Om en måned, den 1. maj, er seks danske kampfly klar til at sætte kurs mod grænsen mellem Rusland og de baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

Udenrigspolitisk Nævn besluttede i sidste uge at sende de seks F-16 fly afsted på baggrund af konflikten om Krim. Deres opgave er at patruljere de baltiske landes grænser til Rusland.

Siden 2004, hvor de baltiske lande blev medlemmer af NATO, har fly fra NATO-lande på skift overvåget området. 

Men i kølvandet på konflikten mellem Ukraine og Rusland har de baltiske lande bedt NATO om at forstærke overvågningen.

Danmark har tidligere deltaget i overvågningen, men ikke med så mange kampfly som nu.

USA benytter opgøret om Ukraine og Krim til at styrke sin rolle i NATO og sin indflydelse i EU.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

- Jeg er meget tilfreds med, at Danmark kan tilbyde NATO at forstærke suverænitetshåndhævelsen af de baltiske landes luftrum med op til seks danske F-16 kampfly. De danske F-16 fly er klar til opgaven med kort varsel, de har gjort det før, og jeg er overbevist, om de danske flyvere også denne gang vil løse opgaven professionelt, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

Ingen militære løsninger

Men der findes ingen militære løsninger på Ukrainekonflikten, mener formanden for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).

- Beslutningen om at sende kampfly til de tre baltiske lande er tegn på, at Vesten i sine relationer til Rusland i øjeblikket kun tænker i militær og våbenmagt. Fornyet vestlig militær oprustning vendt imod Rusland er ikke vejen frem. Der findes ingen militær løsning af konflikten, siger Jørn Boye Nielsen til Arbejderen.

I stedet burde Danmark tage initiativ til at genoptage de såkaldte sikkerhedskonferencer, som blev afholdt mellem øst og vest under den kolde krig, opfordrer formanden for RIKO:

- På den måde kunne man skabe et rum for dialog med Rusland. Det ville være godt, hvis stormagterne kunne blive enige om, at Ukraine, Moldova og Georgien ikke måtte tilslutte sig militære pagter med hverken NATO eller Rusland, siger Jørn Boye Nielsen.

Han mener dog ikke, at kampflyene i de baltiske lande kommer til at betyde krig mod Rusland.

- Kampflyene er udtryk for, at Fogh og resten af højrefløjen i NATO ser en mulighed for at blæse konflikten op, så man kan lægge pres på NATO-landene for at få flere penge til de militære budgetter, vurderer Jørn Boye Nielsen.

I USA's interesse

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, deltog i mødet i Udenrigspolitisk Nævn. Enhedslisten var det eneste parti, der stemte imod at sende danske krigsfly til de tre baltiske lande.

- Det vil være meget uklogt, hvis Danmark deltager i en NATO-oprustning i Baltikum. Danmark har ingen interesse i en eskalerende konflikt med et atombevæbnet Rusland. I stedet bør vi arbejde på at finde en politisk løsning på konflikten gennem OSCE, Europarådet og FN, siger Nikolaj Villumsen.

Uden for Christiansborg ser formand for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, flybidraget som et forsøg på at knytte Danmark tættere til USA's udenrigspolitiske interesser.

- Der er ikke et militært, men et politisk formål med at sende kampfly til Baltikum. Ingen forestiller sig et militært opgør med Rusland. Kampflyene er først og fremmest et politisk signal om, at USA er klar til at bruge NATO. Det er et signal, der skal legitimere imperialisternes brug af militære midler i udenrigspolitikken, siger Jørgen Petersen til Arbejderen.

- Samtidigt genrejses kravet om at NATO-landene øger deres militære oprustning. Danmark har endnu en gang valgt at være halehæng til USA's udenrigspolitik. Danmark er blevet en international høg, med mange udenlandske militære operationer kørende, tilføjer han.

Jørgen Petersen mener ikke, at det er tilfældigt, at beslutningen om at Danmark skal sende krigsfly til de baltiske lande kommer netop nu.

- Beslutningen blev taget i forbindelse med Obamas besøg i Europa i sidste uge. USA ønsker at benytte opgøret om Ukraine og Krim til at styrke sin rolle i NATO  og sin indflydelse i EU. Desværre vælger regeringen igen at imødekomme USA.

Udsendelsen af de danske kampfly sender også et vigtigt indenrigspolitisk signal, mener Jørgen Petersen.

- Regeringen overvejer at købe nye kampfly for et trecifret milliardbeløb. Det kræver, at man skaber en vis folkelig forståelse for, at et sådant gigantisk spild af penge er nødvendigt. De danske krigsfly skal overfor den danske befolkning understrege behovet for, at der bliver spildt milliarder af kroner på nye kampfly i en situation med massive sociale nedskæringer.