Mens EU har svært ved at investere i jobskabelse og trække medlemslandene ud af krisen, går det nemmere med at kickstarte en militær ekspansion.

På EU-topmødet op til sidste weekend var der tilsyneladende fuld enighed om, at gøre EU-militæret stærkere og satse på investeringer og jobskabelse i en udvidet militærindustri:

- Vi ønsker, at sikkerheds- og forsvarspolitiken i sin helhed bliver mere effektiv. Vi ønsker også at se en stærkere forsvarsindustri i Europa, som bidrager til innovation og konkurrencedygtighed samt mere vækst og beskæftigelse i vores Union, sagde EU-præsident Herman Van Rompuy ved topmødets afslutning, fredag den 14. december.

Tre af verdens fem største våbeneksportørlande er med i EU.

Søren Søndergaard

Allerede  fire dage tidligere kom det frem, at udvidelse af EU-militæret var på topmødets dagsorden. Det oplyste svensk radio, mens EU-toppen var samlet i Oslo for at modtage Nobels Fredspris.

I programmet Ekot kaldte Miljøpartiets medlem af EU-parlamentet det for en "skandale", at EU med den ene hånd modtager Nobels Fredspris og med den anden lægger planer for oprustning:

- Nobels Fredspris henviser direkte til nedrustning. EU er den eneste samling af stater, der har oprustning skrevet ind i sit grundlag, siger MEP Carl Schlyter med henvisning til Lissabontraktaten, der pålægger medlemslandene at øge deres militære kapacitet.

Våben og krig

Også Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, kritiserer det nye initiativ, men han er ikke overrasket:

- Tre af verdens fem største våbeneksportørlande er med i EU - Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Det har meget stor økonomisk betydning for landene og for EU, hvis man kan skabe et større våbensalg, siger Søren Søndergaard til Arbejderen.

Søren Søndergaard er bekymret for, at interessen for at sælge flere våben kan medvirke til, at EU-militæret involverer sig i flere konflikter:

- Våben, der er afprøvet i praksis, sælger bedre, påpeger han.

Ifølge topmødekonklusionerne er EU's regeringschefer enige om:

• at det er "tvingende nødvendigt at styrke det europæiske samarbejde for at udvikle militære kapaciteter".
• at EU "må påtage sig et større ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed... og sikre fremme af sine interesser."
• at få civil og militær forskning til at spille sammen og "fremme et velfungerende marked for forsvarsmateriel".

Klar om et år

Topmødet bad EU's udenrigsminister Catherine Ashton om at forberede en konkret køreplan for virkeliggørelsen af disse mål.

Forslaget skal vedtages på EU-topmødet i december 2013.

Danmarks traktatfæstede undtagelse fra EU's militære samarbejde betyder, at Danmark ikke deltager i militære operationer, som ledes af EU.

Men "forbeholdet udelukker ikke, at Danmark deltager i generelle drøftelser om at styrke europæiske krisestyring, og Danmark er derfor repræsenteret i EU's organer, der beskæftiger sig med sikkerheds- og forsvarspolitik", skriver Folketingets EU-oplysning.