Finansminister Bjarne Corydon (S) sagde ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsaftale med højrefløjen tirsdag, at den er lavet, så den overholder henstillingerne fra EU, finanspakten og budgetloven.

Mens vi i Danmark frivilligt giver EU indflydelse på finansloven, skal eurolandene direkte lægge deres finanslove frem til godkendelse i EU.

Et blik på finanslovs-forhandlingerne i resten af Unionen giver et billede af, hvordan EU påvirker medlemslandenes budgetter.

Et blik på finanslovsforhandlingerne i resten af unionen giver et billede af, hvordan EU-kommissionen påvirker medlemslandenes budgetter.

Italiens og Spaniens regeringer er nu gået i gang med at ændre i deres finanslovsforslag, efter at EU-kommissionen har meddelt dem, at den ikke kunne godkende det udkast, de to lande tidligere på måneden sendte til kommissionen.

EU-kommissionens forhåndsgodkendelse af eurolandenes finanslove er et led i det såkaldte europæiske semester, eller “eksamensperiode”, for EU-landenes offentlige finanser og samfundsøkonomier.

Spanske arbejdere i skudlinjen

Spanien er - ligesom Danmark - underlagt en procedure for lande med “uforholdsmæssigt store underskud.” fordi landets offentlige finanser ikke overholder stabilitets- og vækstpagtens krav om et underskud på højst 3 procent af BNP og en gæld på højst 60 procent af BNP.

Om det spanske udkast konkluderer EU-kommissionen, at “det risikerer at bryde reglerne i stabilitets- og vækstpagten” og “ikke vil opfylde kravene i de henstillinger, der er givet i henhold til proceduren for lande med uforholdsmæssigt store underskud.”

Derfor skal de spanske myndigheder under finanslovsforhandlingerne sørge for at få bragt tingene i orden, skriver EU’s økonomikommissær Olli Rehn på den samlede kommissions vegne.

Den italienske regering, der i øjeblikket er under observation for ubalancer i de offentlige finanser, har fået nogenlunde samme besked. Italiens offentlige gæld er på 134 procent af bruttonationalproduktet, hvor loftet i stabilitets- og vækstpagten er på 60 procent

EU-kommissionens bedømmelser af de enkelte eurolandes finanslovs-udkast blev konfirmeret på møde for de 17 eurolande fredag i sidste uge.

- Både de italienske og spanske kollegaer understregede, at de allerede er ved at forberede en række yderligere skridt, oplyste eurogruppens formand, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem på en pressekonference efter eurogruppemødet.

Blandt ændringerne er ifølge eubusiness.com blandt andet en række privatiseringer i Italien og en arbejdsmarkedsreform i Spanien.

De to lande skal ifølge godkendelsesproceduren også sende ændringsforslagene til godkendelse hos EU-kommissionen. Olli Rehn understregede efter mødet, at reform-forslagene skal være “konkrete, overbevisende og troværdige” for at blive godkendt.

Også Finlands, Luxembourgs og Maltas finanslove skal ifølge EU-kommissionen også justeres, før de kan forelægges til vedtagelse i de nationale parlamenter. For Finlands vedkommende afviser EU-kommissionen flere af de nøgletal, som den finske regerings budgetudkast bygger på og peger også at budgetudkastet ikke gennemføre alle de henstillinger, EU-kommissionen kom med i foråret, herunder arbejdsmarekdsreformer og reformer til forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne.

Frankrig skal trykke lønnen mere

Frankrig, Holland og Slovenien har fået en løftet pegefinger, fordi deres finanslovsudkast ligger lige på grænsen til det acceptable.

Den franske regering opererer i sit finanslovs-udkast med en større nedgang i lokale offentlige investeringer i 2014, men den fremtidsprognose har EU-kommissionen underkendt, ligesom den heller ikke tror på finanslovsudkastets prognose for en lavere lønudvikling i den offentlige sektor.

Olli Rehn har skriftligt understreget, at Frankrig vil gøre eurozonen “ en stor tjeneste” ved at “tage fat på at reformere sit arbejdsmarked, sit erhvervsklima og pensionssystemet for at styrke konkurrenceevnen.

Frankrig er også underlagt proceduren for medlemslande med “uforholdsmæssigt store underskud” på de offentlige finanser, men har fået fristen for at få det ned på de tilladte tre procent forlænget til 2015.

For eurolande gælder det dog, at de skal underlægge sig nogle særlige reformprogrammer, kaldet økonomiske partnerskabs-programmer. og her er EU-kommissionen ikke tilfreds med de tiltag, regeringen har lavet for at trykke de franske arbejderes lønninger.

“Tiltagene til støtte for regeringens forpligtelse til at reducere omkostningerne ved arbejdskraften behøver en yderligere uddybning,” hedder det i EU-kommissionens konklusioner på det franske finanslovs-udkast.