22 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konflikten i Nicaragua handler om USA's ønske om regimeskifte

Et andet billede

Konflikten i Nicaragua handler om USA's ønske om regimeskifte

Frem til april var Nicaraguas præsident Daniel Ortega populær. Pludselig opstod der voldsomme protester med krav om Ortegas afgang. Kritiske journalister giver en anden forklaring på begivenhederne, end de store vestlige medier.

Internationale medier har fremstillet demonstranterne i Nicaragua som fredelige og ubevæbnede. Her demonstrant i hovedstaden Managua med en hjemmelavet mortér.
FOTO: Into Ocon/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Når det handler om hændelserne i Nicaragua, står to meget forskellige holdninger over for hinanden.

Den ene side mener, at vi har været vidner til et retfærdigt og i sit udgangspunkt fredeligt oprør mod en undertrykkende regering og præsident. Denne side har haft hele den internationale presse på sin side.

Helt frem til uroen i april var Nicaragua placeret som det næstfredeligste land i Latinamerika.

Den anden side insisterer på, at opstanden var iscenesat. At den var organiseret og støttet fra USA, og at dens aktører blot ventede på, at der opstod en anledning. Den kom da præsident Daniel Ortega i april foreslog at forringe pensionsudbetalingerne og hæve indbetalingerne til pensionssystemet – især skulle arbejdsgiverne betale mere.

Siden har de to sider gensidigt beskyldt hinanden for at være ansvarlig for en vold, som måske har kostet omkring 300 mennesker livet. Tallet er usikkert og måske lavere, men mange mistede livet. Danske medier har taget udgangspunkt i oppositionens fremstilling af begivenhederne, her giver vi ordet til journalister, der er kritiske overfor det mediebillede, som opposittionen har tegnet.  

Oppositionen har tabt

De, der krævede et regimeskifte, ser ud til at have tabt. I dag fodrer de den internationale presse med beretninger om, at landets ordensmagt nu forfølger og torturerer personer – mest unge – som fra april til august protesterede, byggede barrikader og destabilisere landet for at afsætte præsidenten.

Udefra set er der en påfaldende lighed med hændelsesforløb, som er set andre steder. Og den svenske journalist Dick Emanuelsson genkender den 5-punktsplan for regimeskifte, som den nyligt afdøde politiske strateg Gene Sharp skal har skrevet, og som USA's efterretningstjeneste CIA har brugt i tilpassede udgaver i lande som Georgien, Ukraine, Libyen, Syrien og andre lande.

Planen starter med at skabe en spændt situation, derefter demonstrationer, vold og destabilisering. Så krav om regeringens afgang. Endelig påstande om en humanitær katastrofe og appeller om militær intervention fra udlandet.

Sådan refererer Dick Emanuelsson den omtalte 5-punkts plan og tilføjer, at alle dele af planen er blevet fulgt minutiøst i Nicaragua, og at den nationale og  internationale presse har spillet en særdeles aktiv rolle.

Reporteren Charles Redvers, som skriver til en række medier – blandt andet den canadiske hjemmeside Global Research – ser i en analyse på, hvorfor oppositionen ser ud til at have tabt. Han søger svar på spørgsmålet om, hvorfor denne opposition det ene øjeblik så ud til at være stor og stærk og det næste øjeblik næsten er forsvundet.

Han konkluderer, at det kun var i udlandet, at oppositionen så stor og stærk ud. I Nicaragua var billedet anderledes.

Med hjælp fra en række menneskerettighedsorganisationer – herunder Amnesty International – blev der spredt udsagn om, at Nicaraguas politi og sikkerhedsstyrker "skyder for at dræbe". I Nicaragua "ved størsteparten af befolkningen, at det ikke passer", skriver Redvers og tilføjer, at grundig faktatjek viser, at en betydelig del af de dræbte var regeringsstøtter og politifolk.

Voldelige demonstranter

De internationale medier har skabt en opfattelse af, at demonstranterne fra starten var ubevæbnede. Men de lokale indbyggere har set, at det forholdt sig anderledes. I gaderne, ved demonstrationerne og på barrikaderne har der været talrige dødbringende våben; herunder AK-47 geværer, skriver Redvers og giver en række konkrete eksempler: Fire politifolk og en lærer myrdet den 12. juli i byen Morrito. En politimand myrdet og brændt den 15. juli i Jinotepe.

Den 4. august var der en kæmpedemonstration i hovedstaden Managua for at mindes ofrene for oppositionens vold. Den demonstration blev meget lidt omtalt i internationale medier, konstaterer Redvers.

Han har også set på spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at der pludselig skulle vokse en voldsom folkelig protest op rettet mod præsidenten og sandinisternes regering.

I en artikel i netmagasinet openDemocracy minder han om, at præsident Daniel Ortega ved det seneste valg fik 72 procent af stemmerne, og at han har været ved magten siden 2007. Indtil for nyligt har uafhængige meningsmålinger vist, at han havde stor støtte i befolkningen.

Helt frem til uroen i april var Nicaragua placeret som det næstfredeligste land i Latinamerika, på trods af at landet var og er fattigt.

Siden 2007 har Daniel Ortega og Sandinisterne forbedret livsvilkårene for landets fattige med gratis sundhedsvæsen, gratis uddannelse og højere mindsteløn. I dag producerer Nicaragua mellem 80 og 90 procent af sine fødevarer, fortæller nicaraguaneren Camilo Mejia, som i dag lever i USA. Camilo Mejia er søn af en af Nicaraguas mest elskede musikere, Carlos Mejia Godoy.

Camilo Mejia er en af cirka 30 underskrivere på et åbent brev til den britiske avis The Guardian. I det åbne brev, som The Guardian har afvist at bringe, kritiserer underskriverne avisen for at være på oppositionens side og for at have rapporteret ensidigt og usandt om begivenhederne i Nicaragua.

>> LÆS OGSÅ: An open letter to The Guardian on its wildly inaccurate coverage of Nicaragua

"Jeres rapport om skuddrabet på en et år gammel dreng i "den seneste runde af regeringsundertrykkelse" (citat fra The Guardian 25. juni) oplyser ikke om videobeviser for at drabet blev begået af unge tilhørende oppositionen", hedder det blandt andet i det åbne brev til avisen.

USA trækker i trådene

Der er beviser for, at USA og dets hemmelige tjenester trækker i trådene i kulissen.

Organisationen NED (National Endowment for Democracy) i USA oplyser på sin hjemmeside, at de har betalt 305.794 dollars i 2017 til anonyme organisationer i Nicaragua, der arbejder for en "styrkelse af civilsamfundet for at forsvare demokratiet", "uddannelse af en ny generation af ledere" og "fremme af ytringsfriheden i Nicaragua.

Dick Emanuelsson skriver, at USA's efterretningstjeneste CIA – gennem organisationer som NED, Freedomhouse og USAID har betalt for og medvirket til politisk uddannelse af 5000 unge nicaraguanere.

Den amerikanske journalist Max Blumenthal, som følger situationen Nicaragua tæt, har noteret sig at avisen 100% Noticias er en af Nicaraguas mest regeringsfjendtlige medier og helt på oppositionens side. Blumenthal rejste til Nicaragua og bankede på hos avisens direktør Miguel Mora og spurgte: Hvad er det i vil?

"Vi vil have en militær intervention i stil med den mod Panama [1989] da i væltede Manuel Noriega", svarede Mora ordret i et interview til tv-stationen Canal 4.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2018 - 08:00   22. aug. 2019 - 09:09

Analyse

se@arbejderen.dk
Uroen i Nicaragua 2018
  • Den 18. april 2018 startede uroen i Nicaragua med sammenstød mellem politi og demonstranter.
  • Først krævede demonstranterne en pensionsreform skrottet – hvilket skete.
  • Så krævede de sandinistregeringens afgang og indførelse af "demokrati".
  • Konflikten har været blodig, og antallet af døde kan være så højt som 450. Der er mange døde på begge sider.
  • Sandinisterne og præsident Daniel Ortega ledte en national og antiimperialistisk revolution, som i 1979 fjernede en USA-støttet diktator. 
  • Nicaragua er del af den såkaldte venstrebølge i Latinamerika sammen med lande som Cuba, Venezuela og Bolivia. Alle disse lande er udsat for politisk pres fra USA, og Washington støtter ngo'er, som angiveligt kæmper for menneskerettigheder og demokrati.
  • I 1995 blev sandinisterne splittet. En erklæret venstreorienteret gruppe, MRS, brød ud og er i dag involveret i kampen for at afsætte præsidenten.