17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kritik af 529 dødsdomme

Retsag i Egypten

Kritik af 529 dødsdomme

Mere end fem hundrede personer blev mandag dømt til døden i den egyptiske by Minya. De er blandt andet dømt for drab på en politibetjent. De dømte var tilhængere af den afsatte præsident Mohammed Morsi.

Pårørende til de mange hundrede dødsdømte foran retten i Minya, Egypten. Inden eksekvering skal dommene godkendes af Egyptens stormufti.
FOTO: STR/AFP/Scanpix
1 af 1

529 tilhængere af Egyptens afsatte præsident Mohammed Morsi blev mandag dømt til døden ved retten i Minya, ifølge Human Rights Watch, HRW. Dommene chokerer og vækker kritik.

Det forbløffende antal dødsdømte i denne sag er uden fortilfælde i nyere historie
Rupert Colville, FN

De er blandt andet dømt for at angribe en politistation i august sidste år og for i den forbindelse at dræbe en politibetjent.

Dommen er blandt andet blevet fordømt af FN's højkommissær for menneskerettigheder Rupert Colville.

- Det forbløffende antal dødsdømte i denne sag er uden fortilfælde i nyere historie, udtaler han ifølge BBC.

>> LÆS MERE: Bekymring for konsekvenserne af militærkuppet

Sarah Leah Whitson fra HRW mener, at fundamentale rettigheder er blevet tilsidesat.

- Det er chokerende, selv midt i Egyptens dybe politiske undertrykkelse, udtaler hun.

Dommen skal ifølge BBC godkendes af stormuftien, og den endelige domsafsigelse er sat til den 28. april.Størstedelen af de tiltalte blev dømt in absentia.

Tirsdag var 683 andre Morsi-tilhængere for retten, tiltalt for et andet angreb på en politistation, hvor ingen blev dræbt. Denne retssag blev udsat til den 28. april.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2014 - 19:40   26. mar. 2014 - 19:44

Retssikkerhed

rrj@arbejderen.dk
Egypten til valg
  • Mandag-tirsdag løber første runde af præsidentvalget.
  • Hvis ingen kandidat vinder over 50 procent i første runde, vil en anden runde blive afholdt i juni.
  • Tidligere hærchef, Abdel Fattah al-Sisi, stiller op. Han har et nært forhold til USA og har flere gange understreget det strategiske forhold til Washington.
  • Abdul Fatah al-Sisi er uddannet på et militærakademi i USA.
  • Den 3. juli 2013 stod Abdul Fatah al-Sisi i spidsen for et militærkup mod præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderdskab, der i 2012  blev valgt med 51,7 procent af stemmerne.
  • Hamdeen Sabahi stiller op til præsidentvalget som eneste udfordrer til al-Sisi.
  • Sabahi er fra Karamapartiet og er socialdemokratisk orienteret med rødder i nasserist-bevægelsen, der hylder Egyptens tidligere præsident, Gamal-Abdel Nasser, der regerede fra 1956-70.