I weekenden lykkedes det EU-toppen at få fjernet den belgiske forhindring for underskrivelse af CETA, investerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Canada. Men der er stadig mulighed for, at den udbredte folkelige modstand mod CETA kan spænde ben for aftalen.

Nu skal aftalen til behandling i EU-parlamentet, hvor den ventes vedtaget, og derefter bliver den sat foreløbigt i kraft. Over de kommende to år skal aftalen vedtages i de enkelte EU-lande – den såkaldte ratificering – og hvis det mislykkes i blot ét land, må aftalen trækkes tilbage.

Vi ønsker retfærdig handel ikke frihandel.
Peter Mertens, formand for Belgiens Arbejderparti

Her vil en sag ved den tyske forfatningsdomstol kunne spænde ben for aftalen.

LÆS OGSÅ: Tysk domstol godkender CETA - foreløbigt

Tilsvarende mener en dansk jurist, at CETA medfører afgivelse af suverænitet, og det kan ende med en folkeafstemning om ratificering af aftalen i Danmark. Selvom justitsminister Søren Pind har afvist en folkeafstemning.

LÆS OGSÅ: Justitsminister afviser folkeafstemning om CETA-aftale

De belgiske modstandere af CETA kæmpede til det sidste for at fastholde det vallonske lokalparlaments nej til CETA.

For demokratiets skyld

Belgiens Arbejderparti PTB aktiverede alle sine medlemmer og netværket imod CETA til en massiv e-mailkampagne til alle medlemmerne af landets tre lokalparlamenter. Appellen, der rettede sig til både tilhængere og modstandere af aftalen, opfordrede til: Stem nej til CETA, for der er brug for en grundig demokratisk debat.

Men fredag aften sagde et flertal – også i Valloniens parlament –  ja til aftalen i tillid til, at en tillægserklæring imødekommer vallonernes bekymringer.

Formand for Belgiens Arbejderparti, PTB, Peter Mertens, fremhæver to punkter i tillægsaftalen; investor-beskyttelses-domstolene og forholdene for belgiske landmænd.

– I aftalen lover EU-kommissionen at forbedre reglerne for disse domstoles virke og påpeger, at domstolene ikke træder i kraft de første to år under indkøringen af CETA, forklarer partiformand Peter Mertens til Arbejderen.

For det andet er der et løfte i tillægsaftalen om at imødekomme belgiske landmænds bekymring for at blive tabere i en fremtidig ubegrænset konkurrence med Canadas industrielle storlandbrug.

– Men der er bare tale om løfter. Der er ingen garanti for, at løfterne bliver til noget, og jurister peger på, at det er tvivlsomt, om dette belgiske tillægspapir til CETA-aftalen overhovedet har juridisk gyldighed, forklarer Mertens.

Partiet har to mandater i Valloniens parlament, fire i Bruxelles' parlament samt to i det føderale parlament. Og PTB vil fortsætte sin kampagne mod CETA og andre investerings- og frihandelsaftaler:

– Vi ønsker retfærdig handel, ikke frihandel. Vi har set, hvordan EU's østudvidelse har bragt os socialdumping. NAFTA-aftalen mellem Canada, USA og Mexico har kostet millioner af arbejdspladser og udløst både social og økologisk dumping, siger Peter Mertens.

CETA-modstand på tværs

Også i andre lande bliver kampagnerne mod CETA og TTIP ført videre, selvom CETA nu ventes at træde foreløbigt i kraft efter nytår.

Den britiske avis Morning Star takker de belgiske CETA-modstandere for at have sikret, at EU-kommissionen nu skal spørge EU-domstolen, om CETA-aftalens kapitel om investorbeskyttelse overhovedet er lovligt i forhold til EU-retten.

Modstanderne "må nu øge kampagnen mod CETA, opbygge alliancer på tværs af grænserne for at forstærke den folkelige modstand", skriver avisen.

Tilhængerne af aftalen lover, at CETA fører til økonomisk fremgang. 500 millioner euro i sparet told til den canadiske stat svarer dog kun til til syv kroner per indbygger i EU om året.