07 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krigen i Ukraine optrappet

Brud på Minsk-aftalen

Krigen i Ukraine optrappet

I de seneste tre dage er kampene i Donetsk- og Luhansk-områderne blusset op. USA truer med at sende flere våben til Kiev-regeringen.

Kijev-regeringshærens tanks i byen Avdiyivka i Donetsk.
FOTO: Gleb Garanich/Reuters/Scanpix
1 af 1

16.000 gange blev våbenhvile-aftalen i Østukraine overtrådt i sidste uge oplyser observatører fra organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE). Det får nu organisationen til at advare om, at konflikten er optrappet med en tredjedel på få dage. Der har i sidste uge været 35 procent flere væbnede "episoder" i forhold til uge før.

Fredsaftalen i Østukraine overtrådt 16.000 gange på blot en uge

Ikke siden februar er der sket så mange brud på Minsk-aftalen, lyder det. Minsk-aftalen fra 2015 mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig vedtog en øjeblikkelig gensidig våbenhvile i Donetsk- og Luhansk-regionerne,

>> LÆS OGSÅ: Ukraine fjerner undervisning i mininoritetssprog

De nye kampe er foregået nær landsbyen Novoluhanske og et vandfiltreringsanlæg i Donetsk. Seks soldater er dræbt, og otte civile er såret, skriver netsiden euobserver.com.

Kampene er blusset op, efter at EU i sidste uge forlængede de økonomiske sanktioner mod Rusland, mens politiske ledere i USA og Canada udtalte, at Ukraines hær bør have mere støtte i form af "defensive våben, hvis den forværrde situation fortsætter".

Rusland besluttede tirsdag at trække sin delegation ud af centeret for kontrol og koordinering af våbenhvile i Donbass (JCCC) – et organ, der er oprettet af OSCE, og som består af officerer fra Ukraine, Donetsk- og Luhansk-republikkerne og Rusland for at nedkøle konflikten.

Lederen af den russiske delegation, Sergej Kostarev, udtaler til det russiske nyhedsbureau TASS, at delegationen er blevet "udelukket fra at få adgang til frontlinjen" af den ukrainske hær i Donbass.

>> LÆS OGSÅ: Donetsk- og Lugansk-republikkerne nationaliserer

Han beklager, at JCCC's aktiviteter de seneste måneder er blevet "begrænset til et minimum", og at Kievs regeringshær har brudt våbenhvileaftalen gentagne gange.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2017 - 09:46   22. dec. 2017 - 13:18

Ukraine

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Sket i Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Højre Sektor. Parlamentet afsætter præsidenten.
  • 25. februar: Kup-regeringen udsender dekret om, at russisk ikke længere er et officielt sprog i Ukraine.
  • 28. februar: Politiske ledere i den russisktalende østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 16. marts 2014: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti.