke længere. Hvis staten fortsætter med ikke at udbetale løn til dens soldater, så vil de på et tidspunkt stoppe med at være soldater, siger Robert Naiman, fra instituttet Just Foreign Policy i Washington. 

Honduras har opbygget en udlandsgæld på godt 28 milliarder kroner. Et beløb der svarer til hele sidste års statsbudget. Den tidligere præsident Zelaya har sammen med den folkelige modstandsfront mod kuppet dannet det politiske parti LIBRE, som står stærkt over for regeringspartiet og dens økonomiske støtter .

- I Honduras har vi et diktatur styret af oligarkiet, siger Manuel Zelaya, ifølge AP.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2013 - 12:15   26. feb. 2013 - 12:15

Honduras

ax@arbejderen.dk