"De rige lande opfylder Kyoto-aftalen, viser tal fra FN denne uge. Det betyder ikke, at landene har nedsat deres CO2-udslip, men blot at aftalen har så mange bagdøre og smuthuller, at det er muligt at leve op til det skrevne ord uden at opfylde målet."

Sådan skriver Gerardo Honty, der er energi- og klimaekspert fra Uruguay og klimarådgiver for FN-organisationen UNESCO.

Ifølge tal frem til udgangen af 2010 har de 37 rige industrilande, der ifølge Kyoto-aftalen er forpligtet til at nedsætte deres udslip af CO2, faktisk skåret ned med 14 procent i forhold til landenes udslip i 1990.

Det er langt over målet, som lød på en samlet nedskæring på 5,2 procent.

Men i realiteten har de rige industrilande øget deres udledning med 4,9 procent, anfører Gerardo Honty. Det er et uforudset stort fald i CO2 udslip i Rusland, de tidligere sovjetrepublikker og Østeuropa, der har hjulpet de 37 Kyoto-lande i mål.

USA har ingen planer om at øge sine mål omkring CO2-udledning.

Jonathan Pershing

Det positive tal dækker over, at de store klimasyndere i realiteten slet ikke gør nok. De køber sig blot til CO2-kvoter, så de på papiret opfylder deres mål, skriver Honty. Eller de godskriver på deres CO2-regnskab utroværdige og ret tilfældige mængder CO2, der skal være bundet i skove og plantager.

Den vigtigste kilde, til at pæne tal kan skjule en mindre pæn virkelighed, er imidlertid, at Rusland og Østeuropa har store ubrugte CO2-kvoter, som landene kan sælge til industrilandene.

Ifølge Kyoto-aftalen har alle lande fået tildelt CO2-kvoter i forhold til landenes udledning af drivhusgasser i 1990. Dengang udledte det daværende Sovjetunionen og Østeuropa store mængder CO2. Disse kvoter har Rusland, de tidligere sovjetrepublikker og landene i Østeuropa overtaget.

Danmark køber kvoter

Med det industrielle sammenbrud i disse lande i '90erne faldt udledningen af CO2, og de ubrugte kvoter er nu billigt til salg på et internationalt CO2-marked. Her køber Danmark, Tyskland og næsten alle andre lande, som er forpligtet til CO2-nedskæring, det de mangler.

Danmark havde med udgangen af 2010 nedbragt sit CO2-udslip med 11 procent. Om en måned skal det være nedbragt med 21 procent  - som gennemsnit for årene 2008-2012.

Det er udsigtsløst har klimaekspert Terjei Haaland  i Greenpeace forklaret til Arbejderen. Derfor må Danmark ty til at købe CO2-kvoter for at dække den manglende egennedskæring.

Op til FN's klimatopmøde (COP 18), der åbnede i Doha tidligere på ugen, er der udsendt videnskabelige rapporter, der samstemmende viser, at klimaindsatsen i praksis slet ikke lever op til den erklærede hensigt. Den aftalte målsætning, er at holde temperaturstigningen under to grader. Rapporter fra Verdensbanken og FN's miljøorganisation UNEP forudsiger imidlertid temperaturstigninger på fire, fem, seks grader og nogle steder endnu højere.

- Doha er et skæbnesvangert øjeblik, hvor man må gøre noget ved den globale nødsituation med klimaforandringer. Med den nuværende mangel på specifikke mål for nedsat CO2-udledning dømmer vi os selv til en forfærdende seks-graders stigning, siger Meena Raman fra Tredje Verdens Netværket.

USA lover tre procent

USA har aldrig underskrevet Kyoto-aftalen, og USA's CO2-udledning stiger. Nu har Washington lovet at nedsætte sit CO2-udslip med tre procent i 2020.

Det skal sammenholdes med, at videnskaben vurderer, at udledningen af drivhusgasser skal være reduceret med mindst 40 procent i 2020, hvis temperaturstigningen skal holdes under de to grader.

De alarmerende tal og erfaringen med, at handel med CO2-kvoter undergraver klimamålsætningerne, får imidlertid ikke de rige industrilande til at suspendere handel og lukke smuthuller. Tværtimod mener Meena Raman:

- Når det handler om at sætte ambitiøse mål for nedsatte udledninger eller om at bidrage med penge til tilpasning til de nye klimaforhold, så oplever vi, at USA og EU snyder med deres forpligtelser ved at kræve indføjet smuthuller og opstille betingelser, siger talsmanden for Tredje Verdens Netværket.

Allerede da COP 18 åbnede mandag den 26. november lod USA's chefforhandler forstå, at Washington ikke har noget med til forhandlingerne:

- USA har ingen planer om at øge sine mål omkring CO2-udledning ud over det, som allerede er aftalt. Vi gør allerede en enorm indsats i et hurtigt tempo,, sagde Jonathan Pershing på et pressemøde.

Den opfattelse deler ulandene ikke:

"Udviklingslandene har lovet større reduktioner end industrilande. Budskabet fra ulandene er enkelt og klart: Nu ikke flere betingelser og ikke flere forsinkelser", lød det også i mandags på et pressemøde med en alliance af udviklingslande, da klimatiopmødet COP 18 åbnede.