06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel og USA drager fordel af splittet Syrien

Syrien "balkaniseret":

Israel og USA drager fordel af splittet Syrien

I Israel er der tilfredshed med, at Bashar al-Assad har mistet store dele af Syriens territorium til den væbnede opposition og kurdere. Assad kan aldrig true os igen, lyder det.

Syrien er ved at blive delt som Irak er blevet det. Her opfordrer lederen af en sunni-muslimsk stamme, sheik Abou Obaida, til jihad mod den syriske regering i Osama Bin Zayed-moskeen i Aleppo den 9. august.
FOTO: Hamid Khatib/Reuters/Scanpix
1 af 1

Israel og USA vil drage fordel af den to år lange krig i Syrien og en eventuel deling af landet.

Dét anfører flere iagttagere, efter at den tidligere udenrigsminister i USA, Henry Kissinger, i en tale til studerende på Ford School of Public Policy ved universitetet i Michigan, udtalte, at han "foretrækker at se Syrien som et opbrudt og balkaniseret land med mere eller mindre autonome regioner".

Dette er en ideel løsning for Israel.
Jamal Khashoggi 

I dag er Syrien på grund af krigen delt op i tre dele: Den ene kontrolleret af regeringshæren i den sydlige og centrale del af Syrien ud mod Middelhavet, den anden del af den væbnede sunni-muslimsker opposition i nord- og nordvest, mens kurdiske grupper nu kontrollerer egne områder i nordøst. Oveni oprererer al-Nusra-fronten i hovedparten af landet. Al-Nusra er tilknyttet al-Qaeda i Irak.

Tre stater

- Dette er en ideel løsning for Israel, som vil drage fordel af Syriens opdeling i tre svage rivaliserende stater, der vil aldrig igen vil udgøre en strategisk trussel for Israel, siger den saudiarabiske kommentator Jamal Khashoggi til dagbladet al-Hayat.

Syrien består af 74 procent sunni-muslimer,15,3 procent shia-muslimer og ni procent kurdere.10 procent af befolkningen er kristne, 12 procent alawitter og tre procent drusere, oplyser CIA Factbook.

I århundreder har disse etniske grupper levet side om side. 

USA's plan

Den 17. august citerede den israelske hærs radio, kaldet Galei Tzahal, anonyme israelske sikkerhedskilder for at sige, at "Intet vil være truende for os i de næste 20 år, fordi opdelingen af ​​Syrien i tre mini-stater er blevet en realitet".

Syrien og Israel har siden 1947 været på kant med hinanden, især efter at Israel besatte de syriske Golan-højder i 1967. Siden har Israel annekteret området i strid med folkeretten.

Ifølge analytikeren på den canadiske Global Research, Mahdi Darius Nazemroya, vil USA udnytte et splittet Mellemøsten og især Syrien og Irak til bedre at få fodfæste i regionen og "trænge" østover mod Centralasiens rige olie- og gasfelter, der i dag er domineret af Rusland

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2013 - 19:15   16. aug. 2013 - 19:30

Syrien

Anders Fenger
Skribent
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR