Opvarmningen af atmosfæren er på 0,8 grader. Det har allerede kostet dyrt. Omfanget af materielle skader skal tælles i firecifrede milliardbeløb, og hundredetusinder af mennesker dør hvert år på grund af ekstremt vejr og tabt fødevareproduktion.

Det skriver klimajournalisten Stephen Leahy fra nyhedsbureauet IPS om FN's klimatopmøde i Doha, som slutter i dag.

Alligevel viser forhandlingerne i Doha, at de rige lande hverken er villige til at skære tilstrækkeligt ned på CO2-udledning eller betale lovede midler til FN's Grønne Klimafond.

Klimafonden for 2013 var nærmest tom midt på ugen.

Leahy påpeger tre ting.

For det første: Økonomiske tab og tab af menneskeliv vil blive dramatiske, selv om det skulle lykkes at holde temperaturstigningen under to grader og nærmest uoverskuelige ved højere temperaturstigninger.

For det andet: Udledningen af CO2 steg sidste år med tre procent. På trods af det globale fokus på klimaet har rige lande kun stabiliseret deres CO2-udledning - ikke reduceret den. Ulande og vækstøkonomier øger deres udledning.

For det tredje: Det ville være fornuftig økonomi at mangedoble investeringen i at afværge en klimakatastrofe, som eksperter forudsiger vil blive ekstremt dyr.

Leahy henviser til en videnskabelig rapport, som understreger, at 400.000 mennesker allerede i dag dør hvert år på grund af sult og sygdomme, der skyldes klimaændringer. Dertil dør 4,5 millioner på grund af den luftforurening, som skyldes afbrænding af kul og olie.

Allerede i september i år udsendte DARA-gruppen rapporten, der sætter tal og fakta på 'klima-sårbarhed'.

DARA-gruppen har hovedsæde i Geneve. Rapportens forord er skrevet af premierminister  Sheikh Hasina i Bangladesh og i DARA's bestyrelse sidder blandt andre Costa Ricas tidligere præsident José Maria Figueres. Rapporten er skrevet af snesevis af videnskabsfolk og er finansieret af en lang række regeringer, fortrinsvis i de lande, som bliver hårdest ramt af klimaforandringerne:

Grøn omstilling betaler sig

"Udgifterne ved klimaforandringerne og den CO2-baserede økonomi er allerede betydeligt højere end de anslåede udgifter. der er forbundet ved at skifte verdensøkonomien over til lav CO2-udledning," skriver rapportens forfattere

Men de påpeger også, at det er ulandene snarere end de rige industrilande, der kommer til at bære udgifterne ved ikke at gøre noget. Det giver de lande, som er de største CO2-forurenere per indbygger, en ringe motivation for at ændre deres politik, noterer Leahy.

De økonomiske tab på grund af klimaforandringerne er astronomiske. DARA's eksperter har beregnet, at tabene i 2010 er på 1200 milliarder dollars. Eksperterne forudser, at det årlige tab vil være dobbelt så højt i 2030.

Nærighed ved COP18

De økonomiske forhandlinger på COP18 handler om, at de rige lande giver tilsagn om klimabistand til fattige lande. Men pengene bliver tilsyneladende ikke bevilget.

Ved COP15 i København i 2009 lovede de rige lande at betale 30 milliarder dollars til FN's klimafonden i løbet af årene 2010 til 2012. Derefter var løftet, at indbetalingerne til fonden gradvist skal stige til 100 milliarder om året i 2020.

Klimabistanden skal bestå af 'nye og ekstra' penge, slog man fast for at forhindre, at rige lande blot bruger penge afsat til udviklingsbistand og nødhjælp. Men tirsdag i denne uge kritiserede organisationen ACPC - Afrikas Center for Klimapolitik - at kun 11 procent af klimabistanden for 2010 til 2012 i realiteten er 'nye og ekstra' penge.

Og klimafonden for 2013 var den dag nærmest tom.

- Det er løftebrud, at de rige lande, herunder EU ikke kommer med konkrete tal for klimastøtten fra 2013 til 2020, siger Mattias Söderberg, der er udsendt til COP18 for Folkekirkens Nødhjælp.

- Martin Lidegaard må nu gå forrest ved at vise den danske klimastøtte til ulandene og lægge pres pres på de andre rige lande herunder EU, appellerer han til klimaministeren.