12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I 2013 tjente verdens rigeste 524 milliarder dollars

Godt år for milliardærer

I 2013 tjente verdens rigeste 524 milliarder dollars

For et år siden var mexicaneren Carlos Slim verdens rigeste mand, men han tabte sidste år penge på sit kommunikationsselskab America Movil SAB, og blev overhalet af Bill Gates som verdens rigeste.

Grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates er nu verdens rigeste mand. Han tjente næsten 100 milliarder kroner sidste år, og ejer i alt, hvad der svarer til 470 milliarder kroner. Det er næsten en dansk finanslov.
FOTO: wikimedia
1 af 1

2013 blev et godt år for milliardærer. De rigeste 300 personer øgede deres formue med 524 milliarder dollars til i alt 3700 milliarder, oplyser nyhedsbureauet Bloomberg.

- Og vi bliver rigere i 2014. Renten vil forblive lav, og aktierne vil stige, siger milliardæren John Catsimatidis.

Grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, så sine aktier stige med 40 procent i 2013. Han tjente 15,8 milliarder og ejer nu 78,5 milliarder dollars. Han er i dag verdens rigeste mand og har fortrængt mexicaneren Carlos Slim fra førstepladsen.

Ikke alle spaniere er fattige. Verdens tredjerigeste er ZARA-modekædens ejer Amancio Ortega. Han øgede formuen med 6,5 milliarder til 48 milliarder dollars.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jan. 2014 - 14:27   10. jan. 2014 - 14:30

Milliardærer

se@arbejderen.dk