Peter Kofij fra Ghana fryser i den spanske by Ubeda.

Han er kommet til det centrale Andalusien for at finde arbejde i olivenhøsten, men sammen med cirka 200 andre fryser han foran busstationen. Bagagen står i et hjørne af stationsbygningen.

Maden er ét varmt måltid serveret af den katolske hjælpeorganisation Caritas.

Natlogiet er på gaden - side om side med de andre indvandrere for at holde varmen i soveposen eller under tæpperne. Maden er ét varmt måltid serveret af den katolske hjælpeorganisation Caritas. Alle får også en lille madpakke til om aftenen; en 'bocadito' og en juice.

"Velkommen til Ubeda", står der nærmest som en hån på et opslag ved busstationen.

I år får ingen eller få afrikanske indvandrere arbejde i olivenhøsten. Men deres tilstedeværelse presser lønnen, forklarer spanieren Juan Antonio Ferreiro, der selv er olivenarbejder, til Arbejderen.

- Jeg har papirerne i orden. Jeg har arbejdet her tidligere og været med til at høste mange oliven. Jeg havde håbet at få mindst 50 arbejdsdage og tjene mindst 50 euro om dagen, forklarer Peter Kofij.

En indtægt på 2500 euro, svarende til 19.000 kroner de kommende to måneder skulle have sikret ham selv bedre og familien hjemme i Ghana. Noget af lønnen kunne måske også gå til afdrag på det lån, som familien tog for flere år siden for at Peter Kofij kunne rejse til Europa og arbejde - på vegne af hele familien.

Han er gift, har to børn og en far og en mor derhjemme.

- De fleste, du ser, kommer fra Marokko og Mauretanien. Men der er folk fra mange lande i Afrika her. 20-30 kan få soveplads på et herberg, men der må man kun være i tre dage, så ender man på gaden igen, fortæller han til Arbejderen.