I dag kan godt 50 millioner vælgere i Iran stemme på én af syv kandidater, der stiller op til præsidentvalget. Vinderen af valget skal afløse den siddende præsident Mahmoud Ahmedinejad til august.
Arbejdsstyrken i Iran opgøres til 25,7 millioner. 15,5 procent er arbejdsløse.
Men langt færre end 50 millioner vælgere ventes at stemme. Venstrefløjen anbefaler at boykotte valget.
Det var 12 islamiske præster med plads i Vogternes Råd, der den 21. maj besluttede, hvem der kan stille op til præsidentvalget. Ud af 686 kandidater blev otte godkendt - siden har kandidaten Mohammed Reza Aref trukket sig. Vogternes råd er udpeget af Irans religiøse leder Ali Khamenei.
Ingen at stemme på
"Vi ved, at beslutningerne allerede er taget af lederne af det reaktionære regime. Der bliver ikke tale om et valg, hvor vi kan finde en kandidat at stemme på, skriver Irans Kommunistiske Parti (Tudeh).
"I en sådan situation vil deltagelse i stemmeafgivningen kun tjene regimets planer", skriver partiet videre og opfordrer til brede protester imod styret.
Den holdning deler den iranske organisation Fadaian, der som Tudeh har en afdeling i Danmark.
Sammen med en håndfuld iranske eksilorganisationer indkalder Fadaian til demonstration ved Irans ambassade i København mellem klokken 16 og 18 i dag.
"Præsternes cirkus er atter kommet til byen. Irans befolkning er i disse dage tavse tilskuere til endnu et cirkusvalg for at finde afløseren for landets nuværende præsident", skriver Fadaian.
Organisationen mener ikke, at én eneste af de syv præsidentkandidater er svaret på "Irans hårdtprøvede befolknings økonomiske og sociale problemer". Derfor mener Fadaian, at styret skal væltes for at Irans 80 millioner indbyggere kan få frihed og velfærd.
- Der har ikke været nogen forskel på situationen i Iran, hvis man sammenligner tiden under præsident Ahmedinejad med tiden under den tidligere præsident Khatami mellem 1997 og 2005, forklarer den herboende iranske venstrefløjsaktivist Massud Kocheke.
Da Ahmedinejad tilhører den konservative fløj og Khatami betegnes som reformtilhænger, bekræfter det vensrefløjens konklusion om, at der ikke er nævneværdig forskel mellem fløjene og de opstillede kandidater.
Nyliberal reform
Traditionelt har der været en stor statslig sektor i Iran, udstrakt priskontrol og betydelig statsstøtte til fødevarer og forbrugsvarer. Men da Ahmedinejad blev genvalgt i 2009 indledte han sin anden præsidentperiode med at skære kraftigt ned på de offentlige støtteordninger og han øgede privatiseringer af statslige virksomheder.
Olie- og gasproduktion er landets vigtigste indtægtskilde, men lige nu cirka halveret af sanktionerne, der er vedtaget i FN's Sikkerhedsråd på grund af kritik af landets atomprogram.
Men der er også en række andre industrier i Iran. Netleksikonet Wikipedie oplyser, at over 40 industrier er noteret på Irans børs. Arbejdsstyrken opgøres til 25,7 millioner. Irans regering angiver selv arbejdsløsheden til 15,5 procent i slutningen af 2012.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278