Udenrigsminister Villy Søvndal indrømmer nu, at han tog fejl, da han først på måneden sagde på DR, at Venezuelas præsident Hugo Chavéz kom til magten ved et militærkup.

Det var en fortalelse, da jeg sagde, at Chávez kom til ved et militærkup, og det beklager jeg.
Villy Søvndal

 Den 6. marts udtalte ministeren til DR om præsidenten, der netop var afgået ved døden aftenen før af sin kræftsygdom:

"Man skal jo huske, at Chávez oprindeligt kom til ved et militærkup".

Udtalelsen blev fulgt op af at ønske fra ministeren om en "mere demokratisk udvikling i Venezuela" og cirkulerede resten af dagen på DR og spredte sig til de skrevne medier.

>> SE KLIPPET HER

Men som det vil være Arbejderens læsere bekendt, er påstanden faktuel forkert. Chávez kom ikke til magten ved et militærkup, men blev valgt til præsident i 1998 med 56 procent af stemmerne i ryggen.

Beklagelse

Villy Sønvdal indrømmer nu over for Arbejderen, at han kludrede i historien.

- Det var en fortalelse, da jeg sagde, at Chávez kom til ved et militærkup, og det beklager jeg. Jeg er godt bekendt med, at han var involveret i et mislykket forsøg, men at han blev demokratisk valgt, da han kom til magten, siger udenrigsministeren.

Men beklagelsen er ikke nok for Venezuelas charge d'affaire i Danmark, Roger Corbacho.

Søvndals udtalelse vakte overraskelse på Venezuelas ambassade i Danmark, hvor charge d'affaire Roger Corbacho og de øvrige ansatte er meget berørte af Chávez død.

Her er Søvndals beklagelse ikke nok.

- Personligt mener jeg, at ikke at hans beklagelse er acceptabel. Kun hvis den spredes til samtlige medier i samme omfang som hans udtalelser den 6. marts blev det. Udtalelserne dengang kom jo offentligt ud på tv og blev videreført på en masse andre medier i mange dage, siger Roger Corbacho til Arbejderen.

Militær opstand

Roger Corbacho understreger, at Hugo Chávez bestemt ikke var nogen kupmager. Derimod ledte Chávez i 1992 en militær opstand.

- Han og nogle soldater nægtede at skyde på civile i gaderne. Dét er noget, alle soldater ifølge FN's regler har lov til, tilføjer han.

Hvad der faktuelt skete den 4. februar 1992 kan tjekkes med et simpelt klik med musetasten på nettet. Der var tale om en mislykket militær opstand med obersløjtnant Hugo Chávez i spidsen for omtrent 10 procent af landets væbnede styrker mod den korrupte præsident Carlos Andrés Pérez.

Især i årene fra 1989 og frem til 1992 skød sikkerhedsstyrker på ordre fra den nyliberale regering direkte mod demonstranter i gaderne. Den 27. februar 1989 nedskød sikkerhedsstyrkerne hundreder - måske op til 3000 - mennesker i Caracas og de omkringliggende byer efter protester mod højere benzinpriser og nye love på arbejdsmarkedet.

Opstanden sluttede med at Chávez i en kort tv-tale henstillede til de øvrige deltagere i opstanden om at stoppe "fordi det i øjeblikket ikke er muligt at nå målet". Han begrundede opstandens årsager på de få minutter, og det blev første gang, han vandt stor sympati i befolkningen.

Chávez fik en dom i 1993 på to års fængsel og påbegyndte afsoningen i Yare-fængslet.

I 1998 blev den populære Chávez så valgt ved et demokratisk valg. Og i 2006 og 2012 blev Hugo Chavez genvalgt med henholdvis 62,84 og 55 procent af stemmerne.

I 2002 overlevede Hugo Chavez et højrekup og blev efter 48 timer genindsat efter en massiv folkelig bevægelse i gaderne.

Den 5. marts i år døde han om aftenen af sin kræftsygdom.