24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Irakisk protestbevægelse kræver regeringens afgang

257 dræbt af politi og militser

Irakisk protestbevægelse kræver regeringens afgang

Først krævede demonstranter elektricitet og rent vand, men en massebevægelse har taget form og kræver nu premierministerens og regeringens afgang samt helt nye valg.

Demonstrant i storbyen Najaf 30. oktober. De kræver regeringens afgang, siger Kahttan Jasim.
FOTO: AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

En stor, folkelig massebevægelse i Irak presser på for, at regeringen skal gå af.

Demon-stranterne kræver parlamentet opløst, et valg afholdt samt et helt nyt valgsystem. 
Kahttan Jasim, politolog

En række lokale krav om, at regeringen sørger for blandt andet elektricitet og rent vand, har igennem de seneste uger udviklet sig til en samlet protestbevægelse med hundredtusinder af deltagere, der nu kræver premierministerens og regeringens afgang samt nyvalg.

Søndag og onsdag blev en række af hovedstaden Bagdads broer blokeret af demonstranterne. Politiet angreb blokadevagterne, og flere blev dræbt, rapporterer nyhedsbureauet AP.

257 dræbt

Seks demonstranter blev skudt og dræbt ved broerne, da politi åbnede ild, beretter AP. Drabene føjer sig til de mindst 251 dræbte i den to uger lange protestkampagne, hvis centrum er Tahrir-pladsen i Bagdad.

Premierminister Adil Abdul Mahdi tilbød at træde tilbage i sidste uge, men ifølge den herboende irakiske politolog Kahttan Jasim er det "ren manipulation". 

– Folk tror, han går af. Men det er kun for at narre befolkningen. Han håber, at demonstranterne bliver trætte, siger irakeren til Arbejderen.

Kahttan Jasim fortæller, at det regeringsstøttede politi og diverse militser skyder direkte ind i menneskemængderne med skarp ammunition.

– Flere er skudt direkte i hovedet, siger Jasim til Arbejderen og taler om grove brud på menneskerettighederne.

11.000 er ifølge irakeren sårede af politiets vold.

Korrupt system

Adil Abdel-Mahdi er såkaldt politisk uafhængig, men er tidligere medlem af en shiitisk milits (SIIC). Et andet af regeringens bærende kræfter er det højreorienterede Iraqi Islamic Party, der internationalt er tilknyttet Det Muslimske Broderskab. Også det højreorienterede kurdiske parti KDP sidder i regeringen, mens et medlem af det andet store kurdiske parti PUK besidder præsidentposten.

>> LÆS OGSÅ: Intern magtkamp bag kurdisk folkeafstemning

Kahttan Jasim støtter demonstranternes krav 100 procent. Han er døgnet rundt i kontakt med kilder i Irak, der fortæller ham, at demonstranterne fortsætter og "ikke vil give op". Den nuværende bevægelse bygger nemlig på erfaringerne fra protestbevægelser i både 2009, 2013, 2014, 2015 og 2018, forklarer irakeren.

Stiller krav

I dag er demonstranternes krav, ifølge Kahttan Jasim, formuleret som et 20-punktsprogram, der er hængt op som plakat i alle større byer som Bagdad og Najaf.

– Det første krav er opløsning af parlamentet. Det andet krav er nyt valg. Det tredje krav er et nyt valgsystem, siger han.

Ifølge irakeren, der kom til Danmark i 1985 som politisk flygtning fra Irak, startede protesterne lokalt som protester mod for eksempel forurenet drikkevand og manglende strøm.

– Men bevægelsen i dag forstår, at de må rette vreden mod det politiske system, der er ansvarlige for den manglende strøm og det forurenede vand. Ellers sker der intet, siger Kahttan Jasim, der er med i adskillige facebookgrupper, som formidler videoer og fotos fra sammenstødene, der er de mest omfattende siden Saddam Husseins fald i 2003.

>> LÆS OGSÅ: Trump vil opdele Irak

Kahttan Jasim er uddannet politolog i Irak, men er i dag pensionist, bosat i Køge og "fordriver tiden" med oversættelse af danske bøger til arabisk, blandt andet Søren Kierkegaard. Kahttan Jasim blev udsat for tortur under Saddam Husseins styre og har stadig psykiske ar efter overgrebene.

Flere er skudt direkte i hovedet, og der foregår grove brud på menneskerettighederne. 
Kahttan Jasim, politolog

Om de nutidige krav på gaderne i Irak siger en af de unge demonstranter fra Bagdad, Tahseen Nasser, til AP.

– Vi har besluttet at blokere veje og broer som en besked til regeringen om, at vi protesterer, indtil de korrupte tyve bliver sparket ud, lyder det.

Demonstranterne klager over udbredt korruption, mangel på jobmuligheder og dårlig offentlig service. De anfører, at landet burde kunne fungere med de milliarder af dollars, der kommer fra de store oliereserver.

Iraks kommunister støtter

Demonstranterne har fokuseret deres vrede mod de regerende politiske partier og deres tilknyttede militser, hvoraf mange har tætte bånd til Iran, skriver det britiske dagblad Morning Star. I det sydlige Irak har demonstranter angrebet parti- og militshovedkvarterer og sat flere i brand, tilføjer avisen.

Demonstranterne får støtte af det største venstreorienterede parti i Irak, Iraks Kommunistiske Parti (CPI), hvis fire parlamentsmedlemmer har nedlagt deres hverv i protest mod regeringens "vold og undertrykkelse".

Partiet udtaler, at "øjeblikket for reel forandring er kommet", og det opfordrede søndag til, at den aktuelle opstand fortsætter, indtil kravene bliver opfyldt. "Demonstranterne er ikke gået på gaden for at opnå delvise løsninger og kosmetiske reformer," lød det i en udtalelse i partiets dagblad Tareeq Al-Shaab (Folkets Vej).

CPI kræver, at Irak slipper af med "det eksisterende regeringssystem, som blev oprettet efter den amerikanske invasion i 2003". I dette regeringssystem indtages nøglerollerne i statens topledelse af en kurder, en sunnimuslim og en shiamuslim.

>> LÆS OGSÅ: 15 sørgelige krigsår

Der foregår en voldsom korruption i ledelsen af landet, lyder det fra kommunistpartiet.

Blandt demonstranternes krav i byen Najaf ser man blandt andet et forbud mod, at de regeringsbærende partier overhovedet stiller op til et kommende demokratisk valg. Partierne er nemlig bundkorrupte og fyldt med tyve, lyder det fra Najaf.

Massebevægelsen

Kahttan Jasim beretter, at det mest er unge udenfor partierne, der deltager i sammenstødene med politiet, og som blokerer broer og veje. Og de er organiseret godt, selv om bevægelsen på overfladen ser løs og ustruktureret ud.

– Men der eksisterer en koordinering mellem grupperne, der leder an i protesterne. Der er en ledelse. Tahrir-pladsen i Bagdad er centrum for bevægelsen. Den er fyldt med sang, dans og vajende flag. De unge har ryddet pladsen for affald og plantet blomster. Det er imponerende og spændende, siger Kahttan Jasim optimistisk.

Øjeblikket for reel forandring er kommet. Opstanden må fortsætte, indtil kravene bliver opfyldt.
Iraks Kommunistiske Parti

Han tilføjer, at anonyme demonstranter har startet en oprørsradio i Bagdad og udgivet en landsdækkende avis med navnet "Tuk Tuk", hvor flere af landets store digtere og intellektuelle er tilknyttet.

– De unge skaber en ny national identitet for irakerne. Og al snak om forskellene på shiitter eller sunnimuslimer er døet hen. Vi er alle irakere, lyder det.

Iraks befolkning består af 60-65 procent shiamuslimer, 32-37 procent sunnier. 15 procent af dem er kurdere, som primært er sunnier. Grupperne har ofte bekæmpet hinanden voldeligt, især siden USA's invasion i 2003, hvilket besættelsemagten ifølge Kahttan Jasim har draget nytte af efter parolen del og hersk.

– Nu taler ingen om shiiter og sunnier og andre kunstige skel. Hvor er det befriende, lyder det fra Kahttan Jasim.

Følg med!

Kahttan Jasim har i øvrigt samlet en række hashtags med videoer og fotos af de seneste protester, som Arbejderens læsere kan tjekke. Se blandt andet #IraqiRevolution, #IraqiProtests samt #Baghdad og her.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. nov. 2019 - 11:39   07. nov. 2019 - 16:28

Irak

ah@arbejderen.dk