Malis tidligere kulturminister, Aminata Dramane Traoré, vender sig skarpt imod planerne om at invadere Mali. NATO er selv medskyldig i den vanvittige optrapning i området, siger hun til det franske dagblad Le Humanié.
- Uden NATO-krigen i Libyen og fjernelsen af Muammar Gadaffi sidste år havde væbnede grupper aldrig fået denne militære overlegenhed, som gjorde dem i stand til at indtage to tredjedele af Malis territorium. Siden sidste sommer har Mali og Niger været dybt foruroligede over mængderne af våben og ammunition, der strømmede fra krigen i Libyen til hele regionen, siger hun.
Mali betaler nu prisen for NATO's Libyen-krig
Aminata Dramane Traoré
Siden januar har det nordlige Mali været erobret, først af militser fra det etniske mindretal tuaregerne siden af fundamentalistiske islamister. En del af tuaregerne kæmpede øjensynligt i Libyen mod NATO's intervention sidste år på Gadaffi side, men flygtede senere til blandt andet Mali med deres våben.
FN's Sikkerhedråd, EU, USA og flere vestafrikanske lande diskuterer i øjeblikket en invasion af Nordmali for at fjerne islamisterne.
Traoré støttes umiddelbart af journalisten og Afrika-kenderen Jacques Delcroze fra det franske magasin Le Monde Diplomatique, der for nylig skrev, at "opstanden i Libyen frigjorde strømmen af våben til Sahel".
Aminata Traoré konstaterer, at regionen er i kaos.
- Mali betaler nu prisen for denne Libyen-krig. Vesterlændinge blandede sig i krig, som kunne finde politiske svar i stedet, siger hun til det franske kommunistparti PCF's dagblad.
Invasion
I sidste uge diskuterede vestafrikanske ministre at sende op til 3000 soldater til den kommende internationale invasion, mens militære strateger fra Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien og Polen i torsdags mødtes for at diskutere deres forventede støtte til invasionen, som alle regner med finder sted i første halvdel af 2013.
200-400 militære instruktører og støttetropper fra disse lande er på tale, erfarer flere medier.
FNs Sikkerhedsråd giver sin endelige godkendelse den 26. november, skriver netstedet Allafrican.com.
Aminata Traoré er forbløffet over, at flere prominente leder på den franske venstrefløj bakker op om en udenlandsk invasion, støttet af blandt andet EU og USA.
- Vi indleder nu prologen til en tragedie, der i sidste ende vil ramme alle landene i Sahel-området i Afrika. Vi er allerede alvorligt svækket af tilstedeværelsen af AQIM (islamistisk gruppe red.), klimaændringer, fødevarekrise og forarmelse af store dele af vores samfund, siger Traoré, der var kulturminister fra 1997-2000 og tidligere koordinator for FN's UNDP-program i landet.
I dag er hun leder af Forum pour L'Autre Mali og stærkt kritisk overfor afrikanske politiske og økonomiske modeller, skåret efter EU-skabeloner. Hun anklager den tidligere kolonimagt Frankrig for at spille uærligt spil om Mali.
- Nicolas Sarkozy (tidligere fransk præsiden red.) fik ikke, hvad han ønskede af Malis tidligere regering i form af mindre strømme af mennesker, der flygtede mod Europa. Han fik heller ingen succes med at knuse islamisterne i AQIM. (Al-Qaeda in the Islamic Maghreb red.)
Hun mener, at Frankrig havde en finger med i kuppet, der i marts i år fjernede præsident Amadou Toumani Touré.
Hun mener, at det er Vestens politik overfor Afrika, der bærer en stor del af skylden for uroen i Sahel.
- Vi står over for titusinder mennesker, der er ved at blive sendt tilbage med tvang fra Nordafrika efter Libyen-krigen Dé mennesker sendte ellers mange penge hjem til landene i Sahel-området, siger hun.
Kolonialisme
Den tidligere kulturminister forstår egentlig godt årsagerne til det etniske mindretal - tuaregernes - opstand i januar sidste år i Nordmali.
- Kolonialismen er årsag til, at tuaregerne fik slået benene væk under sig, siger hun til Le Humanité.
Nomandefolket tuaregerne udgør et særskilt mindretal i alle Sahara-landene. I mange tilfælde er tueregerne blevet udstødt til samfundets udkant af regeringerne i Sahel eller langs Middelhavskysten. Der er anslået én million tuareger i Mali.
Ifølge Traoré begyndte problemerne med at udstøde tuaregerne fra samfundet i Mali og andre lande, da Vestafrika og det nuværende Mali blev en del af en fransk koloni i slutningen af det 19. århundrede.
- Handlen tværs over Sahara-ørkenen blev i høj grad sikret af nomadefolk, der levede af handel på kryds og tværs af Sahara. Denne livsform blev afbrudt af kolonimagterne, der opdelte hele området med grænser, der ikke kunne krydses uden videre. De første tuaregoprør var ikke rettet mod en afrikansk stat, men mod kolonimagten, beretter Aminata Traoré.
Hun sammenligner situationen med i dag, hvor især EU presser de afrikanske lande.
- Oprøret i Nordmali sidste år afslørede fejlene ved den model, der er drevet af efterspørgsel på råvarer i de industrialiserede lande. Jeg tror i stedet på en model, der satser på de sociale krav fra vore folk, siger Aminata Traoré.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278