Efter at have vundet 43 procent af stemmerne ved parlamentsvalget den 21. juli præsenterer den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskijs parti Folkets Tjener nu en del af dets økonomiske politik.

Folk er trætte og har mistet troen på politikerne. De så ikke pointen ved at afholde parlamentsvalg.
Petro Simonenko, Ukraines Kommunistiske Parti

I sidste uge appellerede Zelenskij i en Facebook-video til udenlandske investorer om at investere i Ukraine. Og så sagde han, at det er nødvendigt at gennemføre en serie af reformer, der vil bidrage til den økonomiske vækst.

– Vi er nødt til at ændre meget: Afskedige amatører og ansætte professionelle, afregulere brancher, forenkle regler og forbedre infrastrukturen, sagde Zelenskij, hvis parti alene har dannet regering, da det har flertal i parlamentet, der hedder Verkhovna Rada.

Sælger jord

Under et besøg i Tyrkiet 8. august inviterede Zelenskij udenlandske investorer til at købe ukrainsk landbrugsjord som en del af en ny "landbrugsreform" i 2020.

>> LÆS OGSÅ: IMF støtter jordtyveri i Ukraine

Han reklamerede for, at Ukraine har 40 millioner hektar af Europas mest frugtbare jord.

– Der er allerede tyrkiske virksomheder, der ejer jord i Ukraine. Jeg håber, at der vil være betydeligt flere af sådanne virksomheder, sagde præsidenten og tilføjede, at der også er mulighed for flere "offentligt-private partnerskaber".

Flere nedskæringer

Ifølge Kijev Post står Ukraine overfor at underskrive et nyt program med Den Internationale Valutafond (IMF) til et beløb af 6-8 milliarder dollars ved udgangen af ​​2019, så landet kan betale af på den udenlandsk gæld i det nye år.

Selv oplyser Ukraines præsidentkontor, at Zelenskij i maj måned har holdt møde med IMF.

Med sine udtalelser og nyheden om det kommende IMF-lån fjerner den nye præsident og hans regering sig ikke fra forgængeren Petro Poroshenkos økonomiske politik.

>> LÆS OGSÅ: Danmark medvirker til at udplyndre Ukraine

Det er velkendt, at Den Internationale Valutafond, IMF, forlanger stadigt mere omfattende offentlige nedskæringer for at låne Ukraine penge. 

IMF begyndte at diktere Ukraines økonomiske politik i 2014 – lige efter at en ny, provestlig regering tog magten. Forskellige eksperter anslår, at tæt på 90 procent af befolkningen i øjeblikket lever i fattigdom. Blandt andet på grund af høje el-, vand- og benzinpriser.

Petro Simonenko, formand for Ukraines Kommunistiske Parti, forstår leden ved politikere og årtiers nedskæringer. Valgdeltagelsen ved parlamentsvalget 21. juli blev da også rekordlav på 49,8 procent.

– Folk er trætte og har mistet troen. Titusinder forlader hver måned landet i jagten på arbejde og et bedre liv. De så ikke pointen ved at afholde parlamentsvalget, lyder det i Simonenkos videokommentar på partiets hjemmeside, kpu.ua.

EU og NATO 

I 2017 lå arbejdsløsheden på 9,5 procent, selv om kommentatorer vurderer, at den reelt ligger på 25 procent. Udlandsgælden lå på 103 procent af Ukraines BNP. I 2018 udgjorde Ukraines eksport 68 procent af omfanget i 2012. Hvis tendensen fortsætter, vil Ukraine tidligst i 2021 nå op på eksporten fra 2012.

Præsidenten har imidlertid håb om, at både EU og NATO kan være med til at løse landets problemer. Allerede under sin valgkamp for at blive præsident antydede Zelenskij, at et medlemskab af EU er målet for Ukraine. Zelenskij vil også have landet ind i NATO, og han har udnævnt Ukraines NATO-ambassadør, Vadym Prystaiko, til ny udenrigsminister i sin regering.

Donbas og Luhansk

Selv har Zelenskij lovet, at kampen for fred i det østlige Ukraine og kampen mod korruption vil være hans regerings to vigtigste mål.

I sin tiltrædelsestale som præsident i maj sagde han, at der skal skabes fred i Donbass- og Luhansk-regionerne, og at der skal udveksles fanger. I sidste uge var han i telefonisk forbindelse med den russiske præsident Vladimir Putin for at neddæmpe spændingerne efter kampe i det østlige Ukraine, som tirsdag i sidste uge kostede fire Kiev-ukrainske soldater livet.

>> LÆS OGSÅ: Derfor er der udbrudt totalt kaos i Ukraine

Men han mener stadig, at Rusland "ikke ønsker fred", og at landet støtter "separatister" med våben og anden hjælp. Zelenskij opfordrer til, at Tyskland og Frankrig bliver inddraget i konkrete fredsforhandlinger.

Løftet om fred i Østukraine var et af de krav, der fik Zelenskij valgt til præsident.

Absolut flertal i parlament

Ved parlamentsvalget den 21. juli opnåede præsidentens parti, Folkets Tjener, 43 procent af stemmerne og 254 mandater i det nye parlament.

Partiet Oppositionsplatformen For Liv opnåede 13,05 procent af stemmerne, det nyliberale Batkivschyna-parti 8,18 procent og partiet Europæisk Solidaritet 8,10 procent og partiet Holos 5,8 procent.

>> LÆS OGSÅ: Venstrefløj udelukket fra at stille op

Ukraines Kommunistiske Parti fik ikke lov til at stille op ved valget. Det skete med henvisning til landet grundlov, der forbyder kommunistiske symboler og propaganda.

Ukraines Kommunistiske Parti fik ellers 13,18 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2012. 

– Forbuddet mod partiet og dets opstilling til valget fratog tusinder af tilhængere af den kommunistiske idé om frihed, lighed og broderskab stemmeretten, siger Petro Simonenko i sin videokommentar.

Han kritiserede Zelenskij for at have udført et indstuderet "cirkusnummer" og "manipuleret valget".

>> LÆS OGSÅ: Sandheden om mordbranden i Odessa skal frem

Zelenskij har en baggrund som skuespiller og komiker og har spillet præsident i en TV-serie.

Nazister ude

Kommunistformanden Petro Simonenko noterer sig dog en positiv ting ved parlamentsvalget 21. juli: Det lykkedes ikke det nazistiske parti Svoboda eller andre stærkt højreekstreme partier at komme over spærregrænsen på fem procent.

– Desværre kom en del af nazisterne og de højrenationale ind i parlamentet gennem andre partier og lister, siger Simonenko og giver som eksempel genvalget af Andriy Parubiy for partiet Europæisk Solidaritet, der siden 2016 har været formand for parlamentet.

Andriy Parubiy kaldte i et talkshow på ukrainsk TV i 2015 nazisten Adolf Hitler for "historiens største demokrat". Han var i 1991 medstifter af "Det Social-nationale Parti (SNPU), forgængeren for det nazistiske Svoboda.

Andriy Parubiy var under de vestligt støttede protester omkring Maidanpladsen i Kijev i 2014 leder af de såkaldte "selvforsvarsstyrker", der konfronterede politiet.