Klima- og miljøorganisationer forbereder at lægge maksimalt pres på politikerne, når de fra 29. november i år mødes til klimatopmødet COP21 i Paris. Frem til i går havde 266.296 mennesker skrevet under på, at de er klar til at gå på gaden den 29. november for kravet om en ansvarlig klimaaftale.
De store industrilande har siden COP15 i København insisteret på, at landenes klimaindsats – herunder reduktionen i CO2-udledning – skal være en frivillig sag.
Der vil blive brug for et stærkt folkeligt pres:
"Det bliver vanskeligt at vinde en sejr, men hvis vi får de politiske ledere til at føle styrken i bevægelsen, så er det muligt", skriver netværket AVAAZ, der har taget initivtivet til underskriftskampagnen.
AVAAZ.org formidler også informationer om de aktiviteter, der forberedes af klima- og miljøorganisationer i landene.
FN's klimaeksperter understreger at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader, hvis en klimakatastrofe skal undgås.
Men de store industrilande har siden COP15 i København insisteret på, at landenes klimaindsats, herunder reduktionen i CO2-udledning, skal være en frivillige sag. Derfor er der særligt behov for at lægge pres på regeringerne:
"Paris er ikke vores endestation i kampen for at stoppe klimaforandringerne, men der er grund til at håbe, at der her vil lykkes at bryde den fastlåste situation. Over hele verden vinder klimabevægelsen frem og presser på for ren energi og for at stoppe millioninvesteringer i fossilt brændstof", skriver AVAAZ.
Organisationen henviser til, at Paven nu også støtter kravet om en ansvarlig klimaaftale.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278