En inderlig appel er landet på bordet foran alle de flere tusinde deltagere i FN's Generalforsamling:

"Det var af asken efter Anden Verdenskrig og i skyggen af atombomberne fra Hiroshima og Nagasaki, at De Forenede Nationer blev skabt med det fælles mål at stoppe krig. FN's første resolution handlede om at udrydde alle masseødelæggelsesvåben.

Nu, 70 år senere, er der over 16.000 atomvåben i verdens arsenaler, og de koster 100 milliarder dollars om året – penge, som i stedet kunne brugs til at stoppe klimaforandringerne og udrydde fattigdom..." lyder det i appellen.

USA's og NATO's både strategiske og operative planer kalkulerer med brug af atomvåben.

Den blev vedtaget af hundredevis af borgmestre, parlamentsmedlemmer og religiøse ledere fra hele verden, som den 6. august i år samledes i Hiroshima på 70-årsdagen for, at USA kastede sin første atombombe over byen på denne dag i 1945.

Debat om atomvåben

FN's Generalforsamling, som åbnede den 15. september, vil i år blandt andet blive præget af debatter om atomvåben.

I oktober måned samles en særlig komite under Generalforsamlingen for at diskutere nedrustning med særlig vægt på atomnedrustning.

Fra den 21. til den 26. september i år vil fredsaktivister og atomvåbenmodstandere over hele verden manifestere det folkelige krav om atomnedrustning og fred. Den 26. september er af FN udnævnt til international dag for fuldstændig atomafrustning. Det har FN-systemet arbejdet på i alle årene, men FN støder ind i modstand fra atommagterne.

Den måske mest centrale traktat om atomvåben er ikke-spredningsaftalen (NPT) fra 1970.

Den er underskrevet af 191 af verdens lande, og i sin essens lover stater uden atomvåben at undlade at skaffe sig atomvåben, mens atommagterne lover ikke at sprede atomvåbenteknologi samt ikke mindst i Artikel VI selv at forhandle "ærligt og i god tro" for atomafrustning.

Atomvåbenmodstandere kritiserer atommagterne for ikke at leve op til løftet om at nedruste.

Den 1. juli brød USA NPT-traktaten med sin afprøvning af atombomben B61–12.

Da de 191 lande, som har underskrevet NPT-traktaten, samledes til et status-møde i maj, var USA helt afvisende over for blot at diskutere en tidsplan for forhandlinger om atomafrustning, oplyser advokat Laurie Ashton, som på vegne af Marshall-øerne fører sag mod USA, der har atomforurenet øgruppen i Stillehavet med talrige prøvesprængninger.

NPT-mødet i maj besluttede, at genoptage diskussionerne om atomnedrustning under FN's Generalforsamling, og de starter inden for en måned.

Den 1. juli i år brød USA NPT-traktaten med sin afprøvning af atombomben B61–12. Det mener blandt andet Brian Becker fra fredsbevægelsen ANSWER-koalitionen i USA.

– Hykleriet kunne ikke være større. Samtidigt med at USA forhandlede og insisterede på, at Iran aldrig i fremtiden ville starte et atomvåbenprogram, brød Obama-regeringen NPT-aftalen ved at at udvide sit atomarsenal i stedet for at begrænse det, siger Becker på organisationens hjemmeside.

Bomben blev afprøvet i Nevada-ørkenen i USA – dog uden at uranmateriale blev bragt til sprængning.

Rusland er bekymret

Testen handlede om at forbedre bombens præcision. USA har flere hundrede ældre modeller af denne atombombe, og Rusland forudser, at B61–12 snart vil høre til armeringen på NATO-fly i Europa:

– Afprøvningen foregik fra et F-15E kampfly. Det får os til at tro, at denne test gik ud på at undersøge mulighederne for at bruge B61-12-bomben ombord på NATO's jagerbombere, som er udstationeret i Europa, siger Ruslands viceforsvarsminister Anatoly Antonov ifølge Sputniknews.

– Under dække af en infam og selvopfundet trussel fra russisk side opbygger USA ikke blot sit militær og NATO's tilstedeværelse op ad Den Russiske Føderations vestlige grænser, men moderniserer også dets atomvåben, tilføjer Antonov.

USA's og NATO's både strategiske og operative planer kalkulerer med brug af atomvåben, herunder også muligheden for at være den første til at bruge atomvåben.

>>> LÆS HER OM USA'S OG NATO'S ATOMSTRATEGI

NATO bekræftede denne doktrin så sent som på sit topmøde i Wales i foråret, hvor deltagerne også gentog, at NATO vil beholde sine atomvåben så længe, der er atomvåben i verden. Det betyder, at alle andre atommagter skal nedlægge deres atomvåben, før NATO-landene USA, Storbritannien og Frankrig vil overveje at skrotte deres atomvåben.