24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nicolas Maduro indsættes som præsident

Generalstrejke faldt til jorden

Nicolas Maduro indsættes som præsident

Oppositionen opfordrede til generalstrejke i protest mod søndagens præsidentvalg, mens valgets vinder bad folk gå på arbejde. Generalstrejken faldt til jorden, konstaterer Venezuelas nyvalgte præsident.

I dag indsættes Venezuelas nyvalgte præsident Nicolas Maduro. Hans valgperiode løber frem til januar 2019.

Oppositionen i Venezuela udsendte mandag en opfordring til generalstrejke i et forsøg på at afvise resultatet af søndagens præsidentvalg, som blev meget snævert.

Opfordringen blev efterfulgt af en række voldelige begivenheder, der har kostet otte mennesker livet, mens 61 meldes såret. Men generalstrejke blev der ikke noget af:

- Opfordringen til generalstrejke er faldet til jorden. Vi har henstillet til arbejderne og til de studerende om at fortsætte deres opgaver, og den henstilling er blevet fulgt, sagde valgets vinder Nicolas Maduro ifølge nyhedsstationen Telesur.

Voldelige begivenheder har kostet syv mennesker livet, mens 61 meldes såret.

Der har været angreb på kontorer, hvor det Forenede Socialistiske Parti (PSUV) holder til. Der har været overfald på den privatbolig, hvor lederen af Venezuelas valgkommission bor, og der har været en række angreb på lægeklinikker drevet af udsendte cubanske læger. En række brande er blevet antændt, og der er oplysninger om mindre materielle ødelæggelser.

- Det er historien om et bebudet kup, sådan som vi har advaret om, sagde Maduro, da han tirsdag deltog i åbningen af en ny lægeklinik.

Oppositionen nægter stadig at anerkende valget. Højre-alliancens kandidat ved præsidentvalget Capriles Radonski kræver, at alle stemmerne optælles igen.

USA's udenrigsminister John Kerry kræver en omtælling af stemmerne, før Washinton vil anerkende valget. De fleste europæiske regeringer tavse. Det gælder også Danmark. Onsdag besluttede regeringen i Spanien at anerkende valget. Også Frankrig har anerkendt valget. Mens EU's udenrigsminister Catherine Ashton træder i vande. I går udsendte hun en pressemeddelelse, hvor hun notere sig erklringerne fra Venezuelas regering og i oppositionen "om behovet for en omtælling".

Tidligere på ugen kritiserede Nicolas Maduro, at ledere på Venezuelas højrefløj arbejder tæt sammen med USA. De har forbindelser til USA's ambassade i Caracas, sagde Maduro på et pressemøde.

- Jeg respekterer de mennesker, der har stemt på ham (Capriles Radonski, red.). Jeg inviterer dem til dialog. Men vi er ikke på linje med den højrefløj, som imperiet støtter, og som forsøger at skabe kaos, siger Nicolas Maduro.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2013 - 06:58   19. apr. 2013 - 07:00

Venezuela

se@arbejderen.dk