Mens de fleste borgerlige medier hylder, at Mario Draghi – kaldet Super Mario – den 13. februar indtog premierministerposten i Italien, får han en kølig velkomst af Italiens kommunister og det meste af den øvrige venstrefløj.
Vi kender godt Super Draghi. Han er bankmand. Han er en mand, der har priva-tiseret vores land.
Marco Rizzi, Partito Comunista Italiano
Mario Draghi fik sit øgenavn, da han fra 2011-19 var chef for EU's centrabank (ECB).
Kan han redde Italien?
"Han var italieneren, der reddede Europa, og nu tror jeg, at han er den europæer, der kan redde Italien", var velkomstordene til Draghi fra landets tidligere premierminister, Matteo Renzi, der er citeret af BBC's Newshour i sidste uge.
Teknokratregeringen – hvor flere partier har fået ministre – er kommet til, efter at Giuseppe Contes koalitionsregering kollapsede i slutningen af januar. Det skete, da tidligere premierminister Matteo Renzi trak sit lille Italia Viva-parti ud af regeringen som følge af håndteringen af coronapandemien.
Marco Rizzi, formand for Partito Comunista Italiano, PCI, tordnede mod Draghis teknokratregering i en tale i lørdags.
– Vi kender godt Super Draghi. Han er ikke vor helt. Han er bankmand. Han har fulgt Den Europæiske Centralbanks interesser. Han har arbejdet for banken Goldman Sachs. Han har privatiseret vores land, og han har været en del af trojkaen i Grækenland. Af denne grund mener vi ikke, at en bankmand kan tage sig af vores lands interesser, sagde han på San Silvestro-pladsen i Rom.
Med trojkaen hentyder Marco Rizzi til ECB, IMF og EU-kommissionen, der stillede krav om at privatisere i Grækenland for at give lån.
Kommunistpartiet PCI havde arrangeret protester i 20 italienske byer lørdag – i Milano, Firenze, Genova, Napoli, Palermo, Reggio Calabria, Rom, Terni og andre steder.
Fra Goldman Sachs og Rockefeller
Mario Draghi er født i 1947 og er uddannet økonom i USA i 1977. Siden blev han administrerende direktør for Verdensbanken, generaldirektør for det italienske finansministerium og vicepræsident for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs International i London (2002-05). Derefter overtog han posten som Italiens centralbankchef frem til november 2011, hvor han tiltrådte som leder af EU's centralbank.
Dét kom EU-landenes monopolkapital til gode under krisen, sagde Marco Rizzi i sin tale.
Draghi er i dag en af hovedpersonerne i Group of Thirty, en magtfuld international organisation af finansfolk med base i Washington, der blev oprettet af Rockefeller Foundation i 1978.
Tættere på EU
Mario Draghi er fortaler for et endnu tættere forhold til EU end i dag, selv om en meningsmåling i 2019 viste, at kun 42 procent af italienerne ifølge Eurobarometer "tror på EU". Blot 44 procent af italienerne ville ved en eventuel folkeafstemning stemme ja til at blive i EU.
Men i sin første tale som premierminister sagde Draghi, at der kommer mere EU til Italien.
– At støtte denne regering betyder et uafvendeligt ja til EU og euroen og et ja til et stadig mere integreret EU, der vil føre til et fælles europæisk budget, sagde han ifølge det britiske dagblad Financial Times.
– Vel er nationalstaterne stadig borgernes referenceramme, men i de områder, hvor nationalstaterne er svage, må de opgive national suverænitet for at opnå delt suverænitet, forklarede Draghi.
Det var en stikpille til det stærkt højreorienterede parti Legas formand, Matteo Salvini, der tidligere har udtrykt euroskepsis, men som nu er vendt 180 grader og støtter regeringen.
Velfærd, pandemi og lav løn
Mario Draghi er berygtet for i 2012 at have udtalt, at den europæiske velfærdsmodel er død.
– Europa har ikke længere råd til generelle velfærdssystemer, sagde han dengang i et interview med det amerikanske dagblad Wall Street Journal.
Hvad Draghi vil stille op med Italiens aktuelle sociale og økonomiske problemer under en lammende pandemi vil blive fremlagt af hans ministerier i de komme uger.
I dag er over 97.000 allerede døde af covid-19, og flere end 2,9 millioner har været eller er smittet, ifølge de seneste tal fra Johns Hopkins Universitetet i USA. Arbejdsløsheden stiger, 4,6 millioner italienere lever under fattigdomsgrænsen på 4885 kroner om måneden.
I 2019 viste regeringens egne tal, at de gennemsnitlige leveomkostninger for familier var steget med næsten 2500 euro om året. Det svarer til 18.600 kroner.
Statsgælden ligger på rablende 160 procent af BNP – et beløb som er næsten tre gange så højt, som EU's regler for euroen tillader.
Borgerligt demokrati i krise
Den italienske kommentator Manlio Dinucci skriver i dagbladet Il Manifesto, at den nye regering er en "sammensværgelse mellem de mest magtfulde virksomheder, førende teknokrater og militærindustrien".
"Dette afspejler, hvor dybt det vestlige samfund ændrer sig. Hvor rigdom ikke længere bliver fordelt, men strømmer til en lille gruppe internationale multimilliardærer. Denne udvikling kan betyde afslutningen på parlamentarisk demokrati", skriver han.
Sidst, en teknokratregering kom på plads i Italien, var i 2011, da den tidligere EU-kommissær Mario Monti blev indsat til at lede regeringen. Han holdt dog kun i lidt over et år og måtte derefter udskrive nyvalg.
Protestbevægelse vendte 180 grader
I dag støtter det tidligere euroskeptiske parti, 5-stjerne-bevægelsen M5S, helhjertet Draghi-regeringen. De er faktisk blevet en del af den. Partiets nu fratrådte formand, Luigi Di Maio, er endt som udenrigsminister – en post, han har bestridt siden 2019 i den tidligere koalitionsregering.
5-stjerne-bevægelsen M5S startede som en bevægelse mod korruption og var for offentlig vand og transport, gik ind for bæredygtig "minusvækst" og krævede en folkeafstemning om EU.
Siden har Luigi di Maios formandskab kastet en folkeafstemning ud i det uvisse. Komikeren Beppe Grillo, der skabte bevægelsen i 2005, støtter Draghi-regeringen.
Giancarlo Giorgetti fra partiet Lega, der af Italiens venstrefløj bliver anset for at være højreekstremt, er udnævnt til industriminister.
Det tidligere regeringsparti, det EU-glade socialdemokratiske Partito Democratico (PD) har fået Andrea Orlando på arbejdsministerposten.
Lover modstand
Kommunisterne er rasende over, at stort set samtlige socialdemokratiske, centrum- og højrepartier støtter Draghi.
– Lad os starte en reel opposition mod Draghi-regeringen, sagde Marco Rizzo i sin tale og tilføjede, at regeringen er "underlagt de italienske og udenlandske kapitalistiske monopoler".
– Regeringen vil forsøge at få arbejderne og de folkelige klasser til at betale omkostningerne ved krisen i det globaliserede kapitalistiske system, sagde Rizzi.
Også den aktive fagforening Unione Sindacale di Base (USB) lover Draghi og hans støttepartier modstand.
"Regeringen er sat sammen af finanskapitalen i Europa og skabt til at tjene netop dem. Dens opgave bliver at ændre arbejdsmarkedet og adlyde ordrerne fra den europæiske centralbank og EU", lyder det i en erklæring.
USB advarer især mod, at den nye arbejdsminister vil "være strengt lydig overfor EU's diktater, når det gælder løn og pensioner".
USB advarer også imod, at det sydlige Italien sakker endnu længere bagud i forhold til et "favoriseret forretningssystem i nord". USB er allerede i gang med at opbygge faglig modstand, "der vil blive udløst i de kommende måneder".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278