04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Søvndal vildledte om Chávez på live-tv

Styr på historien?

Søvndal vildledte om Chávez på live-tv

Udenrigsminister Villy Søvndal fremhævede i samme sætning sit personlige forhold til Latinamerika og blamerede sig med direkte fejlagtige påstande i et tv-interview om Venezuelas afdøde præsident Hugo Chávez.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Mens regeringsledere verden over i dag har fremhævet Hugo Chávez' betydning for de sidste 14 års udvikling af solidariske velfærdssamfund i Venezuela og Latinamerika, valgte Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, at bruge taletiden på en lille lektion i demokrati, da han tidligere i dag blev interviewet på DR.

- Man skal jo huske, at han (Chávez, red.) oprindeligt kom til ved et militærkup, sagde udenrigsministeren, før han fortsatte med at fremhæve sit personlige forhold til Latinamerika fra sine ungdommelige rundrejser på kontinentet.

>> SE SØVNDAL KLUDRE I HISTORIEN HER

Måske skulle Søvndal have brugt et par minutter på at læse op på den udenrigspolitiske viden siden dengang. Så havde han fundet ud af, at Hugo Chávez blev demokratisk valgt til præsidentposten i Venezuela i 1998 med 56 procent af stemmerne.

Man skal jo huske, at Chávez oprindeligt kom til ved et militærkup.
Villy Søvndal

Hugo Chávez stod i 1992 i spidsen for en militær opstand for at vælte det daværende Perez-regime, men det mislykkedes og Chávez blev fængslet.

Men han blev ikke præsident før han i 1998 blev valgt med 56 procent af stemmerne. I 2006 og 2012 blev han genvalgt med henholdvis 62,84 og 55 procent af stemmerne.

Når Søvndal alligevel taler om kup, tænker han måske på det USA-støttede højrekup, som i 2002 forsøgte at vælte den demokratisk valgte præsident. Chávez blev efter 48 timer genindsat efter en massiv folkelig bevægelse i gaderne.

Siden har han stået i spidsen for en intensiv demokratisering af det venezuelanske samfund.

Der har været 14 valg og folkeafstemninger i de 13 år Chávez var præsident i Venezuela. Alle er blevet rost af internationale valgobservatører fra blandt andet UNASUR, og USA's tidligere præsident Carter har som observatør udtalt, at valgsystemet i Venezuela er "et af verdens bedste i forhold til at hindre valgsvindel."

Men Søvndal ved åbenbart bedre, for han havde i al fald et råd med til venezuelanerne i sit interview.

"Jeg håber, at Venezuela kommer videre og følger den main stream, der er i Sydamerika med stærke demokratier som vi ser i Chile og Brasilien. Jeg skal selv til Chile i næste uge med kronprinsen og kronprinsessen... Jeg håber, at det vil lykkes for Venezuela at lave en overgang til et stærkt demokrati, sagde udenrigsministeren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. mar. 2013 - 22:36   07. mar. 2013 - 07:23

Venezuela

fe@arbejderen.dk