Minsk-aftalen om våbenhvile og tilbagetrækning af tunge våben fra fronterne i det østlige Ukraine samt om fangeudveksling m.m., blev indgået den 10. februar. Den er et usikkert modus vivendi mellem USA, EU og Rusland. Den tyske kansler, Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande, er fortalere for en mere fredelig integration af Ukraine i EU – og har derfor også hidtil afvist USA's tale om åben våbenhjælp til regeringen i Kijev og trusler om militær intervention.

Spændingerne mellem Rusland og Ukraine har øget efterspørgslen efter våbenprodukter i Østeuropa.
Tom Kennedy, direktør

EU er mere sårbar end USA i sanktionspolitikken overfor Rusland – og overfor modreaktionerne. Det skyldes afhængigheden af russisk gas og olie – 34 procent af EU's gas leveres af det russiske Gazprom – samt EU's bekymring for følgerne for investeringerne i Rusland og Ukraine og for industri- og landsbrugseksporten.

Disse følger mærkes af blandt andre Carlsberg og svineproducenterne i Danmark. Men den internationale kapitals markedsfremstød har sin egen aggressive, historiske logik.

Kølle-demokrati i Ukraine

– Vi er med jer! - nærmest råbte den amerikanske senator, medlem af Det Republikanske Parti og tidligere præsidentkandidat, John McCain, da demonstranter med køller og andre våben besatte regeringsbygningerne i Kijev.

Det var i januar 2014.

Forud var gået et par måneder med store demonstrationer og moddemonstrationer med hundredetusinder af deltagere på Maidan-pladsen i Kijev og andre steder.

Oppositionen til den valgte præsident, Janukovitj, var i oprør over, at en frihandelsaftale med EU, som stod klar til underskrivelse i Vilnius i november 2013, var droppet. Janukovitj var sprunget fra, især som følge af Ukraines afhængighed af gas fra Rusland, og frygt for, at den store eksport til Rusland af især landbrugsprodukter fra Ukraine skulle blive ramt.

Forud havde Ruslands præsident, Vladimir Putin, truet med at ekskludere Ukraine fra en toldunion fra 1997 med Rusland, Hviderusland og Kazakhstan. Og efter Janukovitj' kovending meddelte Putin den 17. december 2013, at Moskva ville købe for 15 milliarder dollars ukrainske statsobligationer og sænke prisen på gas til Ukraine.

Stop for gasleverancerne havde været et jævnligt brugt pressionsmiddel, når Ukraine ikke kunne/ville betale for gassen og stophanen blev også brugt til politisk afpresning. Da den globale økonomiske krise slog igennem 2008-09 og tredoblede arbejdsløsheden i Ukraine, sænkede Rusland dog gasprisen med 30 procent. 1)

Statskuppet

I januar-februar 2014 greb den ukrainske hær ind og støttede kravet om Janukovitj´ tilbagetræden. Regeringschef Azarov trådte tilbage, og Janukovitj flygtede til Østukraine og siden til Rusland. Ved hjælp af overløbere fra Janukovitj´ Regionernes Parti og bistået af aktivister fra partierne Højre Sektor og Svoboda, stabledes et nyt parlaments-flertal på benene. 

Næsten 100 mennesker blev i dagene 18.-22. februar dræbt på Maidan-pladsen i Kijev af snigskytter, og 42 mennesker omkom, da ukrainske paramilitære i maj satte ild på et fagforeningskontor i Odessa. Den fascistiske gruppe Højre Sektor, som blev støttet af militæret, var indblandet, og paramilitære fra denne gruppe førte an ved besættelsen af parlamentet og præsidentboligen. Fra andre steder i landet kom meldinger om overfald på russere og kommunister.

John McCain og andre vestlige politikere jublede over tingenes udvikling.

387.000 flygtet til Rusland – utvivlsomt altovervejende mennesker af russisk herkomst.

Et statskup var gennemført af militæret og ekstreme højrekræfter. Gennemførelsen af parlamentsvalg var erstattet af en nyttig "revolution" på linie med "Orange-revolutionen" i 2005, som finanisielt og kampagnemæssigt var støttet af Washington.

Det anslås, at Orange-kampagnen fik et støttebeløb på cirka 14 milllioner dollars og de officielle valgobservatører fra OSCE og Europarådet fik "hjælp" fra flere tusinde observatører trænet og betalt af det amerikanske Freedom House og Det demokratiske Partis The National Democratic Institute 2).

En overgangsregering i Ukraine med deltagelse af såvel Svoboda og Højre Sektor tog magten i marts 2014, og blev straks anerkendt af såvel USA, EU og NATO. Det til trods for, at Svoboda tidligere har erklæret sig for nynazistisk og i 2012 af Europaparlamentet blev fordømt som racistisk og anti-semitisk.

Svobodas grundlægger, Andrij Parubyi, har en fortid som leder af Højre Sektor, der har rødder tilbage til de ukrainere, som under Anden Verdenskrig sloges på tysk side, mens omkring 6,5 millioner ukrainsk- og russisktalende faldt som ofre for og i fælles kamp mod nazisterne.

Et af regeringens første skridt var at melde Ukraine ud af Det Eurasiske Fællesskab, som Rusland står i spidsen for 3).

Oligarkernes valgcirkus

En af Ukraines mange finansielle oligarker, Petro Poroshenko, blev efter militærets forfatningsstridige indsættelse af en overgangsregering, udpeget som vinder af et præsidentvalg i maj. Han er også kendt som 'chokoladekongen', har været chef for Ukraines Centralbank og var hovedsponsor af den såkaldte Orange-revolution i 2005.

Efter magtkampe i regeringen og nye stridigheder mellem et virvar af politiske partier og nye eventyrere, valgte premierminister Arseniy Yatsenyuk at udskrive nyvalg til parlamentet den 26. oktober 2014. Med i cirkusset var både en tidligere mester i sværvægtsboksning og Star Wars-figuren Darth Vader, alias Viktor Shevchenko, fra et internet-parti.

Yatsenyuk havde tidligere været leder af Fædrelandspartiet, som også var en hovedkraft i den såkaldte Orange-revolution og han mente, at der var blokeret for vedtagelsen af nye energilove og for merbevillinger til den ukrainske hær.

I New York Times kaldte præsident Poroshenko valgresultatet for en stemme for "et demokratisk, reformivrigt, proukrainsk og proeuropæisk flertal". Han talte om en "jordskælvslignende opbakning", selv om Poroshenkos blok kun fik knap 22 procent af stemmerne – mod 54 procent i maj.

Sammen med Yatsenyuk's Folkefronten og partiet Selvhjælp fik disse provestlige kræfter 240 af parlamentets, Verkhovna Radas, 421 pladser. Stort set alle de indvalgte partier lover død over de pro-russiske oprørere i øst.

Billedet sløres dog af, at 199 pladser besattes af enkeltmandsvalgkredse, ofte lokale oligarker og af, at valgdeltagelsen samlet set kun var 52 procent i hele landet – samt at cirka fem millioner vælgere i Østukraine ikke kunne- eller afholdt sig fra at stemme. I 27 ud af 225 valgkredse blev der ikke afholdt valg, og 29 pladser stod ledige på grund af krigen i øst og Krims løsrivelse. Ruslands præsident Putin lykønskede dog Poroshenko med valget 4). 

Krim og Østukraine

Som reaktion på statskuppet ved årsskiftet 2013-14 blev Krim-halvøen – med en russisk befolkningsandel på 64 procent – i marts 2014 erklæret for selvstændigt efter en folkeafstemning organiseret af de prorussiske oprørere. Allerede den 5. maj 1992 havde den daværende lokalregering erklæret halvøen for selvstændig. Ukraines parlament afviste erklæringen. Et sovjetisk dekret fra 1954, der overlod Krim til Ukraine, blev annulleret af Rusland efter folkeafstemningen i marts. 

Krim-halvøen huser Ruslands største sydlige flådebase ved Sevastopol ved Sortehavet. Det er Ruslands eneste direkte søvej til Middelhavet. Anneksionen anerkendes ikke af EU og USA, men fremstår i dag som et fait accompli. 

Donetsk- og Lugansk-regionerne erklærede sig senere selvstændige efter en folkeafstemning i maj. Og som reaktion på Kijev-regeringens parlamentsvalg 26. oktober, 2014, afholdt de prorussiske kræfter i Donetsk- og Lugansk-regionerne valg af lokale premierministre og såkaldte folkeråd. Det skete weekenden efter 26. oktober. USA, EU, NATO og OSCE fordømte både valget og valgresultatet.

NATO's nye generalsekretær, Jens Stoltenberg, anklagede Rusland for at "fortsætte sine bestræbelser på at destabilisere Ukraine". Præsident Poroshenko fik med valget i øst et kontant svar på et tilbud, fremsat i september, om i december selv at organisere lokalvalg I Donetsk og Lugansk, give regionerne "særstatus" samt begrænset amnesti til prorussiske oprørere.

Poroshenko kaldte siden de pro-russiske separatisters valg for et "pseudo-valg" foranstaltet af "terrorister og banditter". Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet mente dog, at "De to ukrainske regioner bliver ikke en uafhængig stat, for de hører stadig til Ukraine, men de kommer til at fungere som en selvstændig enhed – som en slags autonom region, der er i konflikt med myndighederne i Kijev" 5).

En sundhedsreform har medført masselukning af hospitaler og klinikker i små byer, og folkepensionen er fastsat til 355 kroner månedligt.

100 pladser i folkerådet valgt i 12 ud af 21 valgkredse i Donetsk og 50 pladser fra 5 ud af 11 valgkrede i Lugansk var i spil ved "selvstændigheds"valget 2.-3. november 2014. I alt cirka 1,5 millioner stemte. Vindere med 70-75 procent af stemmerne blev premierministeren, soldaten Alexaksandr Zakharchenko, hvis parti, Donetsk Republik-parti kræver et "Donetsk fri for oligarker". I Lugansk, vandt reserveofficeren og forretningsmanden Igor Plotnitsky fra partiet Fred til Lugansk 6).

Det russsiske udenrigsministerium meddelte, at det "respekterer folkeviljen og den høje valgdeltagelse i det sydøstlige Ukraine", mens Vladimir Putin samtidig udtrykte respekt for Ukraines forfatning:

– Ud fra min synsvinkel bør alle spørgsmål håndteres indenfor forfatningens rammer og lovgivningen. Alle krav bør behandles af domstolene, lød præsident Putins kommentar til valgets lovlighed og resultatet 7).

Vesten har anklaget Rusland for direkte at intervenere i Ukraine på de pro-russiske oprøreres side. Befolkningsmæssigt er det dog gået den stik modsatte vej: FN's Højkommissariat, UNHCR, angav i slutningen af oktober 2014 antallet af fordrevne – internt og eksternt – som følge af borgerkrigen i Ukraine til 824.000. Heraf er 387.000 flygtet til Rusland – utvivlsomt altovervejende mennesker af russisk herkomst 8).

IMF´s "strukturtilpasning"

Den 27. juni 2014 underskrev Ukraine så frihandelsaftalen med EU, der havde fremprovokeret statskuppet ved årsskiftet 2013-14.

Parallelt med underskrivelsen forpligtede landet sig til at følge Den Internationale Valutafonds (IMF) krav til landets økonomi for at få et nyt lån på 13 milliarder euro. Den nyudnævnte nationalbankdirektør, Valerija Gontareva, har "gode forbindelser i banksektoren i Vesten", skrev Wall Street Journal. Hun røbede ublufærdigt karakteren af IMF´s krav og glæden ved sin udnævnelse:

– Jeg håber, at den (udnævnelsen, red.) bliver et positivt signal for udenlandske investorer, sagde hun til AFP, der også citerede hende for at se den økonomiske krise i landet "som en sjælden chance for at gennemføre radikale, men dybt upopulære økonomiske tiltag, som tidligere regeringer har afvist".

IMF's krav er blandt andet statslige besparelser på tre procent af BNP de næste to år. Og kort før aftalens underskrivelse varslede Ukraine selv følgerne: Halvering af folkepensionen, prisstigning på gas med 40 procent, højere skatter, nedskæring i statsbudgettet på 20-30 procent. Desuden nedskæringer i sociale programmer, lavere løn til offentligt ansatte og privatisering af flere statslige virksomheder samt åbning af markedet for udenlandske investeringer og varer. Landets valuta, hryvna, skulle flyde på valutamarkedet.

– Vi har intet andet valg end at acceptere IMF's tilbud, erklærede Ukraines premierminister, Arseniy Yatsenyuk forud for underskrivelsen af låneaftalen.

Der var dog andre muligheder. Men regeringen afviste et lånetilbud på lempeligere vilkår fra Rusland på, hvad der er svarer til 11,5 milliarder euro 9).

En IMF-delegation, som skulle overvåge implementeringen af lånevilkårene, ankom til Kijev 24. juni. Og den havde såmænd deltagelse af direktøren for IMF's europæiske afdeling, danskeren Poul Thomsen, der også gjorde sig bemærket – og berygtet blandt almindelige grækere – da han inspicerede spareprogrammet i Grækenland året før.

Og følgerne i Ukraine er også mærkbare: En sundhedsreform har medført masselukning af hospitaler og klinikker i små byer. Huslejer og priser på el og offentlig transport samt daglige fornødenheder er steget voldsomt. Gasprisen for forbrugere stiger 280 procent i april, el-prisen skal stige 3,5 gange over de næste to år og folkepensionen er fastsat til 355 kroner månedligt.

Det er besluttet i parlamentet.

Det offentlige transportsystem er kaotisk på grund af brændstofmangel. Prisen på dollars er i dag tredoblet, og inflationen er på næsten 20 procent.

Medio februar i år underskrev Ukraine og IMF så en foreløbig aftale om et ny lån på 17,5 milliarder dollars. IMF-direktør Christine Legarde kalder det en "finansiel redningspakke", som ifølge hende vil blive fulgt op en større pakke fra andre långivere på op til 40 milliarder dollars over de næste fire år. Verdensbankens chef, JIm Yong Kim, meddelte samtidig, at man ville yde et lån på to milliarder dollars i år 10).

Guf for finanskapitalen i EU

Også EU barsler med nye lån, og IMF-"reformerne" har direkte sammenhæng med frihandelsaftalen med EU. Finanskapitalen skummer fløden af Ukraines angiveligt forøgede kreditværdighed:

Ifølge Bank for International Settlements (BIS) har alene europæiske banker udestående for over 16,7 milliarder euro i Ukraine, hvis samlede gæld overstiger 100 milliarder euro. Og IMF har krævet, at lånet går til nedskrivelse af gælden til de internationale banker. 

"Nu kan plyndring begynde. Lånet pålægger skrap nøjsomhed for det ukrainske folk, så regeringen kan spare penge sammen og tilbagebetale IMF", skrev USA's tidligere vicefinansminister, Paul Craig Roberts.

Nu kan plyndring begynde, så regeringen kan spare penge sammen og tilbagebetale IMF.
Paul Craig Roberts

Økonomen Michel Chossudovsky, redaktør af netportalen Global Research, er enig. Han refererer til de mange måneders protester på Maidan-pladsen for et bedre liv: "Folk protesterede, fordi deres levestandard var kollapset som følge af skiftende regeringers nyliberale politikker – herunder præsident Janukovitj'. Men nu varsler EU's og IMF's politik i Ukraine en ny tid med økonomisk ødelæggelse".

Direktøren for Center for Forskning i Økonomi og Politik (CEPR) i Washington, David Weisbrot, kommenterede den tyske regerings begejstring således:

– Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har sagt, at Grækenland kan tjene som en model for Ukraine. Det svarer til at sige, at depressionen i 1929 kan være en model for Ukraine. Grækenland har haft seks år med recession nu. De har skåret udgifter til offentlig sygesikring med 40 procent. Alligevel har landet stadig en gæld på 169 procent af BNP, hvilket er meget højere, end da den første aftale med IMF blev underskrevet i maj 2010 11).

Også sporene fra Letland skræmmer: Her har 10 procent af befolkningen forladt landet siden optagelsen i EU i 2004. Et IMF-lån på 7,5 milliarder euro i 2009 var ledsaget af krav, som betød, at halvdelen af landets 56 hospitaler blev nedlagt, at en trediedel af lærerne blev fyret, og resten fulgte flertallet af offentligt ansatte, som blev skåret 30-50 procent i løn. Mindstelønnen faldt til 280 euro månedligt (2100 kr.), selv om fødevarepriserne er på tysk niveau. Pensionerne blev forringet med 70 procent.12).

...og for de multinationale 

"Ukraine har brug for en amerikansk skifergas-revolution", lyder det fra finansmagasinet Forbes' skribent, Christopher Helman. Håbefuldheden kommer efter udnævnelsen i maj sidste år af den amerikanske vicepræsidents søn, Hunter Biden, til medlem af bestyrelsen i Burisma Holdings, Ukraines største gasproducent. Og efter konstateringen af, at Ukraine har Europas største reserver af skifergas i undergrunden, hvilket ifølge Helman kan "svække Ruslands eksport af gas gennem Ukraine til Europa". 

Sammen med Royal Dutch Shell underskrev det amerikanske Chevron sidste år aftaler med Ukraine om at investere cirka 10 milliarder dollars i skifergas i Østukraine. De to multinationale fik ellers et smæk, da Krim blev indlemmet i Rusland, efter at de havde investeret stort ud for Krims Sortehavskyst.

Også Exxon Mobil Corporation, maskinfabrikanten John Deere og kemigiganten DuPont har store investeringer i Ukraine. I lighed med Monsanto og Cargill med deres berygtede gensplejsede GMO-afgrøder 13).

IMF's Ukraine-lån skal blandt andet bruges til at frigøre midler til infrastrukturelle og logistiske projekter til støtte for disse udenlandske investeringer. Og Ukraines premierminister, Arseniy Yatsenyuk bad ifølge nyhedsbureauet Reuters IMF om at medregne udgifter til nedkæmpelse af rebellerne i Lugansk og Donetsk i de fremtidige budgetter.

Disse kampe har ifølge en nylig FN-rapport kostet godt 4000 mennesker livet indenfor det sidste halve år.

Den  internationale våbenindustri har sin egen interesse i kapitaleventyret og Tom Kennedy, direktør for våbenkoncernen Raytheon Co. følger udviklingen tæt:

– Spændingerne mellem Rusland og Ukraine har øget efterspørgslen efter våbenprodukter i Østeuropa, siger han til CNN.

Anders Fogh Rasmussen, der angiveligt tager 40.000 dollars pr. foredrag i sit nye konsulentfirma, var endnu NATO-generalsekretær ved indgåelsen af Ukraines frihandelsaftale med EU. Han mente da, at den ville "bidrage til konsolidering af frihed, stabilitet og velstand i Europa".

Vi lader den stå et øjeblik... 

Kilder:

1) Det store magtspil, Demos, aug., 2014
2) Item., s. 43/ The Guardian, 26. nov., 2004 
3) Item, s. 49
4) Arbejderen, 29. okt. og 15. nov., 2014/ Wikipedia
5) DR Nyheder, 2. nov. 2014/ Berl. Tid. 16. sept., 2014
6) Arbejderen,  4. nov., 2014
7) Politiken, 25. nov., 2014
8) Item, 24. okt., 2014
9) Arbejderen, 2. april og 18. juli, 2014/ AFP/ Global Research/ BIS/ Dissident.voice.dk
10) Berl. Tid og TV2 Nyhederne/Ritzau, 12. feb., 2015
11) Arbejderen, 2. april og 18. juli, 2014/ AFP/ Global Research/ BIS/ Dissident.voice.dk
12) Arbejderen 2. juli, 2013/ The Baltic Times
13) Arbejderen 15. januar, 2015/ Forbes/ CNN