05 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jeg drømmer om at vende hjem

Fra Danmark til Palæstina

Jeg drømmer om at vende hjem

– Jeg fortæller mine børn om landsbyen, hvor mine forældre og bedsteforældre kom fra, selv om området nu bliver kaldt Israel, siger den palæstinensiske flygtning Maher Khatib, der bor i Ringsted.

Maher Khatib bor i Ringsted og kom til Danmark i 1985 fra Libanon.
FOTO: Privat
1 af 1

– Jeg drømmer om at vende tilbage til Palæstina, og jeg siger til mine børn, at vi nok ikke kommer hjem, men vi er fast besluttet på retten til at vende tilbage. Og vi støtter, at alle flygtninge, som ønsker at komme hjem, har denne ret.

Zionisterne i Israel har stjålet vort hjem, mens de har åbnet portene på vid gab for jøder fra hele verden, der frit kan rejse til Israel.
Maher Khatib

Ordene er palæstinenseren Maher Khatibs. Han kom til Danmark i 1985 fra Libanon og bor i dag i Ringsted. Han er boligsocial medarbejder i Brøndby Strand ved København og har siden sin ungdom været fortaler for palæstinensernes ret til at vende tilbage til det land, der blev frarøvet dem i 1948 og senere.

I dag lever der cirka 30.000 palæstinensere i Danmark. Størstedelen kom til Danmark fra Libanon under den israelske invasion af Libanon i 1982. Israel har dermed gjort disse mennesker til flygtninge to gange.

En af dem er altså Maher Khatib.

Flygtning to gange

– Det er en mærkelig fornemmelse at være flygtning "ad to omgange". Min bedsteforældre flygtede fra Palæstina til Libanon, og jeg selv flygtede med mine forældre fra Libanon. De vidste ikke, at de måtte flygte. I dag bærer jeg mine forældres flugt samt mine bedsteforældres flugt i mig, fortæller han til Arbejderen.

Hans far stammer fra en bondefamilie fra det nordlige Palæstina i en landsby ved navn Ras El Ahmar, som i dag ligger i Israel. Familien måtte flygte, da staten Israel blev oprettet i 1948, og de måtte rykke ind i en flygtningelejr i Sydlibanon nær byen Saidon på toppen af et højt bakkedrag tæt på den kristne landsby Almia Wmia. 

Mahers Khatibs mor stammer fra Haifa, og hun flyttede senere til den sydlige udkant af Beirut, Libanon, ikke langt fra flygtningelejren Borj Elbarajne.

I dag har Maher Khatib familiens nøgle til huset i Ras El Ahmar, som hans far gav ham kort før sin død, 101 år gammel.

På verdensplan er cirka 5,5 millioner palæstinensere og deres efterkommere flygtninge, hvoraf størstedelen stadig bor i de flygtningelejre, som blev oprettet tilbage i 1948 i henholdsvis Libanon, Syrien og Jordan.

Disse flygtninge lever under særdeles vanskelige forhold og har ingen fremtidsudsigter. De venter stadig på at kunne vende tilbage til deres hjem i Palæstina. Palæstinensere, som flygtede til Syrien, er nu igen på flugt på grund af krigen dér.

I dag bor der cirka 1,9 millioner palæstinensere i Gaza.­ 1,3 millioner er registreret som palæstinensiske flygtninge. 

Livet i lejrene

I Libanon er der registreret flere end 450.000 palæstinensiske flygtninge, og det skønnes, at omkring 250.000 lever i de palæstinensiske flygtningelejre. Forholdene er mildest talt kummerlige, og de er blevet forværret, fordi syriske flygtninge også har fundet beskyttelse i lejrene, beretter Maher Khatib.

– Jeg har lige besøgt Libanon. Palæstinensernes situation dér er meget dårlig. Jeg besøgte familiemedlemmer i flygtningelejrene Borj Elbarajne og Al Rashidiya. Halvdelen af alle palæstinensere fra Syrien er havnet i  lejrene, siger han.

Normalt betaler FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) for skoler, børnehaver, mad og sundhed i lejrene i Libanon, men efter at USA har besluttet at skære 300 millioner dollars af landets bidrag til FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i år, er der ikke råd til udgifterne.

– Der er sket voldsomme nedskæringer. Der er helt konkret mindre hjælp til børn i skolerne og dårligere sundhedsvæsen og en masse fyringer af FN-ansatte, fortæller Maher Khatib.

Oveni må palæstinenserne ifølge libanesisk lov ikke have fast ejendom i Libanon. De er udelukket fra at arbejde i mere end 20 forskellige erhverv, herunder at drive liberalt erhverv. De har ingen rettigheder, og de har ikke adgang til libanesiske sundhedstilbud, oplyser Maher Khatib.

Retten til at vende tilbage

I december 1948 vedtog FN’s Generalforsamling med Danmarks stemme eller resolution 194. Den fastslår blandt andet, at de palæstinensiske flygtninge, som ønsker at vende hjem, har ret til det, og at de, der ikke ønsker at vende hjem, har ret til erstatning for deres mistede ejendom. Hvert år bekræfter Generalforsamlingen denne resolution, skriver Bodil Heinø og Dagmar Dinesen i en artikel i det danske magasin Palæstinaorientering.

Men Israels regering siger, at en tilbagevenden vil underminere staten Israel og ødelægge den, hvis palæstinensere, der flygtede i 1948, da Israel blev oprettet, får ret til at vende tilbage. Maher Khatib ryster på hovedet.

– Det er et vanvittigt argument. Zionisterne i Israel har stjålet vort hjem, mens de har åbnet portene på vid gab for jøder fra hele verden, der kan rejse til Israel. Mens vi bliver holdt ude fra vore egne hjem. 

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; text-align: justify; text-indent: 9.0px; line-height: 11.5px; font: 9.5px 'PT Serif'}
span.s1 {font-kerning: none}

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. maj. 2018 - 08:28   16. feb. 2021 - 09:21

Palæstina

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk