Iraks regering rejser nu indmarchen af væbnede PKK-guerillaer fra Tyrkiet ind i det nordlige Irak i FN's Sikkerhedsråd og i andre internationale organer.

Regeringen i Bagdad er imod, at nabolandet Tyrkiet tilsyneladende uden at tage Irak med på råd, nu lader de kurdiske guerillaer passere uantastet over grænsen - ud af Tyrkiet og ind i Irak.

De første af en gruppe på 2000 PKK-guerillaer er ankommet til de kurdiske områder i Nordirak. Frem til 2014 kan helt op til 15.000 bevæbnede guerillaer fra Tyrkiet ventes at rykke ind i Irak, skriver nyhedsbureauet IPS.

Iraks udenrigsminister Hoshyar Zebari byder fredsforhandlingerne mellem Ankara og PKK velkommen, men han har indkaldt Tyrkiets ambassadør i Bagdad til møde for at redegøre for den aftale, der er indgået, og Zebari advarer den tyrkiske regering om ikke at bringe sikkerheden i Irak i fare, skriver netavisen Kurdpress.

Ud over at indbringe sagen for Sikkerhedsrådet har Bagdad også henvendt sig til Organisationen af Islamiske Stater og Den Arabiske Liga om sagen, som man frygter kan medføre brud på Iraks nationale suverænitet.

Våbenhvile

Der lever millioner af kurdere i det nordlige Irak. I dag er der en aftale om delvist selvstyre i de kurdiske dele af Irak, men nogle kurdiske kræfter gør krav på egentlig selvstændighed, og disse kræfter kan blive styrket med indmarchen af tusinder af PKK-guerillaer, som siden 1984 har kæmpet væbnet kamp for oprettelse af en kurdisk stat i den østlige del af Tyrkiet.

Blandt den kurdiske befolkning i Tyrkiet nyder dialogen med den tyrkiske regering stor opbakning.

Lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Ôcalan udsendte imidlertid en ordre om våbenhvile den 21. marts i år fra sin fængselscelle på den tyrkiske ø Imrali.

Erklæringen har banet vej for dialog med den tyrkiske regering, og denne dialog har foreløbigt ført til aftalen om, at PKK-guerillaerne får frit lejde ud af Tyrkiet. Dertil har den kurdiske befolkning i Tyrkiet fået udvidede sprogrettigheder. De kan således som noget nyt blandt andet forsvare sig på kurdisk ved domstolene.

50 procent imod dialog

Der er ikke enighed i Tyrkiet om dialogen med PKK, der både af Tyrkiet, USA, EU og Danmark bliver betragtet som en terrororganisation. Meningsmålinger viser, at cirka halvdelen af tyrkerne støtter dialogen. Men der er også tilfælde af vold, som de tyrkiske myndigheder vurderer, er udtryk for tyrkiske nationalisters forsøg på at stoppe dialogen:

- Vi har indledt en proces i vores land, og der er nogle, som ikke accepterer denne nye æra, og som ikke mener, at duften af frihed er positiv. Og disse kræfter kan være involveret i volden, sagde Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan for en uge siden efter et dødeligt terrorattentat i byen Reyhanli ved grænsen til Syrien.

Blandt den kurdiske befolkning i Tyrkiet nyder våbenhvilen og dialogen med den tyrkiske regering tilsyneladende stor opbakning. Da Ôcalans erklæring blev offentliggjort i marts udløste det enorm begejstring ved kurdernes igangværende Newroz-nytårsfester.