Tyrkiet går stik imod international folkeret, når dets styrker befinder sig i Syriens nordvestlige Idlib-provins, og fly og artilleri bomber syriske regeringsstyrker og kurdiske militser.

Lad os kalde en spade for en spade. Tyrkiet bryder folkeretten i Idlib.
Jan Øberg, freds- og konfliktforsker

Det mener freds- og konfliktforskeren Jan Øberg fra Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF) i Lund.

– Der er tale om en tyrkisk aggression i forhold til folkeretten. Det er en krystalklar forbrydelse at angribe et andet lands anerkendte grænse. Lad os kalde en spade for en spade, siger han til Arbejderen.

Tyrkisk invasion

Tyrkiet invaderede 17. oktober 2017 Idlib og rullede sine tanks og andet materiel ind i den syriske provins. Men allerede den 24. august 2016 rullede tyrkiske tanks ind i Syriens nordlige grænseområder og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen. 

Tyrkiet har ifølge både netportalen euractiv.com og Radio Free Europe sendt tusindvis af tropper til Idlib-provinsen. Her støtter tropperne de sidste rester af islamistiske jihadister, der kæmper mod den fremrykkende syriske regeringshær, som bliver støttet af russiske fly. 

Udgangspunktet er, at man ikke må anvende væbnet magt mod en anden stat.
Jens Vedsted-Hansen, professor, Aarhus Universitet

De seneste uger er kampene mellem Syriens regeringshær på den ene side og jihadister og tyrkiske tropper på den anden side blevet intensiveret. Mindst tre tyrkiske droner og to syriske fly er ifølge presserapporter skudt ned. Og i sidste uge mistede Tyrkiet 33 soldater, der blev ramt af syriske bombardementer, rettet mod islamistiske jihadister, skriver BBC.

Syrien har erklæret flyveforbud i Idlibs luftrum, hvor alle fremmede fly vil blive skudt ned, dog ikke russiske, som efter invitation fra Syrien befinder sig i landet. Også Tyrkiet har erklæret flyveforbudszone.

Hvad siger folkeretten?

Jens Vedsted-Hansen, professor på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, vil ikke udtale sig om den specifikke situation i Idlib, men han påpeger en række generelle regler i den internationale folkeret.

– Udgangspunktet er, at man ikke må anvende væbnet magt mod en anden stat. Det følger af princippet om staternes suverænitet og FN-pagten. Alle stater har i princippet lige juridiske beføjelser, og man skal respektere andre landes territoriale integritet. Og man må ikke udøve magt overfor andre stater, siger han til Arbejderen.

Han henviser til FN-pagtens artikel 2, stykke 4.

– I FN-pagtens artikel 2, stykke 4 står der, at stater skal afholde sig fra at angribe andre. Og undtagelser kan der kun være tale om, hvis det er godkendt af FN's Sikkerhedsråd eller gennemført som en selvforsvarshandling, siger han.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen er der en tredje undtagelse.

– En tredje undtagelse kan være, at et land har givet samtykke eller inviterer udenlandske tropper. Det så vi med den internationale koalition i Irak, der skulle bekæmpe Islamisk Stat, siger han.

Tyrkiet er ikke inviteret

Jan Øberg mener slet ikke, at Tyrkiet kan påkalde sig FN-pagtens undtagelser for invasionen.

– Den eneste mulighed var, hvis Tyrkiet var inviteret af Syrien – og det er ikke tilfældet. Det er kun Rusland og Iran, der på invitation af Syriens regering befinder sig i landet, siger Jan Øberg.

>> LÆS OGSÅ: USA vil bevare kontrollen over Syriens oliefelter

Selv påstår Tyrkiet ifølge en artikel i avisen Hürriet Daily, at landet blot har observationsposter i Idlib for at "deeskalere situationen". Men i weekenden udtalte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan, at Rusland skal se at "komme af vejen", så vi kan "vende os face-to-face mod regimet" (det syriske, red.), citerer den arabiske onlineavis almasdarnews.com.

Officielt siger Erdoğan, at Tyrkiet befinder sig i Syrien for at bekæmpe kurdiske terrorister og "sikre fred i Idlib".

>> LÆS OGSÅ: – Rusland hjælper os mod terroristerne

Ret til forsvar

Jan Øberg siger, at Syrien ifølge FN-pagtens artikel 51 har ret til at forsvare sig, når et andet land invaderer det.

I artiklen står der, at: "Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer". Syrien er medlem af FN ligesom Tyrkiet.

– Jeg synes, at det er utroligt, at ingen i den danske eller internationale presse minder os om artikel 51 og retten til selvforsvar – man har ret til at bekæmpe en angriber, lyder det fra Jan Øberg.

NATO-hjælp?

Tyrkiet har appelleret til NATO om hjælp i konflikten i Idlib.

– Dette er ikke kun [et angreb] på Tyrkiet, det er et angreb på det internationale samfund. En reaktion er nødvendig. Angrebet var også mod NATO, sagde talsmand for det regeringsbærende tyrkiske parti AKP Omer Celik ifølge TV-stationen Russia Today i slutningen af sidste uge og opfordrede til indføre en flyveforbudszone over Idlib.

>> LÆS OGSÅ: Stop Tyrkiet

Han ønskede, at Tyrkiet, der er medlem af NATO, får hjælp af militæralliancen efter den såkaldte musketered, hvor medlemslande af NATO skal komme hinanden til undsætning, hvis de bliver angrebet.

Men Jens Stoltenberg, generalsekretær i NATO, nøjedes fredag efter et NATO-rådsmøde kun at bakke op om Tyrkiet i ord.

– Dagens møde er et klart tegn på solidaritet med Tyrkiet. Tyrkiet er en værdsat NATO-allieret (...) Jeg fordømmer de fortsatte vilkårlige luftangreb fra det syriske styre og fra Ruslands side i Idlib-provinsen. Jeg opfordrer dem til at stoppe deres offensiv og respektere international lov, sagde Stoltenberg ifølge nato.int.

Jan Øberg betegner både Tyrkiets og NATO's holdninger som "absurde".

– For det første støtter NATO et stort brud på folkeretten. For det andet er det dybt grotesk, at Tyrkiet kræver NATO's musketered indført, fordi dets soldater er dræbt i et andet land.

Protest i Tyrkiet

I Tyrkiet appellerer hundredvis af kendte politikere, akademikere, kunstnere og fagforeningsfolk til at afvise den tyrkiske regerings invasion af Syrien.

"Hænderne væk fra Syrien, afslut krigen, og træk de tyrkiske soldater hjem fra syrisk territorium! Vort land er blevet trukket ind i et morads. Vore børn bliver dræbt, mens de kæmper på et andet lands territorium. Vi bliver ydmyget i verdensoffentlighedens øjne", lyder opråbet, bragt i det tyrkiske dagblad Sol.

Også Tyrkiets Kommunistiske Parti har undertegnet appellen.