Evo Morales er i gang med sin anden periode som præsident for Den Plurinationale Stat Bolivia. Ifølge landets grundlov kan han ikke stille op til genvalg i 2019.
Men der er et stort folkeligt ønske om, at Evo Morales får fem år mere som præsident. Derfor har Bolivias faglige LO (COB) og en alliance af folkelige organisationer taget initiativ til en folkeafstemning om undtagelsesvis at tillade, at både præsidenten og vicepræsidenten kan stille op til en tredje valgperiode.
Evo Morales blev sidste år genvalgt med 61,3 procent af stemmerne, og den store støtte består.
Denne folkeafstemning finder sted den 21. februar, og i sidste uge startede valgkampagnen forud for folkeafstemningen. Målet er, at nå ud til alle kroge af Bolivia og til bolivianere i hele verden – også i Danmark.
Forkvinden for Bolivias valgkommission Katia Uriona understreger vigtigheden af høj valgdeltagelse, så det ja eller nej til forslaget om at afvige fra grundlovens normale bestemmelser om præsidentvalg, har et stærkt folkeligt mandat.
Evo Morales blev i 2014 genvalgt med 61,3 procent af stemmerne, og den store støtte til præsidenten består. Et møde den 17. november i "Sammenslutningen af Kommuner i Bolivia" vedtog at støtte en folkeafstemning og kæmpe for et ja.
Det er "en prioritet at garantere landets økonomiske og politiske stabilitet og sikre gennemførelsen af "Fædrelands-planen 2025" og komme videre med de sociale programmer" under ledelse af Evo Morales, skriver nyhedsbureauet ABI om kommunernes beslutning.
Bolivia er forandret
Da Evo Morales første gang blev præsident i 2005 var Bolivia det fattigste eller næstfattigste land i Latinamerika. I dag er det nummer 15 ud af de 33 lande i regionen.
Den økonomiske vækst har været fem procent om året i gennemsnit. Statens årlige indtægter fra salg af olie og naturgas er ti-doblet fra 600 til 6000 millioner dollars.
Alle voksne har læst at læse og skrive og alle børn går nu i skole. Fattigdommen er mere end halveret fra 38 til 18 procent af befolkningen. Mellem 2007 og 2013 blev der skabt 600.000 flere arbejdspladser.
Disse og flere tal blev fremlagt af regeringen forud for valget sidste år.
200 års uafhængighed
Evo Morales og hans parti "Bevægelsen for Socialisme" (MAS) vil videre.
Fædrelandsplanen 2025 skal de kommende 10 år udrydde fattigdom og sikre befolkningen 'et godt liv' på alle måder – El Vivir Bien, som man kalder det – inden Bolivia i 2025 fejrer 200-året for uafhængigheden fra Spanien.
– Nu skal vi gøre det kendt overalt, hvad der er blevet skabt, siden præsidenten blev leder af landets regering, hvordan landet er forandret, siger Javier Quispe fra MAS, der den 1. december indleder sin kampagne for et ja ved folkeafstemningen i februar.
Bolivias ambassade i Danmark arbejder på at få kontakt med herboende bolivianere og opfordrer dem til at stemme ved folkeafstemningen:
– Derfor vil vi gerne opfordre vores landsmænd til at kontakte ambassaden og blive registreret som vælger, siger Arturo Baqueros fra ambassaden til Arbejderen.
Ambassaden ligger i Store Kongensgade 81 i København og har åben fra klokken 9 til 17. Bolivianere, der vil registreres som vælgere, skal medbringe pas eller ID-kort.
Vælgerregistrering skal ske seneste den 30. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278