De borgerlige regimer i Østeuropa fortsætter deres forbudspolitik og chikane mod kommunister. Det rammer politiske organisationer i lande som Polen, Ungarn, Letland og Tjekkiet.

I den tidligere sovjetrepublik, Moldova, vedtog det borgerlige parlamentsflertal i juni at forbyde offentlig brug af symboler, som hammer og segl, der indgår i det kommunistiske parti, PCRM's logo. Loven trådte i kraft den 1. oktober.

PCRM er landets største parti, der fra 2001 til 2009 havde flertallet i parlamentet og besatte præsidentposten. Partiet betragter loven som endnu et forsøg på magtmisbrug og har klaget til landets forfatningsdomstol. Men hvis partiet ikke overholder den nye lov, trues det med bøder og på sigt med at blive forbudt.

PCRM finder loven i strid med Moldovas forfatnings ord om politisk frihed og vil gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Partiet har i løbet af oktober, under røde faner med hammer og segl, og under tæt politiovervågning gennemført civile ulydighedsaktioner mod den nye lov.

Angreb på krigshelte

Loven opfattes af mange, ikke kun som et angreb på kommunisterne, men også som en hån mod de landsmænd, der under Anden Verdenskrig kæmpede i den sovjetiske Røde Hær mod Nazityskland. I Moldova findes hundredvis af gravsteder, der er udsmykket med hammer og segl.

Landets nye præsident, Nicolae Timofti, der i Sovjettiden var en partitro og loyal advokat, har for nylig sammenlignet hammer og segl med nazisternes hagekors og udtalt, at for ham ”er det et symbol for GULAG”.

Under røde faner med hammer og segl gennemfører kommunisterne civile ulydighedsaktioner

Præsident, Nicolae Timofti blev i marts valgt med 61 stemmer ud af de 101 medlemmer af Moldovas parlament. Det er kun lige nok til at blive valgt ifølge forfatningen, og det lykkedes kun, fordi tre medlemmer af et socialistisk parti skiftede side og stemte sammen med tre borgerlige partier i regeringskoalitionen.

Men inden afstemningen havde kampen om præsidentposten stået på i over to år, og 1. januar i år skulle regeringen ifølge forfatningen være trådt tilbage og have udskrevet nyvalg. Det gjorde den ikke, og derfor betegner det kommunistiske parti regeringen som illegitim.

Moldovas myndigheder lukkede i april den populære pro-kommunistiske tv-station NIT. Denne beslutning forsøger PCRM nu at få omstødt ved en retssag, der kører i hovedstaden Chisinau.

Rusland

Også i Rusland har myndighederne mere sympati for partier til højre end for kommunistiske partier.

I oktober har Ruslands justitsministerium officielt registreret to højrenationalistiske og liberale partier, men valgte for syvende gang at afvise partiet ”ROT-front”, Ruslands forenede arbejderfront.

Afvisningen bliver begrundet med henvisning til, at partisymbolet, en knyttet næve foran en rød stjerne, virker ”alt for militant”. Selv efter Putins opreklamerede politiske reform, der skulle lette partiernes mulighed for at blive opstillingsberettiget, er dette parti, der støttes af kommunister, åbenbart en sten i regimets sko.