Kina afviser nu FN's rapport fra sidste måned, som beskylder Nordkorea for at begå forbrydelser mod menneskeheden.
Rapporten beskylder blandt andet Nordkorea for mord, slaveri og tortur
Det meddelte Kinas repræsentant Chen Chuandong på et møde i FN's Menneskerettighedsråd mandag. Han kritiserer rapporten for udelukkende at bygge på informationer og vidneudsagn indhentet udenfor Nordkorea.
- Spørgsmålet er så, om en sådan undersøgelse er troværdig, sagde Chen Chuandong ifølge Al Jazeera.
Rapporten beskylder blandt andet Nordkorea for mord, slaveri og tortur. Australske Michael Kirby, som ledte gruppen af FN-rapportører, er ikke i tvivl om rapportens troværdighed og kalder reultatet utvetydigt.
>> Læs mere om FN-rapporten her
Kirby sammenligner styret i Nordkorea med nazisterne i Tyskland, apartheitstyret i Sydafrika og de Røde Khmerer i Cambodia og appellerede mandag til Menneskerettighedsrådet om at handle.
- Det er nu jeres højtidelige pligt at behandle de omfattende menneskerettighedsbrud og forbrydelser mod menneskeheden begået i den Demokratiske Folkerepublik Korea, udtalte han mandag ifølge Al Jazeera.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278