Verden elsker norsk opdrætslaks. Globalt serveres der 14 millioner måltider med norsk laks dagligt, og nærmere en million af dem – syv procent – er på danske tallerkener.

De millioner af måltider giver en årlig indtjening på 60 milliarder danske kroner. Laksen er dermed Norges tredjestørste eksportvare efter olie og mineraler.

Dette sætter et spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at have en bæredygtig produktion af laks.
Heidi Lundeberg, Framtiden i Våre Hender

Med en faldende olieproduktion forestiller norske myndigheder og opdrætsindustrien sig, at norsk laks skal overtage som landets største eksportprodukt gennem en femdobling inden 2050.

Men intet træ kan som kendt vokse ind i himmelen – især ikke i den brasilianske regnskov, hvor træerne jo ryddes for at gøre plads til sojaproduktion.

Lakseeventyret

Norsk opdrætslaks, også kendt som “det norske lakseeventyr”, startede i 1969. I tråd med industriens vækst er dens fodaftryk i både Norges og verdens havmiljø også vokset.

Frem til for få år siden bestod laksens foder udelukkende af vildfisk. Sild fra Island, sandål fra Danmark og peruvianske ansjoser er eksempler på stimefisk, der lider under massivt overfiske. De fanges for at lave fiskemel, som senere anvendes som foder i laksebrugene.

Opdrætslaks blev solgt som en måde at undgå overfiskning, men det viste sig, at det krævede 2,2 kilo vildfisk at producere ét kilo opdrætslaks.

Dermed opstod den paradoksale situation, at jo mere opdrætsfisk man producerede, jo mindre fisk blev der tilbage i havet.

Det ødelagde opdrætsindustriens omdømme, men den indså også, at et verdenshav støvsuget for fisk, ville fjerne selve fundamentet for produkten.

Løsningen blev at erstatte 70 procent af det marine foder med vegetabilsk foder lavet fra planter. Industrien rettede sin opmærksomhed mod sojabønner dyrket i Amazonas.

Ødelægger Amazonas

Sojaproduktion i Amazonas foregår primært i Brasilien, men har nu bredt sig til nabolandene Argentina, Bolivia og Paraguay. Sojaproduktionen har allerede udryddet halvdelen af Brasiliens savanneskov.

Totalt dækker sojaproduktion i Brasilien et areal på 300.000 kvadratkilometer svarende til syv gange Danmarks størrelse.

Kun to procent af brasilianerne ejer halvdelen af landets jord. Befolkningen ser intet til den økonomiske gevinst, som sojaindustrien giver. Samtidig er 80.000 mennesker blevet fordrevet på grund af produktion af soja.

Oplysningerne fremgår af en rapport, der i sidste uge blev udgivet af de to norske NGO'er Regnskogsfondet og Framtiden i Våre Hender.

Rapporten kommer to år efter, at den norske regering fremlagde en plan for at femdoble produktionen af opdrætslaks.

NGO'erne har derfor sammen analyseret, hvad femdoblingen vil give af konsekvenser for den brasilianske regnskov, der er hjemsted for 94 procent af norsk sojaimport.

De kommer frem til, at den planlagte vækst i opdrætsindustrien vil kræve et område på størrelse med hele Norges jordbrugsareal – 11.000 kvadratkilometer – i Brasiliens regnskov. Det er et område større end både Fyn og Sjælland tilsammen.

– En sådan vækst i opdrætsindustrien vil indebære, at man lægger beslag på et areal i Brasilien, der er dybt problematisk, siger medforfatter til rapporten Heidi Lundeberg til Arbejderen. 

Globalt dyrkes der soja på et område, der er lige så stort som Norge, Sverige, Finland og Danmark tilsammen. På grund af verdens stigende efterspørgsel på kød og fisk, forventes det, at produktionen af soja – som primært går til dyrefoder – vil fordobles inden 2050.

Sojaindustriens vækst sker i stor grad gennem afskovning, som allerede i dag er ansvarlig for 10-15 procent af den globale CO2-udledning. Klimagasserne frigives, når træerne skæres ned eller brændes.

– Dette sætter et spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at have en bæredygtig produktion af laks, både i forhold til dagens og morgendagens produktion, fortsætter Lundeberg.

Rapporten fokuserer også på, at Brasilien er en af verdens førende, når det gælder brug af sprøjtemidler. Landet har også helt andre standarder for, hvilket typer og niveauer, der er tilladt i forhold til for eksempel Europa.

Konsekvenserne har været en høj forekomst af kræft blandt arbejderne i sojaproduktionen samt i lokalbefolkningen. Dertil kommer misdannelser hos nyfødte.

Manglende kontrol

Lunderberg forklarer, at reaktionerne fra den norske opdrætsindustri har været blandet.

Netmediet iLaks, der har fokus på opdræt af laks, afviser, at norsk lakseproduktion bidrager til afskovning i Brasilien med henvisning til, at produktionen af laks er mikroskopisk i forhold til produktionen af rødt kød.

Norges største fiskefoderproducent Skretting afviser også kritikken i en pressemeddelelse. Virksomheden skriver, at norske foderproducenter udelukkende bruger både GMO-fri og certificeret soja.

Certificeringen af brasiliansk soja, kendt som ProTerra, indeholder en række krav til sojaproducenterne i forhold til afskovning og konflikter om retten til jord. Men ifølge Heidi Lundeberg løser ProTerra langt fra sojaindustriens problemer.

– Som vi påpeger i rapporten, er problemerne med afskovning, urbefolkning og sprøjtemidler også gældende for certificeret soja, siger hun.

Det er, fordi ProTerra stiller for dårlige krav til sojaproducenterne og lider under manglende åbenhed og uafhængige kontrolmekanismer. Derfor er det umuligt at vide, om sojaen faktisk er produceret efter de krav, certificeringen stiller.

Lundeberg mener, at der findes en række alternativer til sojabaseret laksefoder, der allerede er teknologisk gennemførlige.

– Der findes spændende muligheder for, at laksen kan spise foder baseret på træflis, insekter og alger. Heldigvis ser vi, at opdrætsindustrien tidligere har vist vilje til, at ikke længere bruge palmeolie. Vi håber nu, at de vil erstatte soja med bæredygtige alternativer.

– Også den norske regering må være villig til tage ansvar for at bygge en bæredygtig industri, tilføjer hun.

Hun opfordrer forbrugerne i Danmark til at kræve, at laks i supermarkederne ikke har spist soja fra Brasilien.

– Vi tror på, at forbrugerne kræver ændringer, når de har tilstrækkelig information. Og det er dét, denne rapport bidrager til, siger hun i en kommentar til nordmændenes store engagement på Facebook.