Modstanderne af CETA-aftalen, der i dag gennemfører demonstration på Slotspladsen i København, får nu opbakning fra jurister over hele Europa.

101 juraprofessorer i 24 forskellige EU-lande advarer i en fælles erklæring om, at den overnationale domstol og de særlige rettigheder til investorer, som oprettes med handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, udgør en trussel mod offentlige interesser, demokratiet og de offentlige budgetter.

CETA-aftalen lægger pres på folkevalgte regeringer og risikerer at afholde dem fra at træffe legitime politiske beslutninger.
Andrej Savin, Copenhagen Business School

– Investorbeskyttelsessystemet i CETA og TTIP udgør en unødvendig og alvorlig trussel mod demokratiet og offentlighedens interesser. Det er unødvendigt at oprette et internationalt tribunal med priviligeret adgang for investorer, siger juraprofessor på Graduate Institute i Genéve, Nico Krisch.

To danske juraprofessorer fra Copenhagen Business School har skrevet under. Èn af dem er Andrej Savin:

– Politikerne kan vedtage den lovgivning, de vil. Men de risikerer at skulle udbetale store erstatninger til de investorer, som bliver påvirket af deres beslutninger. Disse erstatninger - og alene truslen om erstatningskrav - vil lægge et pres på de folkevalgte regeringer. Det kan betyde, at de helt vil afholde sig fra eller udvande legitime politiske beslutninger om eksempelvis sundhed eller at tage privatiserede jernbane, vand- eller energiforsyning tilbage på offentlige hænder, siger Andrej Savin til Arbejderen.

Især aftalens princip om, at investorerne skal sikres mod "indirekte ekspropriation" - det vil sige mod lovgivning, der gør en virksomheds investering mindre værd - vækker bekymring. Det er denne rettighed, der åbner op for, at investorer kan klage over eksempelvis strammere miljøregler, strammere regler for arbejdsmiljø og så videre.

Juraprofessorerne henviser til, at erfaringerne med allerede eksisterende handelsaftaler viser, at investorer har brugt domstolen og sine rettigheder til "... effektivt at blande sig i demokratiske politiske beslutninger".

Eksempelvis kræver det canadiske olie- og gasfirma TransCanada en erstatning på 15 milliarder dollars fra USA's skatteydere, fordi den amerikanske regering har besluttet at stoppe en rørledning.

Den danske regering indrømmer, at aftalen kan få økonomiske konsekvenser for statskassen ”I forhold til investeringsbeskyttelse vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstatning, såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Danmark", skriver regeringen i et samlenotat om CETA-aftalen.