EU-kommissionens støtte til et klimafjendtligt gasprojekt er ikke velkommen på den lille kroatiske ø Krk.

Miljøorganisationer, lokale myndigheder og borgere på den lille ø gør alt, hvad de kan for at sætte en stopper for EU's og den kroatiske regerings planer om at bygge en stor LNG-terminal, der kan modtage, opbevare og videresende gas.

Det er et storskala fossilt infrastrukturprojekt med indiskutable konsekvenser for miljø og klima.
Marija Mileta, Friends of the Earth Kroatien

EU-kommissionen har sat projektet på sin liste over såkaldte Projects of Common Interest (Projekter af Fælles Interesse), som EU-kommissionen netop har offentliggjort. Det er en slags liste over fælles EU-projekter indenfor eksempelvis transport og energi, der skal prioriteres højt.

>> LÆS OGSÅ: EU-kommissionen vil kaste milliarder efter fossil energi

– Gasprojektet er dybt problematisk. Det er et storskala-fossilt infrastrukturprojekt med indiskutable konsekvenser for miljø og klima. EU og den kroatiske regering ignorerer lokalbefolkningen, der er imod projektet, mener Marija Mileta fra Friends of the Earth Kroatien.

Hun koordinerer kampagnen mod LNG-gasterminalen på øen Krk.

– EU har sat sig som mål at mindske efterspørgslen på gas ved at sænke 30 procent af energiforbruget inden år 2030. Derfor er hele LNG-projektet på Krk fuldstændig overflødigt. EU er hyklerisk. EU vil gerne ses som en ledende klimaaktør, men samtidig gør EU klar til at importere fossil gas fra et land som USA, der netop har meldt sig ud af Parisaftalen, fortæller Marija Mileta til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Fortsat udbygning af LNG-gasterminaler underminerer de klimamålsætninger, som er afgørende for at opfylde Parisaftalen. Fremfor at fremme gas bør fokus være på vedvarende energi og på at stoppe brugen af fossile brændsler.

LNG-terminalen er den første af sin slags i det vestlige Balkan. Energifirmaet LNG Croatia har presset på for at bygge den nye gasterminal – der er udset til at være et knudepunkt for gas til Sydøst- og Centraleuropa. Den nye LNG-teminal skal kunne modtage og opbevare gas og øge regionens forsyning af gas med op til 6,5 milliarder kubikmeter – hvilket er 2,5 gange så meget gas, som Kroatien bruger i dag.

LNG-anlægget skal sikre, at Kroatien og EU kan modtage gas fra nye forsyningsruter – heriblandt skifergas fra USA.

Friends of the Earth og Fossil Free Europe udarbejdede i december en kortlægning af LNG-projektet og dets konsekvenser.

Milliardregning til forbrugerne

Gasprojektet er delt i to: Først skal der investeres cirka 2,9 milliarder kroner i at lægge rørledninger, der skal transportere gassen fra øen til fastlandet i Kroatien og herfra videre til eksport. Herefter skal der bruges cirka 2,1 milliarder kroner til at bygge selve LNG-anlægget på øen.

I alt kommer projektet til at koste omkring fem milliarder kroner. EU har lovet at kaste 765 millioner kroner i projektet – samt betale halvdelen af den gasledning, der skal forbinde LNG-terminalen på øen med det eksisterende gasledningssystem på fastlandet i Kroatien. Herudover har EU's Centralbank givet tilsagn om at låne 2,5 milliarder kroner til projektet.

– Men i sidste ende skal regningen betales af de kroatiske skatteydere og forbrugere via højere energipriser og ved at tage en del af det årlige overskud fra det statsejede energiselskab Plinacro. Med projektet kastes en masse penge i fossil brændsel som gas. Projektet gør intet for at spare på energien og dermed sikre lavere regninger til forbrugerne, siger Marija Mileta.

Hun uddyber:

– Kroatien bør arbejde på at blive energiuafhængigt og investere i vedvarende energi som eksempelvis solceller fremfor blot at være en lille brik i et geopolitisk spil mellem EU, USA og Rusland.

Den store lokale modstand mod gasprojektet skyldes også, at øen er i fuld gang med en grøn omstilling til vedvarende energi. Øen kæmper for at blive den første nuludlednings-, fossilfri og energiuafhængige ø i Middelhavsregionen inden år 2030. Øen har planer om at bygge et fem megawatt solcelleanlæg, der er ejet af de lokale indbyggere.

“Brug pengene på renoveringer”

I stedet for at kaste milliarder efter nye gasanlæg bør EU og den kroatiske regering investere i energirenovering, opfordrer Marija Mileta fra Friends of the Earth Kroatien.

Hun henviser til en analyse fra Buildings Performance Institute Europe, som viser, at hvis man investerer 600 milliarder kroner i energibesparelser over en 20-årig periode – eksempelvis ved efterisolering og nye vinduer – så kan der opnås energibesparelser til en værdi af næsten 800 milliarder kroner i samme periode.

– Det vil betyde markant mindre gasregninger og forbedre livet for de millioner af mennesker, der lever i energifattigdom, og det vil gøre os mindre sårbare overfor udsving i gasleverancer og reducere afhængigheden af import af russisk gas, forudser Marija Mileta.

EU's støtte til projektet kommer, på trods af at der lige nu verserer tre retssager i Kroatien, der kan sætte en stopper for projektet.

Det er lokale borgere og miljøorganisationer, der har anlagt retssagerne mod det kroatiske miljøministerium for at få underkendt den lov, det kroatiske parlament – efter to ugers debat – vedtog i juni. Målet med loven er at sætte gang i oprettelsen af LNG-gasanlægget.

Men loven indeholder en række vidtrækkende garantier til energifirmaet bag anlægget LNG Croatia. Firmaet får blandt andet råderet i 99 år over store dele af øens hav og kyststrækning.

Herudover sikrer loven LNG Croatia krav på erstatning, hvis der ikke bliver forbrugt tilstrækkeligt med gas. Borgerne frygter, at det i sidste ende er dem, der risikerer at ende med regningen, hvis staten skal betale erstatning til LNG Croatia.