Rusland er så godt som sikret fortsat medlemskab af Europarådet, skriver det norske dagblad Klassekampen.
Russiske borgere kan fortsat indbringe sager for Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i Strasbourg.
Afgørelsen faldt på et møde for udenrigsministrene fra de 47 lande, som er medlemmer af Europarådet. Tyskland og Frankrig har arbejdet for en aftale med Rusland, som sikrer landets fortsatte fulde medlemskab af rådet. Kun fem lande stemte imod; nemlig Storbritannien, de baltiske lande og Ukraine.
Og faren for udelukkelse af Rusland hænger netop sammen med Ukraine.
Efter annekteringen af Krim
Rusland mistede stemmeretten i rådet i april 2014 efter annekteringen af Krimhalvøen. Som svar på tabet af stemmeret har Rusland siden holdt sin medlemsbetaling tilbage. Det er frem til i dag løbet op i over 250 millioner kroner. Rusland har erklæret, at man kun vil betale beløbet, hvis man får fulde rettigheder i Europarådet igen.
Udenrigsministrene fra de 47 lande besluttede for godt en uge siden på mødet i Finland, at alle medlemslande skal have stemmeret, og at alle delegationer skal kunne deltage i det forestående valg af en ny generalsekretær, der skal afløse norske Thorbjørn Jagland, som blev valgt i 2009.
– Afgørelsen var vigtig og klargjorde, at et flertal af medlemslandene ønsker, at Rusland skal forblive i Europarådet, og også, at landet skal have stemmeret i parlamentarikerforsamlingen, siger Daniel Holtgen, der er talsmand for generalsekretær Jagland.
Ministerrådets beslutning kan læses her på engelsk.
Det betyder, at russiske borgere fortsat kan indbringe sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Rusland ønsker at være med
Rusland anerkender værdien af Europarådet. I en tale på mødet i Finland sagde Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov, at organisationen har støttet Rusland i arbejdet med at udvikle landets love og reformere domstolene og fængselsvæsenet.
– Vi er interesseret i at fortsætte vores aktiviteter i Europarådet, sagde Lavrov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Den endelige afgørelse af Ruslands plads i Europarådet afgøres på næste møde i den parlamentariske forsamling, men allerede på et møde den 10. april har den parlamentariske forsamlings flertal stemt for at give Rusland stemmeret igen. Teksten i denne beslutning fastholder dog kritikken af Rusland for at have annekteret Krim i strid med folkeretten.
Debatten om Ruslands stemmeret og medlemskab af Europarådet har stået på i lang tid, og den tidligere norske regeringsleder Thorbjørn Jagland har som generalsekretær arbejdet ihærdigt for at fastholde Rusland som medlem.
Også russiske menneskerettighedsforkæmpere har talt for at fastholde Rusland i Europarådet.
I januar i år modtog Jagland således en appel underskrevet af 59 ledende russiske menneskeretsforkæmpere, der opfordrede til, at Europarådet og Rusland fandt et kompromis, som kunne forhindre Ruslands udelukkelse. De 59 advarede om, at det ville ramme den russiske befolkning hårdest, idet det ville fratage den muligheden for beskyttelse under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fremgår det af rådets hjemmeside.
Der føres mange russiske sager ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Ifølge hjemmesiden behandlede domstolen 8164 russiske sager i 2018. 7258 blev afvist. Der blev afsagt 248 kendelser, som afgjorde i alt 906 sager.
En detaljeret oversigt kan læses her.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278