Den 23. februar afslørede en række journalister fra The Guardian, at over 6500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka indtil videre har mistet livet, efter at FIFA tildelte Qatar værtsskabet for VM i fodbold 2022.

Den her slutrunde kommer til at blive spillet oven på en kirkegård.
Henrik Berg, faglig sekretær for Industrigruppen, 3F Esbjerg

– Det er virkelig alarmerende tal. Jeg synes, det er virkelig forstemmende og et eller andet sted virkelig skuffende, at Qatar ikke har ageret før, for det har ikke skortet på advarsler om, at der har været problemer, også på det her felt, siger generalsekretær for Amnesty International Danmark Trine Christensen.

Christensen fortæller Arbejderen, at Amnesty er i gang med at udvikle en rapport om situationen for migrantarbejderne. Hun kræver en uvildig undersøgelse af dødsfaldene og mener, at FIFA bærer et ansvar for at belyse problemet.

Henrik Berg, faglig sekretær for Industrigruppen i 3F Esbjerg, mener, at antallet af døde er "rystende, men desværre ikke overraskende". Han kritiserer dødstallet og arbejdsforholdene i Qatar for at ligne "vores tids slavearbejde" og opfordrer DBU og danske fodboldfans til at boykotte VM-slutrunden.

– Dødsfaldene vidner jo om, at FIFA og styret i Qatar simpelthen bare lukker øjnene for det her, fordi der er rigtig mange penge involveret. Og selvfølgelig får det konsekvenser for dansk fodbold, hvis vi boykotter VM, men vi kan simpelthen ikke tillade os andet som ordentlige og dannede mennesker, fastslår Henrik Berg overfor Arbejderen.

Dansk Bold-spil Union (DBU) er uenig i FIFA's beslutning om at tildele Qatar mesterskabet i 2022, men DBU mener ikke, at et boykot af den sportslige begivenhed er det rigtige. I stedet satser DBU på kritisk dialog med Qatar og mener, at det er op til Folketinget at beslutte, om Danmark bør boykotte eller ej.

"Fodbold på en kirkegård"

Gennem de sidste ti år har Qatar været scene for enorme byggeprojekter, efter at FIFA tildelte Qatar værtsskabet for VM i fodbold i 2022. Millioner af arbejdere fra udviklingslande er rejst til golfstaten, hvor de blandt andet har bygget stadioner, lufthavne og hoteller.

Menneskerettighedsorganisationer og en række og internationale fagforeninger har længe hårdt kritiseret arbejdsforholdene i Qatar. De har rapporteret om dødsfald, tvangsarbejde og dårlig indkvartering.

Og nu kan The Guardian altså fortælle, at op til den internationale sportsbegivenhed har over 6500 migrantarbejdere alene fra lande i Sydasien indtil videre mistet livet.

– Den her slutrunde kommer til at blive spillet oven på en kirkegård, siger 3F Esbjergs Henrik Berg.

Foruden at være faglig sekretær hos 3F Esbjerg er Berg en selverklæret "fodboldelsker med tyk streg under elsker". Men på grund af de tusindvis af dødsfald og "elendige arbejdsforhold" for migranter i Qatar ser han det alligevel som en nødvendighed at boykotte fodbold-VM i 2022.

– Fodbold skal sgu ikke spilles oven på en kirkegård. VM skal være en folkefest, det er jo hele pointen. Som fodboldelsker og fagligt funderet menneske mener jeg sgu oprigtigt, at DBU og det officielle Danmark skal boykotte VM, understreger han.

"Vores tids slavearbejde"

Generalsekretær Trine Christensen forklarer, at Amnesty allerede inden forberedelserne til VM kæmpede mod Qatars Kafala-system, der har gjort firmaer til sponsorer for arbejderne og givet dem råderet over migranternes liv.

Det her handler om tusindvis af menneskers drømme om et bedre liv.
Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark.

Kafala-systemet har blandt andet givet firmaer mulighed for, at nægte migrantarbejdere at søge nye jobs eller rejse ud af landet.

>> LÆS OGSÅ: Total kontrol til arbejdsgiveren

– Vores rapporter har vist forhold, der ligner tvangsarbejde, hvor folk nærmest ikke har kunnet komme ud af arbejdsrelationen, selvom de måske ikke engang fik udbetalt deres løn, siger Trine Christensen.

Selvom Henrik Berg anerkender, at arbejdsforhold for migranter i Qatar ikke direkte kan sidestilles med slaveri "i gamle dage", giver han alligevel udtryk for, at der er tale om moderne slavearbejde.

– Jeg vil mene, at det er vores tids slavearbejde. For de her arme mennesker er jo låst fast, altså de er jo fuldstændig overladt til arbejdsgivernes lod, siger Berg.

Amnestys Trine Christensen tilføjer, at selvom Qatar i nyere tid har indført reformer for bedre arbejdsvilkår og ulovliggjort Kafala-systemet, så halter det fortsat med at få lovændringerne implementeret.

Udnyttelse af fattige

– Migrantarbejdere søger mod Golfen for at forsørge deres familier. De kommer ofte fra dybt fattige landsbysamfund, hvor det er svært at tjene til livets ophold. Og mange vil gerne give deres børn lidt bedre muligheder, end de selv har haft, siger Trine Christensen og fortsætter:

– Det, der ofte sker, er, at hele familien sparer sammen og måske tager et lån for overhovedet at kunne sende en repræsentant afsted, der så kan sende penge hjem til familien. Pengene kan hjælpe med at uddanne deres børn eller gøre, at familien får det bedre.

– Det her handler om tusindvis af menneskers drømme for et bedre liv, understreger Trine Christensen.

Men når håbefulde migranter når til Qatar, sker det ofte, at de bliver indkvarteret på værelser, hvor de må sove på gulvet med ti andre arbejdere, rapporterer den Internationale Konføderation af Fagforeninger (ITUC).

Ofte bliver de for en mindre løn end lovet tvunget til at arbejde 60 timer i ugen i glohed varme og uden ordentlige sikkerhedsforanstaltninger.

– Det her er jo systematisk udnyttelse af fattige mennesker. Der er jo ikke ret mange indbyggere i Qatar, der udfører det arbejde her. De sidder længere oppe i systemet, siger 3F Esbjergs Henrik Berg og fortsætter:

– Arbejderne er fattige mennesker, der håber på at kunne brødføde deres familier. Men det er mere normen end undtagelsen, at arbejderne ikke får deres løn til tiden, hvis de da overhovedet får løn.

Uigennemskuelige tal

Mediet The Guardian er nået frem til antallet af døde migrantarbejdere i et samarbejde med sydasiatiske ambassader. Men tallet dækker ikke over dødsfald på migranter fra lande som Filippinerne eller Kenya, hvorfra mange også rejster til Qatar for at finde arbejde.

FIFA har jo med al tydelighed bevist, at den her opgave magter de slet ikke.
Henrik Berg, faglig sekretær for Industriguppen, 3F Esbjerg

– Selv efter alt det arbejde The Guardian har gjort, så er det hele stadig meget uigennemskueligt. Qatars egne statistikker anerkender antallet af døde, men de mener ikke, at alle dødsfald er arbejdsrelateret, forklarer Amnestys Trine Christensen og fortsætter:

– Over 60 procent af de her tal har Qatar kategoriseret som naturlige dødsårsager.

Ifølge The Guardian rapporterer Qatar, at størstedelen af de tusindvis af dødsfald blandt migrantarbejdere i landet skyldes naturlige årsager, som hjerteanfald. Men Trine Christensen peger på lægelige eksperter, der ikke ser det som naturligt, at så mange unge mænd dør af hjerteproblemer.

– Det er jo ikke normalt, at så mange unge raske mænd i alderen 25-45 år, hvilket er den typiske aldersgruppe for bygningsarbejdere, lige pludseligt dør af et hjerteanfald, siger generalsekretæren fra Amnesty.

Hun fortæller, at når migrantarbejdere dør, bliver de ofte sendt hjem til deres familier i en kiste med en dødsattest "som er fuldstændig overfladisk". Hun kritiserer Qatar for ikke at udføre obduktioner og undersøge dødsfald ordentligt.

Hjerteanfald kan forekomme ved at arbejde i for høj varme, og Amnesty ved, at "mangel på væske er et kæmpe problem". Derfor kræver Amnesty en uvildig undersøgelse af dødsfald i Qatar, mens ngo'en selv er i gang med at udvikle en rapport om situationen.

FIFA bærer et ansvar

Amnestys generalsekretær Trine Christensen mener desuden, at FIFA også bør kræve en uvildig undersøgelse af dødsfald på migrantarbejdere i VM's værtsnation. Hun mener, at FIFA bærer et ansvar.

Hvis der skal være en boykot, så må det komme af et flertal i Folketinget.
Kommunikationschef for DBU, Jakob Høyer

– Vi har jo før set, at VM er blevet lagt i lande med rimelig meget ondt i menneskerettighederne. Sidste gang var det i Rusland, hvor der jo er undertrykkelse af politiske modstandere og homoseksuelle, siger Trine Christensen og fortsætter:

– Men når der for overhovedet at kunne afvikle mesterskabet sker nogle meget alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og endda det helt ultimative, at man mister livet, så er det jo et ansvar hos FIFA. For FIFA har jo indgået en kontrakt med værtslandet, hvor menneskelige risici ikke er blevet taget ordentligt i betragtning.

Henrik Berg fra 3F Esbjerg tror, at FIFA vender det blinde øje til de tusindvis af dødsfald og de generelle arbejdsforhold i Qatar, fordi der er mange penge involveret i at afvikle VM i fodbold. Han mener, situationen viser, at man ikke kan holde sport og politik adskilt.

– FIFA har jo med al tydelighed bevist, at den her opgave magter de slet ikke, kritiserer han.

DBU satser på kritisk dialog

DBU's kommunikationschef Jakob Høyer understreger overfor Arbejderen, at DBU fra start har været imod, at Qatar skulle være værtsnation for VM i 2022.

– Det er ikke DBU's valg, at vi skal spille VM i Qatar. Det er noget, som blev besluttet i en lille kreds af mennesker i FIFA for 10-11 år siden. DBU havde ikke mulighed for at stemme, og hvis vi havde, så havde vi stemt imod, understreger Høyer.

Kommunikationschefen uddyber, at DBU synes, VM i Qatar er en dårlig idé, både på grund af forholdene for menneskerettigheder og fordi Qatar på ubæredygtig vis bygger "syv-otte stadioner, som formentlig vil stå tomme hen efter VM."

Men nu er beslutningen om VM i Qatar taget af FIFA, og DBU mener ikke, at boykot er den bedste mulighed. I stedet satser den danske fodboldorganisation på kritisk dialog.

Høyer fortæller, at DBU sammen med Amnesty og repræsentanter for Fagbevægelsen af flere omgange har rejst til Qatar, hvor de overfor Qatars styre og VM-arrangørerne har påpeget, hvad der burde forbedres i forhold til forholdene for landets migrantarbejdere.

– Vi mener, den såkaldte kritiske dialog eller et kritisk pres er vejen frem. Vi mener ikke, at en boykot løser særlig meget, siger Høyer.

Han mener desuden, at en eventuel boykotbevægelse mod Qatar ikke bør anføres af det danske herrelandshold i fodbold, men i stedet af det danske Folketing.

– Hvis der skal være en boykot, så må det komme fra et flertal i Folketinget. Og så mener vi derudover, at en boykot burde omfatte eksport og diplomatiske forbindelser og ikke bare en sportslig begivenhed, siger kommunikationschefen og fortsætter:

– Hvis man vælger at boykotte på det sportslige område og samtidig eksportere for milliarder af kroner, så vil jeg jo synes, at det er en mærkelig måde at tage nogle landshold som gidsel i international politik.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her