18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny rapport om tortur i Ukraine

Politienhed mishander fanger

Ny rapport om tortur i Ukraine

Ukraines militære anklagemyndighed fremlagde forleden opsigtsvækkende dokumentation for grov mishandling af fanger begået af en af Ukraines berygtede politi-enheder, Tornado.

Enhed i Tornado på øvelse i Lysychansk. Mange af medlemmerne af Tornado er ifølge Kiev Post tidligere indsatte.
FOTO: Flickr/Igor Onishchenko
1 af 1

Ukraines øverste militæranklager Anatolij Matios oplæste 19. juni uddrag af dokumenter fra Ukraines auditørkorps, som beskyldte politienheden Tornado for grov mishandling af fanger.

Grov vold med vandtortur og el-chok, herunder tortur af seksuel karakter.

Han fremlagde anklagerne på den ukrainske tv-kanal 112. Der skulle være tale om både om grov vold med vandtortur og el-chok, herunder tortur af seksuel karakter. Tornado er en specialenhed under politiet, der blev stiftet i 2014.

Ifølge Matios har Tornado især været aktiv i grænseområdet nær oprørsrepublikken Luhansk. Anklagerne omfatter 170 mand, heraf er 100 registreret som politifolk, men 70 er uidentificerede væbnede personer, der opholder sig på enhedens kasserne.

Han tilføjede, at denne enhed samarbejder tæt med Oleh Lyashkos højreekstremistiske Radikale Parti.

Anatolij Matios var for en måned siden fremme i ukrainske medier med oplysninger om, at der under den igangværende mobilisering til hæren indkaldes personer med epilepsi og åben tuberkulose.

Efter at en række af Tornados ofre er trådt frem i medierne, agter Kijev-regeringen nu ifølge de seneste oplysninger at opløse Tornado-enheden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jun. 2015 - 12:16   24. jun. 2015 - 12:20

Ukraine

Aksel V. Carlsen
Sket i Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Højre Sektor. Parlamentet afsætter præsidenten.
  • 25. februar: Kup-regeringen udsender dekret om, at russisk ikke længere er et officielt sprog i Ukraine.
  • 28. februar: Politiske ledere i den russisktalende østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 16. marts 2014: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti.