"Jeg har fortalt militæret og politiet, at hvis de befinder sig i en væbnet konfrontation med kommunistiske oprørere, så dræb dem; vær sikker på, at I virkelig dræber dem, og gør det af med dem, hvis de er i live".

Målet for Dutertes regime er at skabe frygt i befolkningen, hvilket er præcist, hvad et fascistisk diktatur gør.
Asterio Palima

Sådan lød Filippinernes højreradikale præsident Rodrigo Duterte, da han den 5. marts holdte tale foran den Nationale Taskforce, hvis officielle opgave er at bekæmpe Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) og dets væbnede fløj, NPA.

Kun to dage efter talen blev ni aktivister dræbt af regeringens styrker, som foretog razziaer i det sydlige Tagalog. Ifølge Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) var ofrene ubevæbnede og "velkendte ikke-kommunister", der som socialaktivister var en del af lovlige masseorganisationer.

Derfor opfordrer kommunistiske CPP dets væbnede fløj NPA til at "mobilisere sine enheder for at hjælpe med at redde de mennesker, der bliver forfulgt og jaget af det fascistiske regime".

– Det filippinske folk kræver en form for beskyttelse mod disse voldsomme drab, fortæller Asterio Palima til Arbejderen.

Palima er talsmand for fællesfronten NDFP, der består af 18 revolutionære organisationer inklusive kommunistiske CPP og dets væbnede fløj NPA. Han har været en del af de mislykkede fredsforhandlinger mellem NDFP og Filippinernes regering, der i over 50 år har været i væbnet konflikt mod hinanden.

Folket kræver beskyttelse

Asterio Palima oplyser, at de nylige mord på ni socialaktivister er et eksempel på en lang række lignende drab begået af politiet, militæret og deres "dødspatruljer". Dødspatruljerne består af civile borgere, der bliver trænet og bevæbnet af regeringsstyrker for at dræbe regeringens politiske modstandere og udsatte grupper som stofmisbrugere.

– Målet for Dutertes regime er at skabe frygt i befolkningen, hvilket er præcist, hvad et fascistisk diktatur gør, understreger Palima.

Talsmanden forklarer, at regeringen bruger en antiterrorlov fra 2020 til at "stemple" socialaktivister som værende kommunister. Fordi det kommunistiske parti CPP er erklæret ulovligt i Filippinerne, forsøger Duterte at retfærdiggøre anholdelser og drab på socialaktivister ved at beskylde dem for at være kommunister.

– Den nye antiterrorlov gør det muligt for politiet og militæret at udpege mistænkte oprørere. Problemet er, at de stemplede personer for det meste er civile aktivister. Alle, der har en anden mening end Duterte, bliver stemplet, siger Palima og fortsætter:

– Og mange af dem, der er blevet stemplet, er blevet dræbt. Det er sket så mange gange. Enhver, der for eksempel kritiserer Dutertes administration for dens mishåndtering af covid-19-pandemien, vil blive beskyldt for at sympatisere med det kommunistiske oprør.

Asterio Palima oplyser i den forbindelse, at CPP opfordrer dets væbnede fløj NPA til at mobilisere sine enheder for at beskytte det filippinske folk. Især folket i Filippinernes landdistrikter kræver beskyttelse mod de mange drab på socialaktivister, der ofte er oprindelige folk og bønder, som ønsker at komme ud af fattigdom.

Historisk oprør

Den væbnede konflikt mellem Filippinernes regering og kommunisterne bliver anset for at være det længste kommunistiske oprør i verden. I over 50 år har medlemmer af den revolutionære fællesfront NDFP kæmpet for tre primære krav, der skal gøre en ende på den udbredte fattigdom i landet.

Der har været nogle latterlige situationer, hvor militærets rapporteringer om drab og overgivelser har overgået deres egen estimering af, hvor mange medlemmer NPA har.
Asterio Palima, talsmand for NDFP 

– Det første krav er løsrivelse fra udenlandsk dominans indenfor politik, økonomi og militæret. USA har stadig den største militære indflydelse på Filippinerne, siger NDFP's talsmand Palima.

Partnerskabet mellem USA og Filippinerne er blandt USA's ældste i Asien. Forholdet mellem de to lande stammer fra kolonitiden, hvor USA overtog Filippinerne fra den spanske kolonimagt og regerede landet under et militært styre fra 1898 til 1902.

I dag anses Filippinerne for at være blandt USA's tætteste allierede udenfor NATO, og de to lande afholder årlige militærøvelser sammen.

Filippinerne er desuden blandt de lande, som importerer mest fra USA, og over 600 amerikanske firmaer opererer i landet, oplyser USA's ambassade i Filippinerne.

Talsmanden Palima forklarer, at løsrivelse fra USA og andre udenlandske aktører er nødvendig for at opfylde de to andre krav, som NDFP kæmper for. Det andet krav er nemlig national industrialisering, der kan gøre landet mindre afhængig af at importere varer fra udlandet.

– Filippinerne har kun nogle små typer af montagefremstilling, men overhovedet ingen større industrier, selv om der er så mange naturlige ressourcer, som kunne komme industrier til gode, påpeger Asterio Palima.

Det tredje krav, som NDFP fortsat kæmper for, er udvikling indenfor landbruget. Palima fortæller, at NDFP ser det som nødvendigt for Filippinernes bønder at eje jord. I dag bliver landbrugsjorden ejet af store jordejere, "som er en del af den regerende elite", fortæller han.

– De fleste folk, som arbejder indenfor landbrug, ejer ikke jorden. De bliver nødt til at leje jorden, og der er en meget ulige fordeling af landbrugsprodukterne, mener talsmanden.

Mislykkede fredsforhandlinger

Da Asterio Palima sidst talte med Arbejderen i 2016, var der en snært af optimisme at spore hos talsmanden for NDFP, der på daværende tidspunkt sad i fredsforhandlinger med Duterte-regeringen i Oslo.

Selvom Palima også dengang gjorde det klart, at den væbnede fløj NPA endnu ikke var parat til at nedlægge sine våben, sagde talsmanden alligevel, at Duterte som tidligere borgmester havde "vist respekt for vores guerilla".

Desuden så Palima potentiale i, at Duterte var den første præsident, som havde gjort det til sin mærkesag at løsrive Filippinerne fra USA's dominans. "I dag er han en præsident som ingen anden i vores historie, der traditionelt har fulgt USA i ét og alt", sagde han dengang.

– Da jeg talte med jer i 2016, var der en form for optimistisk atmosfære i forhold til, at der kunne findes en løsning på den væbnede konflikt ved først og fremmest at adressere konfliktens rødder, siger Palima i dag.

Men siden 2016 er der ifølge talsmanden flere årsager til, at de årelange fredsforhandlinger ikke er nået frem til en løsning. Palima peger på Filippinernes væbnede styrker, AFP, hvis øverstbefalende har komplet kontrol over styrkernes aktiviteter.

– AFP, der selvfølgelig burde være under Dutertes kontrol, har hele tiden saboteret fredsforhandlingerne ved at bryde våbenhvilen og gennemføre militære operationer, forklarer Palima.

Samtidig har regeringen indført den nye terrorlov og arresteret 600 personer med anklager om, at de er kommunister. Det er blandt andet disse tiltag, der ifølge talsmanden Palima gør, at den væbnede konflikt fortsætter.

"Vi giver ikke op på revolutionen"

Sidste år sagde lederen af Filippinernes væbnede styrker, Gilbert Gapay, at han regnede med, at det kommunistiske oprør ville blive besejret i 2022, oplyser ABS-CBN News. Gapay byggede sin udtalelse på, at 169 kommunistiske oprørere var blevet dræbt i 2020, mens over 4700 angiveligt havde overgivet sig.

Hvis folk i Europa er opmærksomme på situationen, så kan de måske have en indflydelse på deres statsoverhoveder.
Asterio Palim, talsmand for NDFP

Men NDFP's talsmand Asterio Palima mener ikke, at disse tal er sandfærdige. Han peger på en ordning, hvor soldater og betjente bliver økonomisk belønnet, hvis en kommunistisk rebel overgiver sig til dem.

 – Lad os sige, at en guerillasoldat fra NPA overgav sig til militæret. Da vil guerillasoldaten modtage mellem 25.000 og 100.000 pesos afhængig af, hvilke våben han overgiver. Desuden vil han blive en del af et rehabiliteringsprogram og få tildelt et hus, siger Palima og fortsætter:

– Men problemet er, at i de fleste tilfælde vil den militære enhed i felten rapportere om en landsbyboer, som ikke er medlem af NPA. Militæret vil påstå, at han er en guerillasoldat, og de fleste penge, som landsbyboeren modtager, vil selvfølgelig gå til militæret.

Ifølge Palima giver ordningen derfor anledning til, at regeringsstyrkerne rapporterer om langt flere drab og overgivelser, end hvad der er reelt.

– Der har været nogle latterlige situationer, hvor militærets rapporter om drab og overgivelser har overgået deres egen estimering af, hvor mange medlemmer NPA har, siger talsmanden med et grin.

Han fortæller, at kommunisterne fortsætter den revolutionære kamp i Filippinerne, hvor den væbnede fløj NPA fortsat opererer i 72 ud af 81 provinser. Desuden er fællesfronten NDFP stadig villig til at fortsætte fredsforhandlingerne i Oslo, selv om Palima finder det usandsynligt, at der vil ske fremskridt med Duterte som præsident.

– NDFP er klar til at tale om fred med et hvilket som helst regime i Filippinerne, så længe at vi adresserer konfliktens rødder som fattigdom og social lidelse. På den måde kan vi i det mindste nå ud til flere mennesker, da vi har et forum, hvor vi kan erklære vores mål, siger Palima og fortsætter:

– Men selvfølgelig er den primære årsag, at vi ikke vil lukke stedet, hvor vi kan opnå en fredelig løsning på konflikten. Men vi vil aldrig opgive revolutionen, ikke efter 51 år.

"Vi er ikke terrorister"

Selv om Asterio Palima anser det som usandsynligt, at der vil blive fundet et løsning på den væbnede konflikt med Duterte som præsident, arbejder han fortsat som repræsentant for fællesfronten NDFP's fredsforhandlinger i Europa.

Konkret arbejder han i øjeblikket på at få fjernet det kommunistiske parti CPP og dets væbnede NPA fra diverse terrorlister. Palima fortæller, at USA efter 11. september 2001 placerede CPP og NPA på sin terrorliste. Senere fulgte både FN og EU trop.

– Fremgangsmåden for os, der er i Europa, er at få CPP og NPA fjernet fra EU's terrorliste. CPP og NPA har aldrig gjort noget udenfor Filippinerne, der på nogen måde kan betegnes som terrorisme, understreger Asterio Palima.

Talsmanden forklarer, at EU hver sjette måned revurderer sin terrorliste. I den forbindelse er der flere organisationer og individer, der er lykkedes med at blive fjernet fra listen. Derfor ønsker Palima at informere europæerne om situationen i Filippinerne.

– Hvis folk i Europa er opmærksomme på situationen, så kan de måske få indflydelse på deres statsoverhoveder, som så kan gøre noget i Det Europæiske Råd, forklarer Palima.

Talsmanden finder det desuden vigtigt at pointere, at fællesfronten NDFP i øjeblikket forbereder sig på en genoptagelse af fredsforhandlingerne, der potentielt kan fortsætte, når Duterte går af som præsident.