Syriske regeringsstyrker støttet af russiske fly er ved at befri Idlib-provinsen i det nordøstlige Syrien og står i dag blot 20 kilometer fra hovedbyen Idlib.

Idlib-provinsen er en magnet for terrorgrupper, der er en trussel mod de hundredtusinder af civile i Syrien.
Myles Caggins III, USA's hær

Fra at have haft kontrol over store områder i Syrien – med våben og pengestøtte fra blandt andet NATO- og EU-medlemslande samt rige golfstater – er den væbnede oppositions indflydelse skrumpet ind til Idlib-provinsen.

De seneste begivenheder bliver af den canadiske netportal globalresearch.ca betegnet som "den sidste historiske kamp" i den ni år lange krig i landet mellem den væbnede opposition og præsident Bashar al-Assads styre.

Befriet

I dag onsdag meddelte det syriske nyhedsbureau SANA, at 18 byer, landsbyer og "strategisk vigtige støttepunkter" er blevet erobret i de seneste to dage, blandt andet Rakaya Sajneh, Ma'aret Mouqes, Kafr Sajneh og al-Sheikh Mustafa.

Også byen Kafranbel med 15.000 indbyggere blev befriet onsdag, melder SANA. Kafranbels såkaldte revolutionsråd blev i 2012 kendt for at opfordre NATO til at gribe ind imod Syriens regering og bombe landet.

Byen var den første til at gøre oprør mod regeringen i Damaskus i 2011.

Syriens transportministerium erklærede den 22. februar hovedvejen mellem storbyerne Aleppo og Damaskus genåbnet for trafik, efter at jihadister i otte år har kontrolleret store dele af strækningen.

Islamister i Idlib

Men hvem er det, der i dag udgør hovedstyrken i kampene i Idlib mod centralregeringens styrker? Ifølge vestlige medierapporter er der tale om "syriske oprørere". 

Faktum er, at langt størstedelen af "oprørerne" i Idlib er medlemmer af terrorgruppen Hay’at Tahrir al-Sham (HTS) – der er al-Qaedas afdeling i Syrien. HTS består af islamistiske jihadister fra over 100 lande, skriver Pål Steigan på den norske nyhedsportal steigan.no.

Ifølge det tyrkiske dagblad SOL har HTS kontrolleret det meste af Idlib-provinsen siden starten af 2017, og HTS står på både FN's og USA's terrorlister.

>> LÆS OGSÅ: Regeringshæren går ind i Kobane

Talsmand for USA's hær, oberst Myles Caggins III beskriver Idlibs islamistiske jihadister i et interview på TV-stationen Sky News således:

– Idlib-provinsen er en magnet for terrorgrupper, der er en trussel mod de hundredtusinder af civile i Syrien, der bare forsøger at komme igennem vinteren, sagde obersten til den britiske TV-station torsdag i sidste uge.

"Lejesoldater"

Alligevel er der ingen tvivl om, at Vestens, mediernes og Hollywoods sympati er på de såkaldte oprørere i Idlibs side i konflikten i Syrien, kritiserer Pål Steigan, der nøje har fulgt udviklingen i Syrien siden 2012.

Steigan afviser at kalde den væbnede opposition i Syrien for "oprørere", men kalder dem i stedet "lejesoldater", der har fået tildelt eller erobret våben, som stammer fra vestlige lande. 

Flygtninge

Op mod en million mennesker har været på flugt i den nordvestlige del af Syrien siden december, melder FN, der ikke selv er til stede i Idlib. Mange af flygtningene står uden tag over hovedet, samtidig med at der er meget koldt i regionen.

Syriens FN-ambassadør Bashar Al-Jafaari anslår, at der er 800.000 civile og 300.000 "terrorister" med familier tilbage i Idlib.

Ifølge den norske freelancejournalist Eva Thomassen, der har besøgt Syrien flere gange, befinder hele 85.000 kvinder og børn fra 60 lande sig p.t. i al-Hol-lejren. Hun antyder på steigan.no, at børnenes fædre ganske givet er jihadister, der kæmper ved fronten.

Hun mener, at Hay’at Tahrir al-Sham og andre islamistiske jihadistgrupper gør sit yderste for at hindre civilbefolkningen i at forlade kampzonen. For dem tjener de civile som menneskelige skjolde, skriver hun og tilføjer, at "terrorister anvender Idlibs hospitaler og skoler som fængsler og hovedkvarterer", ligesom det blev afsløret under kampen om det østlige Aleppo i 2016.

Syriens regeringshær har åbnet to humanitære korridorer i det sydvestlige Idlib, så flygtninge kan komme ud, rapporterer SANA.

Stop bistand til Idlib

Eva Thomassen opfordrer vestlige bistandsorganisationer til at forlade Idlib. Norge har for eksempel ydet 13,5 milliarder norske kroner til projekter i Idlib. Hun kritiserer, at de vestlige lande, der lige nu råber højest om våbenhvile i Idlib, er de samme lande, som har tildelt millioner af dollars til at opbygge "terroristernes infrastruktur".

Også Danmark har investeret flere millioner i bistand til projekter i Idlib, blandt andet et projekt for vandforsyning, oplyste det danske udenrigsministerium i en mail til Arbejderen for tre år siden.

>> LÆS OGSÅ: Syrisk regeringshær budt velkommen

Tyrkiet blander sig

Tyrkiet har p.t. også tropper i Idlib. Tyrkiets regering mener, at soldater er der for at "overvåge en våbenhvile i provinsen". Tyrkiet og Rusland underskrev oprindeligt en aftale i 2019 om at køle situationen i Idlib ned, men Tyrkiet er blevet beskyldt for ikke at overholde sin del af aftalen om at fjerne terroristerne – de islamistiske jihadister.

Tyrkiet støtter Syriens Nationale Hær i Idlib, den tidligere Free Syrian Army, og benægter, at de er islamistiske jihadister.

Forrige tirsdag blev seks tyrkiske soldater dræbt af syrisk artilleri, rettet mod islamistiske jihadister i Taftanaz. I alt er 16 tyrkiske soldater dræbt i februar måned, rapporterer middleeastmonitor.com

Efterfølgende angreb Tyrkiet 100 syriske mål, rapporterede TV-stationen Al Jazeera.

Senest har Tyrkiet ifølge lokale medier indsat missilbatterier af typen Roketsan TRG-300 Tiger i selve Idlib eller i Tyrkiet lige ved grænsen til Syrien. Missilerne kan ødelægge mål op til 120 kilometer væk.

Tyrkiet garant for fred?

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan kræver, at syriske styrker trækker sig tilbage fra sine stillinger ved Idlib, selv om Idlib-provinsen er syrisk territorium. I de seneste dage har Erdogan truet med at sende flere tyrkiske soldater til Idlib.

LÆS OGSÅ: Stop den imperialistiske terror mod Syrien

Her skal de være garant for, at de sidste jihadister kan bevare deres fodfæste i Idlib, mener flere kommentatorer på den russiske TV-station RT.

– Skal vi dømme efter Erdoğans udtalelser, ser det ud til, at tyrkerne er fast besluttede på at gennemføre truslen, siger chefredaktøren for onlinemagasinet Russia in Global Affairs, Fjodor Lukyanov til RT.

Han tilføjer, at Idlib er blevet en arena for en geopolitisk kamp mellem Ankara og Damaskus – og dermed også for Moskva. Russiske styrker i området spiller en rolle som afskrækning mod enhver tyrkisk offensiv mod syriske positioner, siger han.

Og de er derved med til at sikre den syriske hærs kontrol over erobrede positioner, mener Aleksej Khlebnikov, der er mellemøstekspert i tænketanken Carnegie Moscow Center.

Storpolitik i Idlib

Tyrkiet er NATO-medlem, og konflikten i Idlib kan udvikle sig til en større krig i Mellemøsten, advarer det venstreorienterede tyrkiske dagblad Sol på lederplads og kritiserer, at der i de vestlige medier aldrig bliver stillet spørgsmålet, hvorfor Tyrkiet egentlig befinder sig dybt inde i syrisk territorium.

Tirsdag førte Erdoğan og den russiske præsident Vladimir Putin telefonsamtaler om situationen i Idlib, melder det russiske nyhedsbureau Novosti og tilføjer, at Putin opfordrede den tyrkiske leder om at respektere Syriens nationale uafhængighed.

De to ledere aftalte at mødes i Istanbul den 5. marts.

Erdoğan påstår, at kurdiske terrorgrupper befinder sig i Idlib, og at "Tyrkiet er fast besluttet på at omdanne Idlib til et sikkert sted af hensyn til både Tyrkiet og regionens befolkning," citerede radio- og TV-stationen Voice of America præsidenten i sidste uge.

>> LÆS OGSÅ: Intet spor af kemisk angreb i Syrien

Erdoğan fastholder, at Tyrkiet befinder sig i Idlib for i samarbejde med russiske styrker at "observere" situationen, og truer med at sende flere tyrkiske soldater til Idlib. Tyrkiet har besat et bælte inde i Syrien på grænsen mellem de to lande siden 2016 i en jagt på påståede "terrorister" fra kurdiske grupper.