13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kina dropper amerikanske statsobligationer

Uro på finansmarkederne

Kina dropper amerikanske statsobligationer

For tredje måned i træk har Kina købt mindre statsobligationer i USA.

Den kinesiske møntfod, yuan, styrker sin position. Her handlende på markedet i Shenyang den 10. juni.
FOTO: Sheng Li/Reuters/Scanpix
1 af 1

Det skaber uro på finansmarkederne, at Kina tilsyneladende mister interesse i at købe statsobligationer i USA.

Kina er den største udenlandske indehaver af amerikanske statsobligationer.

For tredje måned i træk er købet af værdipapirer faldet, skriver dagbladet China Daily News.

En statsobligation er et gældsbevis, hvor staten – i dette tilfælde USA's – påtager sig at betale den anførte rente pr. år og tilbagebetale det anførte beløb på udløbstidspunktet.

Kina er den største udenlandske indehaver af amerikanske statsobligationer. I april lå værdien af af de amerikanske statsopbilgationer, som Kina havde opkøbt, på 1260 milliarder dollars, hvilket svarer til 6,9 billioner kroner.

USA's finansministerium oplyste mandag, at Kina i april måned har købt for 8,9 milliarder dollars mindre end i måneden før. Tallet er faldet støt siden november 2013, hvor værdien af Kinas beholdning af amerikanske værdipapirer var 1,3 billioner dollars.

Kina er verdens største indehaver af statsobligationer, og kinesiske banker er nogle af de største i verden.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2014 - 08:23   22. jun. 2014 - 16:35

Økonomi

Anders Fenger
Skribent
Kinas økonomi
  • I Kina er de vigtigste produktionsmidler i statens hænder.
  • Men visse områder i Kina er reserveret til såkaldt socialistisk markedsøkonomi.
  • Kina er verdens andenstørste økonomi, næstefter USA.
  • Men omkring 2024 overhaler Kina USA og bliver verdens største økonomi.
  • Kina er i dag verdens største eksportør.
  • Med undtagelse af 1993 har Kina siden 1990 haft overskud på betalingsbalancen. 
  • Siden 1978 har Kina løftet 500 millioner kinesere ud af fattigdom.
  • 128 millioner kinesere lever stadig under fattigdomsgrænsen på omkring 1,8 dollars om dagen. 
  • Kina har udenlandske valutareserver for 3000 milliarder dollars.

Kilde: IPS, Verdensbanken