23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kompromiser med højrefløjen bidrog til at bane vejen for kuppet i Bolivia

Interview

Kompromiser med højrefløjen bidrog til at bane vejen for kuppet i Bolivia

MAS-regeringens egen politik har haft stor betydning for den politiske udvikling, der førte frem til kuppet i Bolivia, hvor højrefløjen støttet af militæret og politiet tvang præsident Evo Morales fra magten den 10. november, mener Jeppe Krommes-Ravnsmed, der har boet fem år i Bolivia.

Bevægelsen for Socialisme (MAS) i Bolivia har gennem flere år inviteret højrefløjspolitikere til at stille op for MAS, fortæller Jeppe Krommes-Ravnsmed.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Bolivias præsident Evo Morales er blevet demokratisk valgt fire gange med store flertal siden 2005, og sociale reformer har gavnet de fattigste i landet. Men på 24 timer faldt det hele sammen.

Hvorfor havde Evo Morales og hans parti Bevægelsen for Socialisme (MAS) ikke kontrol over så vigtige dele af statsapparatet, der pludselig vendte sig mod ham. 

I starten ønskede MAS at udfordre kapitalismen og ekspropriere godsejernes jord og nationalisere de transnationale selskaber. Men sådan gik det ikke. 
Jeppe Krommes-Ravnsmed

Jeppe Krommes-Ravnsmed boede fra 2006-2011 i Bolivia, hvor han studerede. Han besøgte landet så sent som 2017-2018 for at lave feltarbejde til sit universitetsspeciale.

Mulige årsager

Jeppe Krommes-Ravnsmed peger på flere årsager til, at kuppet kunne lade sig gøre. Det handler både om, hvordan staten blev opbygget, men også om den indre udvikling i MAS, mener han.

– For det første er det klart, at der er forskel på at vinde den politiske, parlamentariske magt og så erobre statsapparatet. At sidde på præsidentposten gennem 13 år og ni måneder er én ting, men det er en anden sag at vinde den økonomiske magt, siger han til Arbejderen.

– Statens klassekarakter er ikke ændret af de 13 års MAS-styre, på trods af at den nye grundlov fra 2009 indikerer, at staten og dens institutioner skal underlægges social kontrol fra de sociale bevægelser. Statsapparatets voldelige del endte med at vende sig mod Evo og MAS, mener den 33-årige dansker.

Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober vandt Evo Morales og MAS flertal. Men oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk.

Søndag den 10. november gik Morales af efter pres fra militærets og politiets ledelse.

– Vel forsøgte MAS gennem de 13 år at udskifte ledere i statsadministrationen og fik på papiret loyalitetserklæringer fra hæren og politiet. MAS troede, at de kunne styre staten. Jeg mener, at man sagtens kan sammenligne med Venezuela, hvor landets militær forblev loyale mod regeringen. I Bolivia viste militæret sig ikke at være loyale, selv om MAS før har givet hærcheferne store lønbonusser, siger Jeppe Krommes-Ravnsmed.

– Hærens ledelse erklærede endda hæren for at være antiimperialistisk ved at anvende Che Guevaras gamle slagord "Patria o Muerte! Venceremos!, der betyder: "Hjemlandet eller døden! Vi vil sejre!" Men det betød ikke så meget i sidste ende, lyder det fra Jeppe Krommes-Ravnsmed, der studerede til miljøingeniør i byen Santa Cruz i Bolivia gennem tre år.

Udfordre kapitalismen?

Danskeren, der i dag bor i København med sin bolivianske ægtefælle og to børn, følger situationen i Bolivia tæt og var med til at arrangere demonstrationen i forrige uge i København mod kuppet.

Han mener, at MAS-regeringens egne politikker har været medvirkende til, at kuppet kunne lade sig gøre.

Det nye kupregime i Bolivia ønsker at neutralisere venstrefløjen i MAS. 
Jeppe Krommes-Ravnsmed

– MAS som bevægelse består af en masse forskellige politiske retninger, og i de senere år har der været store uoverensstemmelser om, hvilken retning MAS og landet skal tage. I starten af sin eksistens ønskede MAS at udfordre kapitalismen med et program, der i 2005 blandt andet talte om ekspropriering af godsejernes jord og nationalisering af de transnationale selskaber.

Jeppe Krommes-Ravnsmed bemærker, at MAS "som sådan" har gennemført en jordreform, men har ikke eksproprieret godsejernes jord, som de oprindeligt planlagde.

– Men man kommer ikke uden om, at de har fordelt millioner af hektar jord – hovedsageligt tidligere statsejet jord – til bønder og indfødte folk, siger Jeppe Krommes-Ravnsmed.

– Men anført af vicepræsidenten Álvaro García Linera har der også været en fløj af mere prokapitalistiske tilhængere, der slog til lyd for klassesamarbejde. Det er sidstnævnte strømning, der de seneste år har konsolideret sig i MAS, vurderer Jeppe Krommes-Ravnsmed.

Álvaro García Linera støttede i 2014 i en artikel i avisen El Deber i Santa Cruz den kapitalistiske model. 

"MAS er ikke længere dét fra 2005; det har ændret sit mål og søger ikke længere kommunitarisme, i dag omfavner det "cruceño-modellen", der er kapitalistisk, sagde vicepræsidenten.

Med "cruceño-modellen" hentydede han til den kapitalistiske model for industri og samfund i storbyen Santa Cruz, der er Bolivias økonomiske center.

Bolivias Kommunistiske Parti har støttet MAS ved alle valg siden 2005. Partiet fik posten som undervisningsminister i regeringen i 2007, men ministeren Víctor Cáceres Rodríguez "overlevede" dog kun i fire måneder på grund af uenigheder med Evo Morales om håndteringen af en strejke blandt lærerne.

Næring til kuppet

Især efter at prisen på råstoffer begyndte at falde i 2014, så man en højredrejning i MAS-regeringens politik, mener Jeppe Krommes-Ravnsmed.

– I den førte politik kom det blandt andet til udtryk ved skattenedsættelser for de transnationale olieselskaber og støtte til agroindustrien i Santa Cruz, fortæller han.

>> LÆS OGSÅ: Bolivias selverklærede præsident kaldte indianere for "satanister"

Danskeren boede selv i Santa Cruz i fire år og har selv erfaret, hvordan byens rigeste har opført sig over for arbejdere. Det var netop fra denne bys rigeste lag, at den største støtte til kuppet 10. november kom.

Han bemærker, at Evo Morales fra sit eksil i Mexico til en avis har udtalt, at det først nu er gået op for ham, at regeringens økonomiske politikker har givet næring til den private sektor, der efterfølgende har konspireret mod ham.

>> LÆS OGSÅ: Herboende bolivianer: Vi vil ikke længere ses ned på

– Samme konklusion kom en lang række sociale bevægelser til den 5. november, få dage inden kuppet, hvor de vedtog en resolution, der blandt andet sagde, at højrefløjens fremmarch har været mulig, på grund af at borgerskabet har fastholdt sin økonomiske magt. Sådanne erkendelser er vigtige, mener Jeppe Krommes-Ravnsmed.

Han følger intenst med i udviklingen i Bolivia og får dagligt nyt fra mere venstreorienterede fagforeninger og sociale bevægelser i landet.

Valgalliancer med højrefløjspolitikere

Ifølge Jeppe Krommes-Ravnsmed har MAS' øverste ledelse – "der ønsker klassesamarbejde" – gennem flere år inviteret højrefløjspolitikere til at stille op for MAS – side om side med repræsentanter fra de sociale organisationer.

Det er klart, at MAS’ parla-mentarikere har været under et stort pres fra kupregimet. 
Jeppe Krommes-Ravnsmed

Et eksempel er Orlando Careaga Alurralde, der er tidligere parlamentsmedlem for det højreorienterede parti MNR og tidligere senator for det højreorienterede parti Podemos 2005-2009.

– I dag er han mineejer og millionær, og han blev opstillet som MAS' spidskandidat til senator for Potosí-departementet ved valget den 20. oktober, fortæller Jeppe Krommes-Ravnsmed.

>> LÆS OGSÅ: Fare for kup i Bolivia

Bondebevægelserne, dele af arbejderklassen, venstrefløjen i MAS samt grupper blandt de indfødte folk havde ellers forsøgt at opstille en egen kandidat, fortæller Jeppe Krommes-Ravnsmed.

– Sådanne valgalliancer med åbenlyst højreorienterede personligheder skaber mistillid og skuffelse blandt partiets kernevælgere og er dermed med til at styrke højrefløjspartierne, mener han. 

Evo var samlingsfigur

Danskeren, der også boede et år i den fattige arbejderby El Alto, der er naboby til regeringssædet La Paz, fortæller, at Evo Morales har spillet rollen som samlingsfigur i MAS, der kunne holde de værste uenigheder om den politiske linje i skak.

LÆS OGSÅ: Kuppet i Bolivia fordømmes

Alligevel mener han, at den indfødte befolkning og de sociale bevægelser gennem årene har mistet mere og mere tillid til MAS på grund af dets kompromiser med højrefløjen, udenlandske interesser og de rigeste i landet.

Jeppe Krommes-Ravnsmed illustrerer den manglende tillid til MAS med en række tal. I 2014 fik MAS 62 procent af stemmerne ved præsidentvalget. I år fik de 47 procent.

MAS består af en masse forskellige politiske retninger med store uoverensstemmelser om, hvilken retning MAS og landet skal tage.
Jeppe Krommes-Ravnsmed

– Oppositionens kandidater fik en million flere stemmer end i 2014. Men mens mange stadig satte sit kryds ved Evo, så det værre ud, når folk skulle sætte kryds ved en kandidat til parlamentet. Mange stemte blankt i arbejderkvartererne, især i minearbejdernes kvarterer og flere steder med helt op til 30-40 procent, bemærker danskeren.

>> LÆS OGSÅ: Latinamerika – opgør med højreregeringer

– De havde ikke tillid til MAS' nye kandidater, men kunne heller ikke få sig selv til at stemme på højrefløjen. Omvendt fik Evo Morales flere steder stadig 60-70 procents opbakning ved præsidentvalget. De havde stadig tiltro til Morales, vurderer Jeppe Krommes-Ravnsmed, som mener, at disse tal peger på nødvendigheden af at rydde op i MAS og få valgt nogle bedre kandidater til at repræsentere partiet.

Nyvalg 

Bolivias kuppræsident Jeanine Áñez er lykkedes med at få vedtaget en lov i kongressen i Bolivia, der lægger rammerne for nyvalg til præsident-, vicepræsidentposterne samt til kongressens to kamre, Senatet og Deputeretkammeret. Valgene skal angiveligt først afholdes i marts-april 2020. Den hidtidige præsident Evo Morales kan ifølge loven ikke stille op.

MAS har flertal i begge Kongressens kamre, og det er nu partiets politik at gå konstruktivt ind i den forestående valgkamp.

Hvorfor er MAS-ledelse gået med til dette kompromis med kupmagerne?

– MAS i parlamentet har kapituleret, og dets ledere kunne forleden ses på et foto sammen med Jeanine Áñez, hvor de lige har aftalt at arbejde for et nyvalg. Det giver det internationale samfund et indtryk af forsoning, men det er simpelthen at sminke en kupregering, så FN, EU og andre kan sige, at der er fred, forsoning og dialog i landet, selv om kupregimet fortsætter med at dræbe demonstranter, anholde og på anden måde lægge låg på protesterne.

– Samtidig er det også klart, at MAS’ parlamentarikere har været under et stort pres fra kupregimet, som har truet med at retsforfølge politikere, der ikke makker ret.

Håb i MAS

– Alligevel har de sociale bevægelser og venstrefløjen i MAS udtrykt undren og vrede over, at MAS’ parlamentarikere har indgået i dialog med Áñez og derved svækket kampen mod kupregimet. Lederen for cocabønderne Andrónico Rodríquez, som blev valgt som senator for MAS i Cochabamba ved valget den 20. oktober, er en af de eneste højtstående personer i partiet, som har været en aktiv del af kupmodstanden.

For det første er det klart, at der er forskel på at vinde den politiske, parlamentariske magt, og så erobre statsapparatet. 
Jeppe Krommes-Ravnsmed

– Mange i og omkring MAS håber, at Andrónico Rodríguez' og hans politiske linje vil vinde flertal i den kommende interne magtkamp i partiet. Kupregimet ønsker imidlertid at neutralisere venstrefløjen i MAS, og Andrónico Rodríguez er derfor også en af dem, som kan se frem til at blive retsforfulgt på baggrund af falske anklager om "terrorisme" og voldelig opstand, fortæller Jeppe Krommes-Ravnsmed.

Vis solidaritet

– Dét, som bolivianerne oplever nu, er tragisk – et mareridt – der tilsvarer, hvad der er oplevet i andre kup verden over. Tænk for eksempel på kuppet mod Allende i Chile i 1973. Allerede nu er 35 civile dræbt, tusinder arresteret, og 68 af MAS' lokale guvernører, borgmestre og valgte politikere i provinser er trådt tilbage efter at have modtaget dødstrusler.

Jeppe Krommes-Ravnsmed holder en pause. Ser ned i bordet, men rejser så hovedet.

– Kupmodstanderne er lige nu tvunget i defensiven. Derfor er det nødvendigt at vise solidaritet med de sociale bevægelser og fastholde, at dette er ikke en demokratisk overgang, men et brutalt kup med fatale konsekvenser for de fattigste.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2019 - 09:25   02. dec. 2019 - 15:05

Bolivia

ah@arbejderen.dk
Rød Bog: Jeppe Krommes-Ravnsmed
  • 33 år.
  • Boede fra 2006-2011 i Bolivia, hvor han studerede til miljøingeniør.
  • Har boet i et år i den fattige arbejderby El Alto, der omkranser La Paz, sæde for regeringen og landets hovedstad.
  • Boede i byen Santa Cruz gennem fire år.
  • Besøgte senest Bolivia i 2017-2018 og udførte feltarbejde til sit universitetsspeciale. 
  • Var også i Bolivia i 2015.
  • Bor i København.
  • Gift med boliviansk kvinde.
  • Har to børn.
  • Aktiv i det danske solidaritetsarbejde mod kuppet.
Hvad er MAS
  • MAS-IPSP (Movimiento al Socialismo – Instrumento Político por la Soberanía de los Pueblos) er Bolivias største parti.
  • Stiftet 1997-98.
  • Lovede i starten nationaliseringer og en jordreform.
  • Gennemførte en jordreform, hvor millioner af hektar jord – hovedsageligt tidligere statsejet jord – blev fordelt til bønder og indfødte folk.
  • Har ikke eksproprieret godsejernes jord som oprindeligt lovet. 
  • Dets præsidentkandidat Evo Morales fik i 2002 21,94 procent ved et valg.
  • Har sin base blandt bondeorganisationer i Cochabamba-regionen, men samler store grupper af arbejdere og indfødte folk.
  • Fik øget styrke efter "gaskrigen" i 2003 mod Gonzalo Sánchez de Lozada-regeringen.
  • Evo Morales fik i december 2005 54 procent af stemmerne ved præsidentvalget.
  • Bolivias Kommunistiske Parti støttede MAS og fik i 2007 en ministerpost for undervisning.
  • MAS genvandt valgene i 2009 og 2014 med absolut flertal på to tredjedele i både Senat og Deputeretkammer.
  • Vandt 20. oktober 2019 atter præsident- og parlamentsvalget.
  • Den 10. november 2019 blev Evo Morales og regeringen afsat ved et kup støttet af højrefløjen i Kongressen samt militær- og politiledelsen.
  • I dag er Evo Morales i eksil i Mexico, og MAS-politikere og aktivister bliver forfulgt.

Kilder: MAS, Morning Star, Prensa Latina, TeleSur

Evo Morales
  • Født 26. oktober 1959. Tilhører landets næststørste indianske gruppe, aymaraerne.
  • Præsident i Bolivia siden januar 2005.
  • Leder af partiet MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Leder af cocaarbejdernes fagforening fra 1984 til 1994.
  • Leder af den folkelige opstand mod nyliberal politik med privatisering, blandt andet af vandforsyningen i Cochabamba mellem 2000 og 2003.
  • Tilhænger af integrationen i Latinamerika og ALBA-samarbejdet med Cuba, Venezuela, Nicaragua, Ecuador og en række caribiske østater.
  • Talte på klimatopmødet COP15 i København 2009. Talte også på et ALBA-folkemøde i Valbyhallen.